
Agria SKK Forskningsfond uddeler 11 millioner til forskning i sundere dyr

Tæt på 11 millioner svenske kroner fordeles af Agria SKKs forskningsfond mellem 12 nye forskningsprojekter og 11 igangværende projekter, der får støtte i endnu et år. Halvdelen af de nye projekter har et veterinærmedicinsk fokus, mens 40 procent fokuserer på forholdet mellem dyr og mennesker og de resterende 10 procent på dyrevelfærd.
- I mere end 85 år har Agria bidraget til forskning i at fremme dyresundhed. Ud over at være en drivende kraft for øget bæredygtighed og dyrevelfærd, kan vi nu også bidrage til forskning, der kan gavne menneskers trivsel og sundhed, siger Tine Stabell, adm. direktør i Agria Dyreforsikring.
Kræft hos hunde i fokus
Mange hunde rammes hvert år af kræft. Et af de støttede forskningsprojekter har netop til formål at undersøge, hvorfor hunde får kræft, risiko for dødelighed og andre risikofaktorer, som sygdommen medfører. Forsker Karolina Engdahl, der står i spidsen for projektet på Sveriges Landbrugsuniversitet, vil identificere udbredelsen af kræft hos hunde og mennesker og evaluere sammenhængen mellem miljøeksponering og kræft hos begge arter. Håbet er at kunne bidrage til, at færre hunde får kræft og derved øget dyrevelfærden.
Godt helbred for både hund og hundeejer
Det er velkendt, at hunde er vigtige for mennesker, men nu skal denne viden uddybes yderligere.
Josefin Söder fra Sveriges Landsbrugsuniversitet vil under overskriften "Effekter af fysisk aktivitet hos hunde og ejere" evaluere effekten af fysisk aktivitet ud fra kropsstørrelse, kropsmålinger, stofskifteparametre og velvære hos hunde og hundeejere, der dyrker motion sammen. At reducere en stillesiddende livsstil hos både hundeejer og hund er af stor vigtighed for et langsigtet bæredygtigt godt helbred og velvære for begge parter.
Andre projekter, der afspejler hundes indvirkning på mennesker, er blandt andet at undersøge risikoen for hjertekarsygdomme blandt hundeejere og et dybdegående kig på de venskaber, vi knytter med vores firbenede bedste ven.
Kælekaninernes sociale liv - eller mangel på samme
Cecilie Ravn Skovlund fra Københavns Universitet stiller med sit projekt skarpt på vores kaniners sociale liv. Selvom kaninen er et socialt dyr, holdes mange kælekaniner alene. Projektet undersøger blandt andet virkningerne af sociale forhold på kaninernes velvære. Dette vil blive evalueret gennem adfærdsobservationer i hjemmet. Håbet er, at den opnåede viden kan øge chancerne for vellykket kaninhold og øge ejerens og kaninernes velfærd.
Årets forskningsprojekter bevilget af Agria SKK Forskningsfond for 2023 er:
• Effekter af fysisk aktivitet hos hunde og ejere: One Health perspective, 3-årigt projekt
Josefin Söder, SLU.
• Resterende fontaneller hos små hunde og hunde disponeret for syringomelia, 1-årigt projekt
Anna-Maria Kiviranta, Helsinki Universitet.
• Kan hunde påvirke risikoen for hjerte-kar-sygdomme? 1-årigt projekt.
Catrin Henriksson, Uppsala Universitet.
• Gennemgang og erfaringer fra 20 års dyrevelfærdspolitirapporter fra Grønland, 1-årigt projekt.
Emelie Ulrikka Andersen-Ranberg, Københavns Universitet.
• Menneskets bedste ven – følelsesmæssig, fysiologisk og adfærdsmæssig synkronisering 2-årigt projekt.
Miiamaaria Kujala, Jyväskylä Universitet, Finland.
• Belysning af tilbagevendende virusudbrud blandt arktiske hunde, 1-årigt projekt.
Emelie Andersen-Ranberg, Københavns Universitet.
• Kræftepidemiologi i den svenske hundepopulation, 3-årigt projekt.
Karolina Engdahl, SLU.
• Behandling af korsbåndssygdom hos små hunde. Er operation altid nødvendigt? 3-årigt projekt. Elena Modal, Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet.
• Sociale forholds virkninger på kælekaninernes velfærd, 1-årigt projekt.
Cecilie Ravn Skovlund, Københavns Universitet.
• Behandling af separationsrelaterede problemer hos hunde, 2-årigt projekt.
Iben Meyer, Københavns Universitet.
• Identifikation af nye epilepsigener i Labrador retrievere, 1-årigt projekt
Hannes Lohi, Helsinki Universitet.
• Udvikle DNA-test for atopisk dermatitis hos engelsk setter og Gordon setter, 2-årigt projekt Frode Lingaas, Norges miljø- og biovitenskapelige universitet.
Læs mere om hvert enkelt projekt her:
https://www.agria.dk/om-agria/agrias-forskningsfond/#/forskningsprojekter
Nøgleord
Kontakter
Lotte EversPresseansvarligAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkSusanne Lindø GrønbechGrønbech ApS
Tlf:4033 0555sl@groenbech.comTom EspensenSeniorrådgiverGrønbech ApS
Tlf:2372 0555toe@groenbech.comBilleder
Information om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
Tel. 28 78 32 70
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Agria fornyer mangeårigt samarbejde med Schweissregistret24.3.2023 09:23:05 CET | Pressemeddelelse
Schweissregistret er et register over ekvipager (hund og ejer), der er specialiserede i at opspore og humant aflive påkørte og anskudte klovdyr, dvs. hovedsageligt rådyr.
Hundeluftning ved stranden? Så skal hunden i snor igen20.3.2023 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april skal hunden igen have snor på, når den bliver luftet ved stranden. Selvom du har verdens mest lydige hund, skal den i snor alligevel. Vi hundeejere gør os selv en tjeneste ved at overholde reglerne dér, hvor vi færdes med vores hunde, for så er vi med til at sikre, at reglerne ikke strammes yderligere, og hunde måske bliver helt forbudt på vores yndlingsstrand i sommerhalvåret.
Sygdom hos hvalpe13.3.2023 12:07:22 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke det første, man tænker på, når man anskaffer sig en nuttet lille hvalp, men ikke desto mindre oplever to ud af tre nye hvalpeejere, at deres hvalp bliver syg og må forbi dyrlægen i dens første leveår
Agria indgår strategisk samarbejde med Vuffeli2.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det gode hundeliv er målet med samarbejdet mellem Agria Dyreforsikring og hundemadsvirksomheden Vuffeli. Det er første gang, Agria indgår i et kommercielt samarbejde.
Søvnen er vigtig for hundens velbefindende28.2.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En voksen hund sover i gennemsnit 8-16 timer om dagen. En ældre hund 16-18 timer og en lille hvalp helt op til 18-20 timer. Men hvorfor kræver vores firbenede venner så meget hvile? Agria Dyreforsikring forklarer, hvorfor god søvn er vigtig for en hund, og hvilke problemer der kan opstå, hvis de får for lidt hvile eller forstyrres, mens de sover.