Aftale med USA vil sætte fart i produktionen af grøn brint
21.9.2022 16:24:39 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Partnerskabsaftalen ”US-Denmark Green Hydrogen Alliance” blev underskrevet af blandt andre Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark. Underskriftsceremonien foregik i den amerikanske kongres i Washington, D.C. og blev overværet af statsminister Mette Frederiksen og amerikanske senatorer.
- Vi står foran en gigantisk udfordring med at omstille den tunge transport, og den eneste kendte teknologi, som kan løse opgaven, er at omdanne grøn strøm til brint og videre til andre grønne brændstoffer. USA og Danmark har begge store planer om at producere grøn brint, og ved at samarbejde kan vi bringe os helt i front i udviklingen af fremtidens teknologier, siger Kristian Jensen.
Partnerskabets formål er at accelerere udviklingen, så vi kommer i gang med at producere grøn brint. Det vil være til gavn for klimaet og for virksomhederne i begge lande, som har mulighed for at blive frontløbere inden for grøn brint og Power-to-X.
- Vi skal handle hurtigt, hvis vi skal undgå voldsomme klimaforandringer, og der er brug for meget store investeringer. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen og finder løsninger på tværs af lande og sektorer. Partnerskabsaftalen med USA er et glimrende eksempel på, at private virksomheder, offentlige myndigheder og forskellige lande vinder ved at samarbejde, siger Kristian Jensen.
USA har med lovpakken ”Inflation Reduction Act” hævet ambitionsniveauet og støtten til blandt andet grøn brint markant. Produktionen af grøn brint har udsigt til en støtte på op til 3 USD per kg grøn brint. Til sammenligning har det kommende danske PtX-udbud et budloft på ca. 1,2 USD per kg grøn brint.
- Der er store og positive perspektiver i den amerikanske beslutning om at støtte produktion af grøn brint så massivt. Men amerikanerne efterspørger også viden og teknologi, og det får de takket være samarbejdet med Danmark, siger Kristian Jensen.
- Et så ambitiøst amerikansk støtteprogram er også en presbold til os selv. I Danmark og resten af Europa er der brug for at få rammevilkårene på plads, så vi kan komme i gang med grønne brintprojekter i stor skala.
Partnerskabsaftalen US-Denmark Green Hydrogen Alliance blev i dag underskrevet af de danske partnere Green Power Denmark, Dansk Industri, Danske Rederier, Dansk Erhverv, Brintbranchen og Udenrigsministeriet, samt de amerikanske partnere Green Hydrogen Coalition og Greater Houston Partnership.
Fakta
I 2021 eksporterede den danske energisektor varer til USA for 6,7 mia. kr., svarende til 8,9 pct. af vores eksport til markedet.
|
Danmarks samlede vareeksport til USA samt energiteknologi eksporten i 2019-2021 |
|||
|
Enhed: Mia. kr. |
2019 |
2020 |
2021 |
|
Samlet værdi af vareeksport til USA |
75,9 |
77,4 |
75,3 |
|
Eksport af energiteknologi til USA |
7,1 |
7,2 |
6,7 |
|
Energiteknologis andel af samlet eksport |
9,4% |
9,3% |
8,9% |
|
Kilde: Eksport af energiteknologi og -service 2021 og DST udenrigshandelsstatistikken (UHV3) |
|||
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
Udbuddet af havvindmøller er en tiltrængt succes21.5.2026 09:32:30 CEST | Pressemeddelelse
Udviklere har budt på at opføre to havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og ved Hesselø. Det er fremragende nyt for vindindustrien og for Danmark, som i de kommende år skal erstatte forbruget af olie og gas med grøn strøm, mener Green Power Denmark.
Arla vinder Green Power Prisen 202619.5.2026 16:05:39 CEST | Pressemeddelelse
Mejerivirksomheden Arla vinder årets Green Power Pris for at vise, hvordan nogle af de mest energitunge industriprocesser kan elektrificeres i stor skala. Med massive investeringer i varmepumper, elkedler og grøn strøm har Arla reduceret afhængigheden af naturgas og vist vejen for en mere elektrisk fødevareindustri.
Mads-Ole Astrupgaard bliver bestyrelsesleder i Green Power Denmark19.5.2026 10:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den adm. direktør i Resolux Group og Kristoffer Böttzauw fra Andel er det nye makkerpar i spidsen for Green Power Denmarks bestyrelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
