Afslag på aktindsigt var berettiget, men myndighederne burde have undersøgt risikoen for chikane mv. bedre
En journalist bad Rigspolitiet om aktindsigt i navnet på en læge, der har lavet en lægefaglig vurdering af en magtanvendelsesmetode, som politiet kan bruge i forbindelse med udsendelser af udlændinge.
Rigspolitiet og Justitsministeriet afviste at udlevere lægens navn med henvisning til, at lægen risikerede at blive udsat for chikane, trusler eller lignende, hvis navnet blev offentligt kendt. Myndighederne pegede også på, at udlevering af navnet kunne indebære, at politiet fremover ville få svært ved at få nødvendig bistand ved deres opgavevaretagelse på udsendelsesområdet.
Det var imidlertid først i forbindelse med ombudsmandens behandling af sagen, at myndighederne tilvejebragte nærmere oplysninger om den aktuelle situation på udsendelsesområdet og den konkrete risiko, der forelå for politiets samarbejdspartnere på dette område. Og det var ikke godt nok.
”Det er offentlighedslovens klare udgangspunkt, at der er adgang til aktindsigt i navne på personer, der arbejder for den offentlige forvaltning. Kun i ganske særlige tilfælde kan myndighederne vælge at hemmeligholde de pågældendes identitet. Derfor skulle myndighederne have indhentet aktuelle oplysninger om risikobilledet, før de tog stilling til journalistens aktindsigtsanmodning,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
Ombudsmanden havde på baggrund af nye, uddybede oplysninger, som han modtog under sagen, ikke grundlag for at tilsidesætte Rigspolitiets og Justitsministeriets vurdering af, at der var en nærliggende fare for, at lægen kunne blive udsat for trusler, hærværk eller lignende repressalier, hvis den pågældendes identitet blev offentliggjort.
Ombudsmanden foretager sig derfor ikke mere i sagen.
Læs ombudsmandens redegørelse her.
FAKTA
Generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5
Offentlighedslovens § 33, nr. 5, har følgende ordlyd:
”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:
(…)
5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.”
Bestemmelsen har ifølge forarbejderne et snævert anvendelsesområde og forudsættes alene anvendt, hvor hemmeligholdelse er klart påkrævet af hensyn til offentlige eller private interesser.
Det er en forudsætning for at undtage oplysninger fra aktindsigt efter bestemmelsen, at myndigheden har konkretiseret og sandsynliggjort de mulige skadevirkninger forbundet med at give aktindsigt.
Magtanvendelsesmetoden
Den magtanvendelsesmetode, som aktindsigtsanmodningen handler om, indebærer, at politiet kan presse hovedet på den person, der bliver udsendt, ned mod brystet for at begrænse råb og skrig. Det er en forudsætning, at grebet alene fastholdes kortvarigt.
Ombudsmanden har tidligere forholdt sig til den pågældende magtanvendelsesmetode i sagen FOB 2019-4.
Kontakter
Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Dømte seksualforbrydere må vente for længe på behandling1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En person, der er dømt for visse seksualforbrydelser, skal som udgangspunkt indledningsvist afsone i Herstedvester Fængsels visitations- og observationsafdeling. Her skal det afklares, om den dømte har behov for – og er motiveret for – f.eks. sexologisk behandling. Der er imidlertid lang ventetid på overførsel til afdelingen, og en stor del af de dømte har afsonet en relativt stor del af deres straf, før de kommer til visitationsafdelingen. Det betyder, at formålet med visitationsordningen vil kunne være forspildt, fordi de indsatte så ikke kan nå at få tilbud om behandling eller kan drage nytte af den. Den lange ventetid kan også have betydning for de dømtes udgangsforløb og i sidste ende deres mulighed for prøveløsladelse. ”En lang ventetid på overførsel af dømte seksualforbrydere til visitationsordningen kan betyde, at der er dømte seksualforbrydere, der ikke får den relevante sexologiske eller psykiatriske behandling, mens de afsoner. Både af hensyn til samfundet og den enkelte ind
Delvis lukkede døgninstitutioner bør sikre et bedre kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Det fremgår af ombudsmandens nye temarapport på børneområdet efter at have gennemført tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De særlige regler omfatter bl.a. adgang til at tilbageholde børnene og de unge ved, at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. ”Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Skal informere om rettigheder Ombudsmanden peger i rapporten og
Sagsbehandlingstiden i sager om eftergivelse af gæld er for lang25.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gældsstyrelsen bruger for lang tid på at behandle anmodninger om eftergivelse af gæld til det offentlige. Det kan betyde, at nogle borgere må vente længe på at få afklaret en usikker økonomisk situation. I en netop afsluttet undersøgelse anerkender ombudsmanden, at Gældsstyrelsen er lykkedes med at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på gældseftergivelsesområdet til cirka 8 måneder i 2024. Gældsstyrelsen vurderer imidlertid, at sagsbehandlingstiden stadig er for lang, og det erklærer ombudsmanden sig enig i. ”Eftergivelse af gæld er en mulighed for, at skyldnere, der ikke har nogen reel udsigt til at kunne betale deres gæld, kan opnå en varig økonomisk forbedring og komme videre. En eftergivelsessag kan derfor have stor økonomisk og personlig betydning for den enkelte. Derfor er det også vigtigt, at sagsbehandlingstiden ikke er for lang”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden lægger også vægt på, at Gældsstyrelsen ved udgangen af 2024 havde
Arrester bør øge fokus på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder indsatte24.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye temarapport har ombudsmanden fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i kriminalforsorgen. Ombudsmanden har bl.a. konstateret, at de indsatte i visse arrester primært bliver tilbudt arbejde med at flette julestjerner eller lave musetrapper, som ofte bliver smidt ud bagefter. Det skaber utilfredshed hos de indsatte, som ønsker at producere genstande med reel nytteværdi. Ombudsmanden har givet tre arrester en anbefaling om, at de løbende skal være opmærksomme på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder de indsatte. ”De indsattes beskæftigelse skal være med til at give indhold og struktur i en hverdag som frihedsberøvet og om muligt gøre de indsatte bedre i stand til at få og passe et arbejde bagefter. Det vil derfor være gavnligt, hvis der i arresterne kan tilbydes cellearbejde, der i højere grad har en nytteværdi og ikke blot efterfølgende kasseres”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Fokus på besøg og beskæftigelse Ombudsmanden besøgte s
Kriminalforsorgen bør skaffe bedre viden om indsattes adgang til at få besøg i Vestre Fængsel3.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktoratet for Kriminalforsorgen ved på nuværende tidspunkt ikke, om de indsatte i Vestre Fængsel får de besøg, som de efter reglerne har krav på. Det skyldes, at kriminalforsorgen ikke råder over et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne foretage denne vurdering. Det oplyser direktoratet i et svar til Folketingets Ombudsmand, der indledte en undersøgelse af besøgsforholdene i fængslet efter et uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel. Tilsynsbesøget blev gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Direktoratet tilføjer over for ombudsmanden, at når man tager antallet af indsatte og kriminalforsorgens bemandingsmæssige udfordringer samt klager fra de indsattes talsmænd og pårørende i betragtning, tyder noget dog på, at der er udfordringer med at sikre regelmæssige besøg for de indsatte i Vestre Fængsel. Det er en bekymring, som ombudsmanden mener, at der er grundlag for at have. Det er blandt andet derfor ombudsmandens opfattel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum