Agria Dyreforsikring

Agria fornyer mangeårigt samarbejde med Schweissregistret

Del
Schweissregistret er et register over ekvipager (hund og ejer), der er specialiserede i at opspore og humant aflive påkørte og anskudte klovdyr, dvs. hovedsageligt rådyr.
Foto kan frit bruges ved omtale af pressemeddelelsen.
Foto kan frit bruges ved omtale af pressemeddelelsen.

Hos Agria har vi en oprigtig kærlighed til alle dyr, ikke kun dem vi forsikrer, så vi er begejstrede for, at der findes hundeførere, der er klar til at afbryde familiemiddagen, fodboldkampen eller nattesøvnen for at tage ud og opspore vildt, der enten er blevet påkørt eller anskudt. Denne lille gruppe højt specialiserede jægere og hunde udfrier hvert år mange dyr af deres pinsler – uden at blive honoreret for det!

Opgaven med at forsikre Schweiss-hundene har været i udbud, og det er ikke uden stolthed, at Agria kan fortælle, at de har vundet dette udbud.

Vildt blod

Ordet schweiss er tysk og betyder “vildt blod” i jægerjargon. Registret har eksisteret i Danmark siden 1974 og består af 190 ekvipager fordelt på 10 regioner i hele landet. Man skal have jagttegn, og både hund og ejer skal gennem en skrap optagelsesprøve, før man kan få lov til at tage den toårige uddannelse til Schweisshundefører. Syv kom gennem nåleøjet sidste år.

Overgang til sommertid er farlig for vildtet

Det er jo desværre sådan, at meddelelsen om, at vi går over til sommertid, ikke rigtigt når ud til de vilde dyr. Det betyder hvert år flere påkørsler, fordi dyrene fortsætter med at krydse vejene, som de plejer, mens vi ændrer ”køreplanen” og fra den ene dag til den anden starter bilen en time tidligere.

Schweissregistret hører under Naturstyrelsen (der er en styrelse under Miljøministeriet). Naturstyrelsen har en række gode råd, hvis du kommer til at påkøre et dyr:

  • Stands bilen så hurtigt, som forholdene tillader det, og gå til fods tilbage langs vejkanten for at finde det sted, hvor dyret ligger, eller hvor det forsvandt.
  • Marker stedet tydeligt og find ud af, hvor du er: vejnavn, husnummer, nummer på kantpæl eller anden præcis angivelse.
  • Ring til Dyrenes Vagtcentral på 1812 og beskriv, hvad der er sket, og hvor du er.
  • Hav telefonen tændt de kommende timer, hvis du har mulighed for det, så schweisshundeføreren kan ringe til dig, hvis der er brug for flere informationer.

Selvfølgelig vil det bedste være helt at undgå at påkøre et dyr, og det gør du bedst ved at sænke farten, når du ser vildtadvarselsskilte langs vejen, særligt i skumringstiden.

Beundringsværdigt arbejde

Hundeekspert hos Agria Lotte Evers forklarer: Vi samarbejder med Schweissregistret, fordi vi ønsker at sætte fokus på det værdifulde redningsarbejde, som hundeførerne udfører sammen med deres dygtige hunde. De er villige til helt frivilligt og ulønnet at stå til rådighed for os, hvis vi en dag skulle havne i en situation, der både kan være skræmmende og faktisk også farlig. Og vi er glade for at vide, at der på professionel vis bliver taget hånd om anskudte og påkørte dyr i naturen, så deres lidelser mindskes mest muligt.

Læs mere om registret på deres hjemmeside: Schweiss.dk.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto kan frit bruges ved omtale af pressemeddelelsen.
Foto kan frit bruges ved omtale af pressemeddelelsen.
Download
Foto kan frit bruges ved omtale af pressemeddelelsen.
Foto kan frit bruges ved omtale af pressemeddelelsen.
Download

Information om Agria Dyreforsikring

Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring
Parkvej 1
2680 Solrød Strand

28 78 32 70https://www.agria.dk/?p=041

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

 

Kontakt

lotte.evers@agria.dk

+45 70101065

Parkvej 1

2680 Solrød Strand

Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Pas på hunden – svømmeturen kan være farlig9.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hunde og blågrønne alger er en farlig kombination. Og når sommervarmen, som nu, er over landet, så kan der følge blågrønne alger med, som kan udgøre en fare for hunden. De kan ikke bare gøre hunden syg, men i værste tilfælde slå den ihjel. Der er set eksempler på at en hund, der har rullet sig i alger for derefter at slikke sig, er blevet syg. Her fortæller vi dig, hvad du skal være opmærksom på.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye