Aftale om kviklån på plads

Med aftalen bliver der ikke blot sat en grænse for, hvor høje årlige omkostninger, et lån maksimalt kan have, men også indført et loft over, hvor meget en forbruger maksimalt kan betale tilbage i renter og gebyrer. Samtidig bliver der indført markante stramninger for, hvornår virksomheder må markedsføre forbrugslån.

 Erhvervsminister Simon Kollerup:

 ”Jeg er rigtig stolt af, at vi nu for første gang for alvor tager et opgør med de kviklån, der har fanget mange særligt unge og udsatte i uoverskuelig gæld. Det var på høje tid. Vi har lavet en aftale, der beskytter de danske forbrugere. Med aftalen får vi en af de strammeste reguleringer af markedet for forbrugslån i EU.

 Det betyder også, at de virksomheder, der opfører sig ordentligt over for deres kunder, kan se frem til en relativt nem overgang til de nye regler, mens en række af dem, der har været mest grådige, kommer til at skulle lave deres forretning om. Jeg er glad for, at der er opbakning i Folketinget til den her aftale.”

 Med aftalen bliver der sat ind med flere centrale indsatser, der sikrer forbrugerne mod kviklån i fremtiden.

1.       ÅOP-loft: I dag bliver der udbudt lån med årlige omkostning i procent (ÅOP) på mere end 800. Det er slut nu. Med aftalen forbydes alle forbrugslån, der har en ÅOP over 35 pct.  

2.       Markedsføringsforbud: Med aftalen indføres et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 pct., ikke må markedsføre nogen forbrugslån overhovedet. Det bliver dermed forbudt at reklamere for de dyre kviklån i busser og tog. Desuden indføres et forbud mod markedsføring af kviklån på TV i sammenhæng med spil og gambling. 

3.       Omkostningsloft: Som et tredje element sættes en stopper for forretningsmodeller, hvor man tjener penge på rykkergebyrer og andre strafrenter. Konkret indføres et omkostningsloft, så man maksimalt kan betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set.  

4.       Gældsrådgivning: Det er vigtigt, at personer, der er kommet i økonomiske vanskeligheder, har adgang til rådgivning. Derfor bliver der frigivet yderligere 5 mio. kr. til gældsrådgivning ved at overføre Penge- og Pensionspanelets opgaver til Finanstilsynet. Dermed når den samlede pulje til gældsrådgivning op på 60 mio. kroner i perioden 2020-2023. 

5.       Regulering af långivning mellem personer: Det er vigtigt, at opgøret med kviklån ikke ender med at danne grundlag for et privat lånemarked med ublu omkostninger. Derfor skal privatpersoner fremover følge samme regler, som dem, der gælder for virksomheder ift. ÅOP-loft og omkostningsloft. Finanstilsynet vil foretage stikprøvekontroller for at sikre, at reglerne overholdes. 

6.       Undervisning i privatøkonomi: Endelig skal undervisningen i privatøkonomi i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser styrkes. Børne- og Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde undervisningsmateriale og -forløb til såvel folkeskole som ungdomsuddannelser i privatøkonomi.