Aftalen om grøn strøm og varme kan gøre Danmark til grøn stormagt på brint og Power-to-X
Dagens aftale om grøn strøm og varme er en afgørende acceleration af den danske produktion af vedvarende energi, og markerer et historisk skift i dansk klima- og energipolitik. Verden blev for evigt forandret efter Ruslands brutale invasion af Ukraine, og behovet for grøn energi har aldrig været mere presserende - i ikke bare et klimaperspektiv men også sikkerhedspolitisk. Der er derfor stor ros fra Brintbranchen til regeringen og forligskredsen for at tage ansvaret på sig, og sikre at Danmark går forrest i både udvikling og omstilling.
Den grønne omstilling handler om mere end grøn strøm, og derfor er det glædeligt, at der også i aftalen lægges så stor vægt på udvikling og opskalering af den danske brint- og Power-to-X-produktion (PtX). Ved storskala energikonvertering kan vi få vedvarende energi ind i de sektorer, der ikke kan elektrificeres direkte. De grønne brændsler kan ligeledes afhjælpe behovet for yderligere omkostningsfuld udbygning af elnettet, og repræsenterer store eksportmuligheder til ikke bare Europa men hele verden.
Det er en stor opgave, vi står overfor, men den betyder reelt, at Danmark nu kan blive en grøn stormagt, der kan levere PtX-brændstoffer til resten af Europa, forklarer Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen:
”Det er en historisk udbygning af den grønne energiproduktion både på land og til havs. Sammen med PtX-strategien fra marts er dagens aftale afsæt til omkalfatring af energisystemet og på visse stræk hele samfundet. Det er der grund til at rose forligspartierne for. Danmark går nu reelt efter at blive en grøn energistormagt, der kan producere grønne PtX brændstoffer som brint, metanol m.m. til hele Europa.”
Med dagen aftale om grøn strøm og årets tidligere grønne aftaler, som bl.a. PtX-strategien, skabes et solidt fundament at bygge en grøn og sikker fremtid på. Tejs Laustsen Jensen understreger samtidig, at vi har travlt, og at implementeringen af den samlede pakke af grønne aftaler haster – ikke mindst, hvis vi skal lykkes med at gøre brint og PtX til en eksportsucces:
”Nu gælder det implementeringen af både dagens og forårets aftaler, så de til sammen kan give det kæmpe grønne ryk fremad, vi har brug for. Her er tempo afgørende, og vi skal bl.a. hurtigt få indrettet tarifsystemet til den nye virkelighed, så vi reelt kan integrere de massive mængder grøn strøm i systemet og forædle den til grønne brændsler. Det er afgørende for at sikre, at Europas fremtidige grønne energi, og den bagvedliggende teknologi, er made in Denmark.”
Om end det ikke er nogen let opgave, er den danske brint- og PtX-industri klar til at gå forrest og levere de afgørende grønne løsninger, afslutter Tejs Laustsen Jensen:
”Der er stadig rigtigt store opgaver foran os. Men brint- og PtX-virksomheder langs hele værdikæden er klar til at bidrage til det energi-, eksport- og erhvervseventyr dagens aftale er med til effektivt at kickstarte.”
Nøgleord
Kontakter
Tejs Laustsen JensenDirektør/CEOBrintbranchen
Tlf:26239443tlj@brintbranchen.dkInformation om Brintbranchen
Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.
Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.
Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.
Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen
Brintbranchen: Vi må ikke opnå VE-mål med fossilbaseret brint9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har udsendt sit bud på ny lovgivning om såkaldt lav-karbon brint. Det var en bunden opgave, men det er helt afgørende, at de nye regler ikke åbner en ladeport mod bredere anvendelse af fossilbaseret brint, advarer Brintbranchen, og opfordrer regeringen til som en del af EU-formandskabet at fastholde fokus på grøn brint.
Det danske EU-formandskab skal være grønt1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange store og svære opgaver på dagsordenen under det danske EU-formandskab. En af de vigtigste bliver at holde EU fast på en grøn kurs. Tiden er ikke inde til at slække på klimakrav eller sætte den grønne omstilling ned i gear. Det mener Brintbranchen, som opfordrer regeringen til at holde fast i, at netop de grønne ambitioner er Europas vej ud af kriserne.
Brintbranchen: Kurer CO2-sygdommen frem for at kompensere fiskeriet21.6.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Regering og Folketing bør øge fiskeriets adgang til grønne brændstoffer frem for at fritage erhvervet for CO2-afgift frem til 2029. Sådan lyder det fra Brintbranchen i en kommentar til den aktuelle politiske diskussion om CO2-afgift for fiskeriet.
Brintbranchen til EU-Kommissionen: Danmark tager fejl med statsstøtteregler11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brintbranchen opfordrer nu, sammen med en række danske virksomheder, EU-Kommissionen til at tage affære, og komme med svar på, om Danmark overfortolker statsstøttereglerne i implementeringen af EU’s tredje direktiv for vedvarende energi. For står den danske tolkning uimodsagt, vil det få store konsekvenser, advarer Brintbranchen.
Regeringens minimumsimplementering af VE-direktiv hæmmer PtX-udviklingen21.5.2025 13:36:31 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har valgt at sidde branchens indsigelser overhørig, og fastholder en minimumsimplementering EU’s tredje VE-direktiv (VEIII). Dermed er det, der kunne have tjent som løftestang for brint- og PtX-udviklingen i Danmark, i stedet endt med en absolut minimumsløsning, der vil svække Danmark i den internationale konkurrence. Det er meget problematisk, og ikke en grøn stormagt værdigt, mener Brintbranchen, som ærgrer sig over, at regeringen misser en så oplagt mulighed for at kombinere klimahandling og erhvervsudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum