Aftale om indefrysningsordning for virksomheder på plads
23.9.2022 10:01:07 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
De stigende priser på energi presser mange danskere i hverdagen. Men også danske virksomheder kan mærke de høje priser, og mange har svært ved at betale regningerne.
Derfor er regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne blevet enige om en vinterpakke, der indeholder en indefrysningsordning til danske virksomheder.
”Der er ingen tvivl om, at de meget høje priser på energi presser danske virksomheder. Derfor er jeg glad for, at vi nu har en aftale, som giver muligheden for at både købmænd, bagere og slagtere og andre danske virksomheder kan få et pusterum. På den måde kan de få ro om deres budget mindst et år ud i fremtiden. Pakken i dag er første skridt, og fra regeringens side fortsætter vi selvfølgelig med at holde tæt øje med situationen, og vi overvejer løbende, hvilke værtøjer vi skal tage i brug. For os handler det om rimelighed og økonomisk ansvarlighed,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Virksomhedsordningen vil også gælde for fx kultur- og foreningsliv. Den vil være delt op i to ordninger, hvor der er én generel ordning og én ordning for energiintensive virksomheder.
Danske virksomheder, herunder kultur- og foreningsliv, har adgang til den generelle ordning, som giver mulighed for at få indefrosset op til 15 mio. kr. i el- og gasudgifter og op til 3,75 mio. kr. i fjernvarmeudgifter.
De energiintensive virksomheder kan få indefrosset op til 50 pct. af deres ekstraudgifter til energi op til 190 mio. kr.
Begge ordninger er frivillige, men mens den generelle ordning administreres af ens energiselskab, så står Erhvervsstyrelsen for administrationen af ordningen til de energiintensive virksomheder. Som virksomhed kan man kun søge den ene af ordningerne.
Gennemførelse af indefrysningsordningen både for husholdninger og virksomheder forudsætter, at ordningen statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen.
Hvis du er virksomhed og har spørgsmål, så kontakt Erhvervsstyrelsen:
Hotline: Tlf.: 70 80 91 81. Telefontider: Mandag-fredag kl. 9-15.
E-mail: energi@erst.dk
Eller læs mere på: https://virksomhedsguiden.dk/content/temaer/energiforbrug/
Hvis du er journalist og har spørgsmål kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 07
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
