Akademikerne: Tak til ekspertgruppe for gode modelforslag
1.10.2020 10:40:19 CEST | Akademikerne | Pressemeddelelse
Akademikernes formand Lars Qvistgaard udtaler:
”De to primære modelforslag som ekspertgruppen lancerer flugter i lange stræk med de overvejelser om ny karakterskala, Akademikerne har bragt ind til ekspertgruppens arbejde. Jeg er glad for, at ekspertgruppen er enig i, at tiden er til at få en karakterskala, der i langt højere grad kan bruges som pædagogisk værktøj med en ekstra midterkarakter, ensartet trin mellem karaktererne og selvfølgelig ingen minuskarakterer.”
Lars Qvistgaard finder, at ekspertgruppens arbejde danner et godt udgangspunkt for en åben debat om en ny karakterskala og ikke mindst anvendelsen af en ny karakterskala og behovet for mere feedback:
”Det er evident, at den nuværende karakterskala har sin andel i en usund præstationskultur og nulfejlkultur blandt elever og studerende med mistrivsel til følge. Vi har nu med ekspertgruppens arbejde en unik lejlighed til at stoppe op og diskutere, om der ikke generelt gives for mange karakterer på uddannelserne og for lidt feedback.”
Lars Qvistgaard håber, at uddannelsesministeren og undervisningsministeren i et kommende regeringsudspil vil rykke på trivselsdagsordenen og åbne op for mere feedback og færre karakterer til elever og studerende.
For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard på 2147 2686.
Akademikerne varetager interesser for 431.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.
Information om Akademikerne
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Bekymret formand: PISA-problemet rækker langt ud over folkeskolen10.9.2026 15:22:27 CEST | Pressemeddelelse
Akademikerne bakker regeringens nye initiativer op, der skal ændre på den negative udvikling hos skoleelevers faglighed. ”Det er et alarmsignal for hele det danske videnssamfund”, siger formand for den samlede akademiske fagbevægelse, Tomas Kepler.
Modsvar: Derfor skal ledere uddannes i psykisk arbejdsmiljø28.8.2026 10:33:50 CEST | Pressemeddelelse
Et forslag om obligatorisk uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø er ikke “curlingledelse”. Det er kompetent ledelse. Sådan lyder meldingen fra Tomas Kepler, formanden for Akademikerne, efter Linda Nordstrøm Nissen, underdirektør i arbejdsgiverorganisationen TEKNIQ, i Børsen har kritiseret forslaget om, at alle ledere skal have obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø.
Akademikere: Bomstærk økonomi skal også være stærk i fremtiden27.8.2026 15:10:49 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi buldrer derudaf takket være en tårnhøj beskæftigelse. Men festen fortsætter kun, hvis vi nedbringer stress og skaber et mere fleksibelt pensionssystem, siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.
500.000 akademikere om regeringsgrundlaget: Endelig tager vi et opgør med stress2.6.2026 17:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Akademikerne har store roser til det nye regeringsgrundlag, som blandt andet lægger op til et opgør med den voksende stressepidemi og en styrkelse af konkurrenceevnen gennem ambitiøse investeringer i forskning og uddannelse.
Stort og historisk ja til OK26-resultatet15.4.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
180.000 akademikere har stemt samlet ja til OK26-resultatet i stat, kommuner og regioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
