Region Hovedstaden

Aftale om Hovedstadens Letbane er en realitet

Del

​Staten, Regionen Hovedstaden og 11 kommuner er enige om fælles aftale om letbanen i hovedstandsregionen.

I dag mødtes 11 borgmestre og formanden i Region Hovedstaden for at sætte deres endelige underskrift på aftalen om at sætte byggeriet af letbanen langs Ring 3 i gang.

Udover borgmestrene og regionrådsformanden var også transportminister Ole Birk Olesen (LA) og formanden for Hovedstadens Letbane Birgitte Brinch Madsen til stede ved underskrivelsen.

Staten har besluttet at skrive under, men vil overlade sin andel af finansieringen til ejerkredsen, på samme måde som i Aarhus og Odense, som herefter vil stå for både byggeriet og den efterfølgende drift. Der vil derfor gå nogle dage, før det juridiske formelt er på plads.

”Det er en glædelig nyhed, at vi nu har en fælles aftale om at komme i gang med at bygge letbanen, som vil gøre det nemmere for de mange mennesker, der hver dag skal frem og tilbage til studiet eller arbejdspladsen. Letbanen er en milepæl i kampen mod trængsel i hovedstadsregionen, og derfor er det så vigtigt, at der er en bred politisk opbakning til projektet på tværs af partifarver”, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S)

Hovedstadens Letbane bygges i samarbejde mellem 11 ejerkommuner og Region Hovedstaden. Staten betaler 40 procent, Region Hovedstaden 26 procent og kommunerne 34 procent af anlægsudgifterne. De 11 kommuner og Region Hovedstaden står for alle udgifter til drift og vedligeholdelse af letbanen.


Fakta om Hovedstadens Letbane
• Rute: fra DTU i Lyngby i nord, langs Ring 3, til Ishøj i syd
• 28 kilometer, 28 stationer med seks skift til S-tog
• Pris: ca. 6,2 mia. kr. i anlæg og til tog og vedligeholdelsescenter
• Passagertal: 13-14 mio. om året, voksende til 17-18 mio.
• Frekvens: hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut aften og weekend
• Forventet åbning: 2024

Nøgleord

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Politikere i Region Hovedstaden: Børn med psykisk sygdom skal hjælpes tidligere og hurtigere6.9.2018 16:26pressemeddelelse

Et flertal i regionsrådet blev tirsdag enige om en aftale for økonomien for psykiatrien i 2019. Aftalen afsætter 63 mio. kr. til blandt andet børn- og ungdomspsykiatrien, forebyggelse af genindlæggelser, forebyggelse af tvang, hurtigere udredning og behandling, styrket samarbejde med kommunerne og opsøgende team. Aftalen sætter dermed en tyk streg under politikernes fokus på at skabe bedre vilkår for mennesker med psykisk lidelse.

Politikerne i Region Hovedstaden afsætter 72 mio. kr. til hospitalerne1.9.2018 06:00pressemeddelelse

Politikerne i Regionsrådet afsatte fredag ca. 72 mio. kr. til blandt andet bedre forhold for fødende og deres familier på fødeafdelingerne, flere hænder på mave- og tarmafdelingerne, kortere ventetid på høreapparater og hospicepladser til børn og unge med alvorlig og livstruende sygdom. Derudover afsatte politikerne ca. 22 mio. kr. at gøre lægernes arbejde i Sundhedsplatformen nemmere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum