
Agria indgår strategisk samarbejde med Vuffeli

Der er helt oplagte synergier mellem det 130 år gamle dyreforsikringsselskab Agria Dyreforsikring og den innovative hundemadsvirksomhed Vuffeli, der bragede ind på landkortet, da de modtog en rekordstor investering i tv-programmet Løvens Hule. Begge virksomheder arbejder for, at alle Danmarks hunde skal have et langt og godt hundeliv med få bekymringer og mange glæder for både hund og ejer. En sund ernæring er helt grundlæggende for et godt hundeliv.
Fundament af ekspertise og solid kvalitet
Til trods for det store aldersspænd er Agria og Vuffeli helt enige, når det kommer til at definere, hvad et godt hundeliv er. Begge virksomheder er baseret på en grundlæggende kærlighed til dyr – og et meget stort fokus på at udvikle løsninger i højeste kvalitet. Netop derfor har begge virksomheder specialister ansatte, hvor veterinærsygeplejersker håndterer skadeanmeldelser hos Agria, og ernæringseksperter guider hundeejerne hos Vuffeli.
Agrias direktør Tine Stabell forklarer, at Agria som det eneste dyreforsikringsselskab har racetilpassede forsikringer til de forskellige hunderacer, fordi hver race har sine styrker og svagheder og ikke altid får de samme sygdomme og skader. Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab og driver virksomhed i syv lande. De baserer forretningen på en stor viden om og kærlighed til de dyr, der forsikres. Netop det har Agria til fælles med Vuffeli.
Vuffeli har snuden i både hundens og ejerens behov
Vuffeli er en unik virksomhed inden for hundefoder på flere måder. Baseret på forskellige parametre som race, alder og vægt finder Vuffeli frem til den helt rigtige foderblanding og -mængde til den enkelte hund. Det er i sig selv smart, men lige så smart er det, at man køber maden på abonnement, så man aldrig glemmer at få skrevet hundemad på indkøbssedlen og slipper for at slæbe hundemad hjem i store tunge poser. Vuffeli har set og udfyldt et hul i markedet.
”Vuffelis vision er at gøre det nemt at skabe det gode hundeliv. Vi har en ambition om at være de bedste i vores felt. Derfor er vi utrolig stolte og glade for at starte et samarbejde med Agria, der både matcher vores vision og samtidig er de allerbedste indenfor deres felt. Vi ser frem til at løfte sløret for, hvordan vi sammen kan bidrage til sunde hunde og glade hundeejere i hele Danmark” siger Mads Gleitze Smith, Co-founder og CCO for Vuffeli.
Ansvar, sund fornuft og kærlighed
Direktør i Agria Tine Stabell supplerer: ”Hos Agria er vi overbeviste om, at det er udtryk for både sund fornuft og kærlighed til hunden, at man sørger for, at den får det optimale foder. For hunden bestemmer ikke selv, hvad der kommer i skålen. På samme måde tager vi ansvar for hundens trivsel, når den sygeforsikres, så den kan få den rigtige behandling, også selvom det måtte indebære en dyr operation eller livslang medicin. Derfor er et samarbejde mellem vores to virksomheder helt oplagt – sammen gør vi det gode hundeliv trygt og nemt.”
Hvad går samarbejdet ud på?
Vuffeli og Agria samarbejder om at gøre det gode hundeliv trygt og nemt. Det gør de, fordi kvalitet i ernæring og forsikring er helt centrale i en omskiftelig hverdag for landets hundeejere. Ambitionen med samarbejdet er at udbrede kendskab og bidrage til øget viden inden for deres respektive specialistområder – og ved hjælp af en gensidig rabatordning at gøre det økonomisk attraktivt at være kunde i begge virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Lotte EversPresseansvarligAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkSusanne Lindø GrønbechGrønbech ApS
Tlf:4033 0555sl@groenbech.comTom EspensenSeniorrådgiverGrønbech ApS
Tlf:2372 0555toe@groenbech.comBilleder



Links
Information om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
Tel. 28 78 32 70
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Agria fornyer mangeårigt samarbejde med Schweissregistret24.3.2023 09:23:05 CET | Pressemeddelelse
Schweissregistret er et register over ekvipager (hund og ejer), der er specialiserede i at opspore og humant aflive påkørte og anskudte klovdyr, dvs. hovedsageligt rådyr.
Hundeluftning ved stranden? Så skal hunden i snor igen20.3.2023 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april skal hunden igen have snor på, når den bliver luftet ved stranden. Selvom du har verdens mest lydige hund, skal den i snor alligevel. Vi hundeejere gør os selv en tjeneste ved at overholde reglerne dér, hvor vi færdes med vores hunde, for så er vi med til at sikre, at reglerne ikke strammes yderligere, og hunde måske bliver helt forbudt på vores yndlingsstrand i sommerhalvåret.
Sygdom hos hvalpe13.3.2023 12:07:22 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke det første, man tænker på, når man anskaffer sig en nuttet lille hvalp, men ikke desto mindre oplever to ud af tre nye hvalpeejere, at deres hvalp bliver syg og må forbi dyrlægen i dens første leveår
Søvnen er vigtig for hundens velbefindende28.2.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En voksen hund sover i gennemsnit 8-16 timer om dagen. En ældre hund 16-18 timer og en lille hvalp helt op til 18-20 timer. Men hvorfor kræver vores firbenede venner så meget hvile? Agria Dyreforsikring forklarer, hvorfor god søvn er vigtig for en hund, og hvilke problemer der kan opstå, hvis de får for lidt hvile eller forstyrres, mens de sover.
Her er de vigtigste konklusioner af barfodsstudiet27.2.2023 10:01:47 CET | Pressemeddelelse
Hvad sker der i hoven, når hesten går uden sko? Professor Lars Roepstorff og holdet bag barfodsundersøgelsen har identificeret fire områder, som kan have direkte indflydelse på hestens holdbarhed og præstation.