Aftale om justering af Indefrysningsordningen
30.3.2023 13:02:26 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
De høje energipriser i 2022 kunne mærkes både i husholdningerne og hos erhvervslivet, der stod med meget store energiregninger. Derfor etablerede den daværende regering sammen med et bredt flertal af Folketinget en indefrysningsordning. Indefrysningsordningen gør det muligt for husholdninger og virksomheder at få en pause fra de høje energiregninger og gør det muligt at udskyde noget af betalingen til et senere tidspunkt.
Siden da er energipriserne faldet betydeligt, og det har medvirket til, at forholdsvis få husholdninger og virksomheder benyttet sig af indefrysningsordningen.
Derfor gennemføres nu en række justeringer til ordningen. Først og fremmest er aftalepartierne enige om, at Erhvervsstyrelsen skal overtage administrationen af ordningen, når indefrysningsperioden er slut. Det vil sige, at det bliver Erhvervsstyrelsen, der får ansvaret for at opkræve de indefrosne beløb hos forbrugere og virksomheder efter et afdragsfrit år.
Aftalepartierne er samtidig enige om at oprette en tilskudspulje på 80 mio. kr. til at dække energivirksomhedernes allerede afholdte omkostninger til administration af indefrysningsordningen, herunder fx udvikling af IT-systemer. Detmed henblik på at modvirke gebyrstigninger for indefrysningsordningens kunder. Tilskudspuljen har til formål at modvirke gebyrstigninger for kunder i indefrysningsordningen.
”Vi har gennem de seneste måneder set, at priserne på energi er faldet. Og derfor har der været behov for, at vi lavede et servicetjek på indefrysningsordningen. Nu har vi fundet en model, der giver et værn mod gebyrstigninger, så forbrugerne og virksomhederne undgår en ekstraregning,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
Erhvervsministeren rejser til Kina med stor erhvervsdelegation24.1.2026 11:01:22 CET | Pressemeddelelse
For at stille skarpt på muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv besøger erhvervsminister Morten Bødskov de næste dage Kina. Her skal han bl.a. mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt ministeren for industri og informationsteknologi.
Regeringen skærper fokus på fair priser på fødevarer23.1.2026 15:18:11 CET | Pressemeddelelse
Klima, krig og efterdønninger fra Covid-19 har været med til at skrue fødevarepriserne i vejret, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Behov for yderligere overvejelser om den systemiske buffer6.1.2026 17:04:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen gennemgår aktuelt baggrunden og beregningerne bag den henstilling, som Det Systemiske Risikoråd kom med i oktober i år.
Københavnsk biosolutions styrkes med trecifret millioninvestering6.1.2026 08:49:34 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har besøgt biosolutions-virksomheden Bactolife på Østerbro, som netop har modtaget en investering på mere end 200 mio. kr. fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Cross Boarder Impact Ventures (CBIV).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
