Haderslev Kommune

Afspærringer ophævet i Østergade og Jobcenter Haderslev

Del
Jobcenter Haderslev blev tidligere i dag evakueret og Østergade afspærret, fordi en medarbejder på jobcentret havde observeret gaslugt. Brand og Redning Sønderjylland har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi afsøgt bygningen og området omkring jobcentret og ikke fundet et gasudslip. Afspærringen er derfor ophævet.
Afspærring ved Jobcenter Haderslev, Østergade.
Afspærring ved Jobcenter Haderslev, Østergade.

”Vi har undersøgt hele bygningen med gassporingsudstyr og i samarbejde med gasleverandøren, ligesom området omkring jobcentret er blevet afsøgt. Derudover har vi undersøgt den nærliggende gasledning for brud, og der er ikke noget der tyder på, at der er gasudslip i området. Derfor har vi nu ophævet afspærringen, om man kan trygt opholde sig i bygningen igen”, siger Lars Damkjær, indsatsleder ved Brand og Redning Sønderjylland.

Evakueringen betød, af medarbejderne på Jobcenter Haderslev måtte forlade deres arbejdsplads nogle timer torsdag formiddag fra omkring klokken 10 frem til middag.

”Medarbejderne har taget situationen roligt. De samledes på havnen, som er vores evakueringsplads, og da der var styr på alle folk, kunne de senere gå til Rådhuset, hvor de kunne komme indenfor. Nu kan de vende tilbage til arbejdet, og vil tage kontakt til de borgere, der har fået aflyst deres aftaler på grund af episoden”, siger Birgit Thorup, direktør for Arbejdsmarked og Borgerservice i Haderslev Kommune.

Det har ikke været muligt at finde årsagen til gaslugten. Hvis man føler sig påvirket efter at have været i området, opfordres man til at søge læge.

Kontakter

Billeder

Afspærring ved Jobcenter Haderslev, Østergade.
Afspærring ved Jobcenter Haderslev, Østergade.
Download

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Spildevandsledninger i Bevtoft undersøges for regnvand8.2.2024 09:29:52 CET | Pressemeddelelse

Lige nu er Provas i gang med at undersøge de offentlige spildevandsledninger i Bevtoft. Det sker med tv-inspektion, hvor man kigger efter utætte ledninger og dræn- og regnvandstilslutninger, der ikke er tilladte. Det sker, fordi Provas og Haderslev Kommune har konstateret ekstraordinært meget grund- og regnvand i de offentlige spildevandsledninger, som betyder, at der i perioder udledes spildevand fortyndet med regnvand via veje og grønne arealer videre ud i Gels Å.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye