Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde
6.12.2019 08:00:00 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
I analysen sammenlignes blandt andet arbejdsfunktionen og pendlingsafstanden for nyuddannede, som var henholdsvis beskæftigede og arbejdsløse 3 måneder efter, at de havde færdiggjort en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse.
67 pct. af de nyuddannede akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, men havde fundet arbejde efter 21 måneder, arbejdede på højeste niveau, hvilket er en lavere andel end nyuddannede akademikere, som var beskæftiget allerede 3 måneder efter uddannelsen (75 pct.).
For erhvervsuddannede gør en lignende tendens sig gældende. Her gælder det fx, at 7 og 12 pct. af de nyuddannede, som var henholdsvis beskæftiget eller arbejdsløs efter deres uddannelse, arbejdede med andet manuelt arbejde, der blandt andet omfatter ufaglært arbejde.
Analysen viser også, at akademikere, som var arbejdsløse tre måneder efter deres studie, i gennemsnit pendlede knap 27 km til arbejde. Det er 5 km længere end akademikere, der fandt beskæftigelse umiddelbart efter uddannelsen. Erhvervsuddannede, der var arbejdsløse efter uddannelsen, havde i gennemsnit 20 km til arbejde, hvilket er omkring 1 km længere end erhvervsuddannede, som fandt beskæftigelsen relativt hurtigt efter deres uddannelse.
”Resultaterne kan indikere, at arbejdsløse er villige til at søge mere bredt – både fagligt og geografisk – efter job,” udtaler analysens forfatter, chefkonsulent Michael Drescher og fortsætter:
”Men resultaterne kan også skyldes, at de dygtigste studenter har lettest ved at finde arbejde. I analysen har vi forsøgt at tage højde for dette ved at korrigere for nogle af de nyuddannedes baggrundskarakteristika, men forhold som fx arbejdsindsats, motivation og erfaring fra eventuelt studiejob, er der imidlertid ikke korrigeret for.”
Læs hele analysen her: Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde
Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Michael Drescher, mid@dst.dk, 39 17 32 28.
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Flere værnepligtige bliver i Forsvaret9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde er ansat i Forsvaret to år efter aftjent værnepligt.
Vi brugte 161 kg plastik pr. indbygger i 20248.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 brugte vi i gennemsnit 161 kg plastik pr. indbygger, hvilket er 43 kg mere end i 2010. En stor del af det var plastemballage.
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
