Aftale om 200 millioner kroner til grønne færger i Danmark

Nu kan det snart blive muligt for de danske indenrigsfærger at blive en del af den grønne omstilling af transportområdet.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har nemlig besluttet at afsætte 200 millioner kroner til at omstille de danske, kommunale færger, så de bliver klimavenlige og samtidig kan eliminere eller reducere deres lokale luftforurening betydeligt.

- Færgetrafikken har stort potentiale for at bidrage til at reducere udledning af CO2 på transportområdet. Jeg er derfor meget tilfreds med den politiske opbakning til at øremærke 200 millioner kroner til omstillingen af vores kommunale færgedrift. Det vil være et godt skridt i den rigtige retning til en langt mere grøn og bæredygtig færgetrafik til gavn for passagererne, samfundet og færgedriften i det hele taget, siger transportminister Benny Engelbrecht.

- Vi er i gang med en grøn omstilling af hele den måde, vi transporterer os på - til lands, til vands og i luften. Det er nødvendigt for at nå vores ambitiøse klimamål, og derfor er det glædeligt, at de mindre færger, som sejler mellem de danske øer, nu får hjælp til at binde Danmark sammen på en grønnere måde, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Den politiske aftale sker på baggrund af en analyse af en grøn omstilling af færgetrafikken, som COWI har udarbejdet i forbindelse med den såkaldte Grøn Transportpulje I. Analysen viser, at det er muligt at omstille en stor del af de danske indenrigsfærger og dermed opnå en CO2-gevinst.

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu giver en hjælpende grøn hånd til de kommuner, som vil gøre den lokale færge grøn. Vi kan få vigtige CO2-reduktioner ved, at dieselfærgerne kommer på pension, eller motoren laves om til at sejle på el eller brint – og den omstilling hjælper puljen her til, siger Signe Munk, klimaordfører for Socialistisk Folkeparti.

Der er 66 færger, som sejler indenrigs i Danmark. De fleste af dem bliver drevet med et offentligt tilskud, ligesom en del af dem er ejet af kommunale selskaber. Kommunerne kan gennem puljen søge om midler til investeringsomkostninger i forbindelse med enten retrofitting af eksisterende færger eller køb af nye grønne færger.

- Jeg elsker de små færger, men vil glæde mig til, de kommer på el. Ingen os, mindre larm og klimavenlige – det er godt. Jeg er inspireret af Ærøs Ellen-færge, og jeg håber, at de andre Ærø-færger kan gå ned af samme spor, siger Rasmus Helveg Petersen, transportordfører for Det Radikale Venstre.

Aftalepartierne er også enige om at igangsætte en analyse af mulighederne for at omstille samtlige danske indenrigsfærger til nulemissions drift inden 2030; med forbehold for særlige forhold i forbindelse med færger af historisk værdi.

- Vi står midt i en klimakrise, og hele samfundet skal hurtigst muligt omstilles til grøn energi. Det gælder også færgerne. Det er derfor rigtig positivt, at vi i dag tager første skridt og får omstillet en tredjedel af de kystnære færger til CO2-neutral drift; samtidig med at vi sætter et arbejde i gang med få gjort alle danske færger grønne i senest 2030, siger Rasmus Vestergaard Madsen, transportordfører for Enhedslisten.

Som en del af aftalen bliver der afsat to millioner kroner af den samlede pulje til, at potentielle ansøgere kan få rådgivning om eksterne supplerende lånemuligheder samt rådgivning om muligheden for at slå ansøgninger sammen for at opnå den bedst mulige udnyttelse af puljen; for eksempel via stordriftsfordele.

- Flere lydløse el-færger til vores naturskønne småøer er i Alternativets ører sød musik, som kun vil gøre turen mod Paris og 70 procentsmålet inden 2030 mere behagelig. Vi kan se, at mange af landets ø-færger historisk er slået over samme læst, så vi vil klart opfordre kommunerne til at finde sammen og udnytte de synergier, som potentielt kan opnås og dermed få mest mulig grøn omstilling på vandet og for pengene, siger Torsten Gejl, transportordfører for Alternativet.

Puljen på de 200 millioner kroner bliver udmøntet med 150 millioner kroner i år og 50 millioner kroner næste år.

Midlerne vil blive tildelt ud fra et princip om teknologineutralitet, og det vil blive afgjort ud fra kriterier om CO2-effekt per tilskudskrone og nedbringelse af øvrige emissioner; som udledning af NOx, SOx og partikler.