Akademikernes formand Lars Qvistgaard udtaler:

“Den danske model er kendetegnet ved, at Folketingets partier træder et skridt tilbage for at lade arbejdsmarkedets parter forhandle brede aftaler for hele arbejdsmarkedet. Men når regeringen konsekvent forbigår en lang række faggrupper, står de 20 pct. af arbejdsmarkedet, der er organiseret i den akademiske fagbevægelse reelt uden mulighed for demokratisk indflydelse på store og vigtige aftaler. Hvis den udvikling fortsætter, vil konsekvensen være, at vi kommer til at efterspørge meget mere lovregulering af arbejdsmarkedet”

Lars Qvistgaard fortsætter:

“Regeringen bliver nødt til at tage det alvorligt, at både legitimitet og kvalitet af de aftaler, der indgås, er afhængig af, at de indgås mellem arbejdsmarkedets parter. Hvis man udelukker en række faggrupper, når der forhandles, ryger grundlaget for den danske model”.

Ifølge Lars Qvistgaard skal regeringen lægge kursen om nu. Problemet med den manglende repræsentation bliver kun større:

“Den akademiske fagbevægelse har haft vokseværk de seneste år, og repræsenterer alt fra gymnasielærere, jordemødre og læger til ingeniører, konstruktører og embedsmænd. Den akademiske del af fagbevægelsen udgør en større og større del af arbejdsmarkedet, samtidig med, at vores repræsentation i regeringens aftaler og udvalg bliver mindre og mindre. Det er helt skævt”.

For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Akademikerne varetager interesser for 447.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.

Nøgletal:

- 5 ud af 25 – så mange gange er hovedorganisationen Akademikerne repræsenteret i politisk arbejde nedsat af regeringen.

- 24 ud af 25 gange er Fagbevægelsens Hovedorganisation repræsenteret (FH). Og den ene gang, hvor FH ikke selv er med, er et FH-forbund repræsenteret i stedet.

- 450.000 højtuddannedes stemme – eller knap 20 pct. af alle lønmodtagere eller ledige - bliver ikke hørt, når regeringen forbigår akademikere i det politisk nedsatte arbejde.

Liste over trepartsaftaler og politiske udvalg, hvor hverken Akademikerne eller Akademikernes medlemsorganisationer er repræsenteret:

- Digitaliseringspartnerskabet

- Partnerskab og portal for udsatte grupper

- Grønt Erhvervsforum

- Trepartsaftale om midlertidig lønkompensation, marts 2020

- Trepartsaftale om vilkår for lærlinge og elever i den midlertidige lønkompensation

- Aftale om styrkelse af trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation indgået i marts 2020

- Aftale om forlængelse af trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation indgået i april 2020

- Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder indgået i maj 2020

- Trepartsaftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning indgået i juni 2020

- Trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked indgået i august 2020

- Trepartsaftale om midlertidig ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn som følge af covid-19 indgået i september 2020

- Trepartsaftale om lokal lønkompensationsordning som følge af ekstraordinær smitteudvikling i Nordjylland indgået i november 2020

- Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar indgået i november 2020

- Trepartsaftale om forlængelse af midlertidig arbejdsfordelingsordning indgået i november 2020

- Trepartsaftale om genindførsel af lønkompensationsordningen indgået i december 2020

- Trepartsaftale om forlængelse af lønkompensation i alle brancher indgået i januar 2021

- Ekspertgruppe for ændring af karakterskalaen

- 7 regionale vækstteams skal skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark

- Ydelseskommissionens følgegruppe