Aftale om ekstra COVID-kompensation til kommunerne
11.12.2020 18:28:16 CET | KL | Pressemeddelelse
Opgaverne i kommunerne under COVID-19-håndteringen er mange, og udgifterne ligeså. Derfor har KL og regeringen indgået en aftale om, kommunerne kompenseres med yderligere i alt 1,0 mia. kr. i 2020. Kompensationen dækker over koordineret køb af værnemidler i organisationen KVIK og afholdte udgifter til lager og personale mv. i forbindelse med køb af værnemidlerne.
Kommunerne har haft en række mer- og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 i 2020, herunder bl.a. udgifter til rengøring mv. Men fordi der endnu ikke er et fuldt overblik, har KL og regeringen aftalt at følge op i 2021.
Med aftalen lover regeringen også med aftalen at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-indsatsen i kommunerne i 2021. Samtidig anerkender regeringen, at corona-indsatsen har betydet, at en række aktiviteter i kommunerne ikke er gennemført i 2020 og derfor kan skubbes til 2021. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022.
Et fælles ansvar
”Vi har et fælles ansvar for at sikre, at vi kommer godt gennem coronakrisen. Det gælder både, når det handler om at forhindre smittespredning ved brug af værnemidler, afstandskrav og øget fokus på rengøring. Men det gælder også i forhold til at sikre, at den kommunale butik kan køre videre, og velfærd kan leveres til borgerne – på vores plejehjem, i vores skoler og dagtilbud, i jobcentrene osv. Derfor er jeg glad for, at regeringen har blik for, at udgifterne til håndtering af coronakrisen ikke må gå ud over den øvrige velfærd,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.
Endelig giver regeringen med aftalen tilsagn til, at kommunernes lånedispensationer vedrørende fremrykkede anlægsinvesteringer i 2020 kan overføres til 2021.
”For at holde hånden under dansk økonomi har kommunerne igangsat en række anlægsprojekter og fået lån til dem af regeringen. Det har været rigtig vigtigt for os, at den finansiering også er der i 2021, så vi ikke skal bremse det arbejde og fokusset på at holde gang i byggeriet og dermed også økonomien,” siger KL’s næstformand Martin Damm.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
Sundhedsprofilen giver vigtige lokale indsigter i danskernes sundhed5.3.2026 10:43:08 CET | Pressemeddelelse
Selvom det overordnet set går den rigtige vej med danskernes sundhed, er der brug for endnu mere fokus på forebyggelse, lyder det fra KL, der håber, at staten vil påtage sig et større ansvar for at regulere især unges brug af tobak og alkohol.
Nyt treårigt overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte på plads25.2.2026 18:00:39 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Med aftalen er der fokus på, at de kommunale arbejdspladser bliver ved med at være attraktive og giver gode muligheder for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Invitation til doorstep om nyt overenskomstforlig på det kommunale område25.2.2026 16:28:09 CET | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til doorstep i dag, onsdag kl. 18.00, hvor et nyt overenskomstforlig for omkring 500.000 ansatte på det kommunale område præsenteres. Forliget præsenteres i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er adgang for pressen fra kl. 17.30. Tilmelding til doorstep er ikke nødvendig. KL's pressevagt kan kontaktes på tlf. 3370 3333.
KL glæder sig over national plan for kystbeskyttelse23.2.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye kystbeskyttelsesplan er et nødvendigt skridt mod at løse flere af de udfordringer, som vildere og voldsommere vejr skaber langs vores kyster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
