Akademikerne

Akademikerne om nye ansøgertal: Vi bliver nødt til at tale uddannelse op

Del

For tredje år i streg er ansøgertallet til de videregående uddannelser faldet. Hvor der i 2018 var 89.700 ansøgere til en plads på en af landets videregående uddannelser er tallet i år faldet til 88.754. Hos Akademikerne (AC) vækker udviklingen bekymring.

Det påvirker unges lyst til at starte på en videregående uddannelse, når de gang på gang bliver mødt af påstande om, at vi som samfund overuddanner os. Det er på høje tid, vi i fællesskab begynder at tale uddannelserne op, for der er ingen tvivl om, at de unge lytter, og vi har som samfund mere end nogensinde brug for, at endnu flere unge uddanner sig. Det er holdningen hos Akademikerne, efter ansøgertallet til de videregående uddannelser endnu engang er faldet. Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, udtaler:

 

“Det er nu 3. år i streg, at vi oplever et fald i søgningen til de videregående uddannelser. Det bør give anledning til selvransagelse hos alle dem, der har været med til at tegne et billede af, at vi overuddanner os, og at visse uddannelser endda er en direkte dårlig idé. Men at uddanne sig kan aldrig være en dårlig idé. Vi har brug for dygtige unge indenfor alle fag”.

 

For at få vendt udviklingen opfordrer Akademikerne den nye uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til at tage et opgør med myten om overuddannelse, og ikke mindst de politiske tiltag som fx uddannelsesloftet, omprioriteringsbidrag og forslag om SU-nedskæringer, der begrænser adgangen til uddannelse:

 

“Hvis vi skal have vendt udviklingen, skal det ske gennem ord, men bestemt også gennem handling. Når man fra politisk hold vedtager reformer, der har til formål at begrænse adgangen til uddannelse, så er det ikke så underligt, at det kan ses på ansøgertallet. Vi skal have rykket det politiske fokus væk fra myten om overuddannelse over til et fokus på bedre uddannelse og bedre studievilkår.”

 

For yderligere kommentarer, kontakt Lars Qvistgaard på 2147 2686.

 

Nøgleord

Information om Akademikerne

Akademikerne
Nørre Voldgade 29
1358 København K

33 69 40 40http://www.ac.dk/

Akademikerne er talerør for 400.000 offentligt og privatansatte og udgør den akademiske fagbevægelse.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

Akademikerne: ”Råd til at fortsætte taxameterløft på universiteterne”8.10.2019 12:00:00 CESTPressemeddelelse

Den nye vismandsrapport viser, at dansk økonomi er bomstærk så langt øjet rækker. De sunde offentlige finanser ruster os til at håndtere morgendagens udfordringer ved blandt andet at investere i uddannelse. Samt ved at videreføre taxameterløftet, så vi kan sikre kvaliteten på de samfundsvidenskabelige- og humanistiske uddannelser, der ellers vil blive beskåret med 10 pct. svarende til knap 300 mio. kr.

Akademikerne: Manglende taxameterløft er en tikkende bombe under uddannelsernes økonomi2.10.2019 11:07:30 CESTPressemeddelelse

Regeringens udkast til finansloven indeholder ikke det taxameterløft, der længe har holdt økonomien på de samfundsvidenskabelige- og humanistiske uddannelser, oven vande. Hvis ikke taxameterløftet videreføres, kommer det til at betyde, at uddannelsesbudgetterne bliver skåret 10 pct., svarende til 5 års omprioriteringsbidrag på én gang. Inden sidste folketingsvalg lovede samtlige af daværende folketingspartier, at taxameterløftet ville blive videreført efter et valg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum