Akademikernes A-kasse lancerer sundhedsforsikring for ledige

Del
Fra den 1. oktober 2019 er medlemmer af Akademikernes A-kasse dækket af en ny sundhedsforsikring ved navn AKA Sundhed.

Ordningen er unik for branchen, og den betyder, at ledige medlemmer af a-kassen hurtigere vil kunne komme til undersøgelse og i behandling, på samme måde som mange beskæftigede kan via de sundhedsforsikringer, de har gennem deres job.

”Vi er stolte af at kunne tilbyde vores medlemmer denne service. Sundhedsforsikringen kan være med til at sikre, at vores ledige medlemmer får det bedre og på den måde kommer nærmere det job, de drømmer om,” siger Villy Dyhr, adm. direktør i Akademikernes A-kasse.

A-kassen har indgået en yderst fordelagtig aftale om sundhedsforsikringen. Ordningen betyder helt konkret, at medlemmer i tilfælde af ledighed vil kunne gøre brug af forsikringen via Dansk Sundhedssikring i det første år af ledigheden.

For at introducere ordningen på en ordentlig måde får medlemmerne de første tre måneder gratis, og du vil som ledig allerede kunne gøre brug af forsikringen fra 1. oktober 2019,” forklarer Villy Dyhr.

Fra 1. januar 2020 betaler medlemmerne så 20 kroner i kvartalet eller 6,66 kroner om måneden for ordningen, hvilket er en meget lav pris for dækning af undersøgelser og behandling. Beløbet bliver opkrævet sammen med kontingentet, og man kan til enhver tid afmelde sig sundhedsforsikringen.

Hos Dansk Sundhedssikring forklarer adm. direktør Kent Jensen, at aftalen med Akademikernes A-kasse er den første, der er lavet, hvor ledige via en a-kasse får adgang til sundhedsydelser.

”For mig at se, er det et meget visionært initiativ, og vi håber da i den grad at kunne bidrage til, at ledige akademikere endnu hurtigere kan ramme arbejdsmarkedet,” siger Kent Jensen.

Læs mere på https://aka.dk/medlemskab/sundhedsforsikring/

Kontaktinformation

For yderligere oplysninger kontakt pressekonsulent Martin Ellermann på mae@aka.dk eller 2883 0900.

Nøgleord

Kontakter

Pressekonsulent Martin Ellermann mae@aka.dk tlf. 28 83 09 00.

Links

Information om Akademikernes A-kasse

Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse
Vester Farimagsgade 13
1606 København V

http://www.aka.dk

Akademikernes A-kasse er både økonomisk sikkerhedsnet og jobskaber for akademikere. Med over 245.000 medlemmer er Akademikernes A-kasse landets største a-kasse. Med hovedkontor i København og kontorer i Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Vejle og Herning bringer Akademikernes A-kasse i hele landet medlemmer og virksomheder sammen med fokus på at matche de rette kompetencer med de rigtige job.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye