FOA

Aftale om sundhedsvæsenet skyder under målet

Del
Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen er skuffende, mener fagforeningen FOA.

Der er afsat 1.3 milliarder til et udgiftsløft i sundhedsvæsenet i 2021 den nye økonomiaftale.

Det er et skuffende resultat, mener FOAs forbundsformand Mona Striib.

”Jeg kan godt forstå, at Stephanie Lose siger, at hun havde håbet på mere. FOA har støttet Danske Regioner i, at der var brug for yderligere to milliarder kroner til sundhedsvæsenet i 2021. Det var, hvad der skulle til for at dække den store stigning i antallet af ældre, antallet af kronisk syge og de store ekstraudgifter, der både er til medicin, nye behandlinger og ekstra udstyr. Og så har vi slet ikke tænkt på de mange nye udfordringer til hygiejne og rengøring, som vi alle kommer til at opleve efter corona,” siger Mona Striib.

Hun påpeger også, at beløbet er noget under de 1.5 milliarder kroner, som området blev løftet med ved sidste aftale, på trods af at udfordringerne ikke er blevet mindre.

“De seneste måneder har vist os alle, at det er helt afgørende, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen. Og hvor farligt det er, når hele systemet opererer lige omkring nødberedskabsniveau,” forklarer Mona Striib.

FOA er skeptisk overfor, om det er muligt at finde de effektiviseringer, aftalen lægger op til.

”Der er skåret helt ind til benet, og der er ingen ekstra ressourcer, man lige kan flytte rundt på, uden at det med det samme kan mærkes negativt. Det lyder som en meget svær opgave for regionerne,” fortæller Mona Striib.

FOA anerkender fuldt ud, at regeringen har fundet 3.1 milliarder i år til at sikre, at håndteringen af corona-epidemien ikke går ud over sundhedsvæsenets andre opgaver.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om FOA

FOA
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V

46 97 26 26https://www.foa.dk

 

FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.

 

Følg pressemeddelelser fra FOA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FOA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye