Folketingets Ombudsmand

Afslag på aktindsigt var berettiget, men myndighederne burde have undersøgt risikoen for chikane mv. bedre

Del

En journalist bad Rigspolitiet om aktindsigt i navnet på en læge, der har lavet en lægefaglig vurdering af en magtanvendelsesmetode, som politiet kan bruge i forbindelse med udsendelser af udlændinge.

Rigspolitiet og Justitsministeriet afviste at udlevere lægens navn med henvisning til, at lægen risikerede at blive udsat for chikane, trusler eller lignende, hvis navnet blev offentligt kendt. Myndighederne pegede også på, at udlevering af navnet kunne indebære, at politiet fremover ville få svært ved at få nødvendig bistand ved deres opgavevaretagelse på udsendelsesområdet.

Det var imidlertid først i forbindelse med ombudsmandens behandling af sagen, at myndighederne tilvejebragte nærmere oplysninger om den aktuelle situation på udsendelsesområdet og den konkrete risiko, der forelå for politiets samarbejdspartnere på dette område. Og det var ikke godt nok.

”Det er offentlighedslovens klare udgangspunkt, at der er adgang til aktindsigt i navne på personer, der arbejder for den offentlige forvaltning. Kun i ganske særlige tilfælde kan myndighederne vælge at hemmeligholde de pågældendes identitet. Derfor skulle myndighederne have indhentet aktuelle oplysninger om risikobilledet, før de tog stilling til journalistens aktindsigtsanmodning,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden havde på baggrund af nye, uddybede oplysninger, som han modtog under sagen, ikke grundlag for at tilsidesætte Rigspolitiets og Justitsministeriets vurdering af, at der var en nærliggende fare for, at lægen kunne blive udsat for trusler, hærværk eller lignende repressalier, hvis den pågældendes identitet blev offentliggjort.

Ombudsmanden foretager sig derfor ikke mere i sagen.

Læs ombudsmandens redegørelse her.

FAKTA

Generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5

Offentlighedslovens § 33, nr. 5, har følgende ordlyd:

”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

(…)

5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.”

Bestemmelsen har ifølge forarbejderne et snævert anvendelsesområde og forudsættes alene anvendt, hvor hemmeligholdelse er klart påkrævet af hensyn til offentlige eller private interesser.

Det er en forudsætning for at undtage oplysninger fra aktindsigt efter bestemmelsen, at myndigheden har konkretiseret og sandsynliggjort de mulige skadevirkninger forbundet med at give aktindsigt.

Magtanvendelsesmetoden

Den magtanvendelsesmetode, som aktindsigtsanmodningen handler om, indebærer, at politiet kan presse hovedet på den person, der bliver udsendt, ned mod brystet for at begrænse råb og skrig. Det er en forudsætning, at grebet alene fastholdes kortvarigt.

Ombudsmanden har tidligere forholdt sig til den pågældende magtanvendelsesmetode i sagen FOB 2019-4.

Kontakter

Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Temarapport om børn og unge i sikrede døgninstitutioner14.7.2022 13:57:05 CEST | Pressemeddelelse

I 2021 aflagde Ombudsmandens Børnekontor tilsynsbesøg på landets otte sikrede døgninstitutioner. Tilsynene havde særligt fokus på brugen af fysisk magt, isolation, undersøgelser af personer og opholdsrum samt rusmiddeltest. Besøgene viste, at institutionerne generelt var reflekterende i forhold til brugen af fysisk magt og andre indgreb over for de anbragte børn og unge, og at der var fokus på at håndtere konflikter pædagogisk og dialogbaseret. Besøgene viste samtidig, at de sikrede institutioner fortsat ikke er gode nok til at overholde fristerne for at registrere og indberette magtanvendelser, samt at der stadig er behov for et større fokus på, at indberetningerne er fyldestgørende. ”Sikrede døgninstitutioner har mulighed for at bruge indgribende foranstaltninger over for børnene og de unge. Samtidig er der indført regler om indberetning og dokumentation af magtanvendelser af hensyn til børnenes og de unges retssikkerhed. Det er på den baggrund centralt, at institutionerne har fokus

Ombudsmanden: Behov for fokus på at overholde reglerne om tvang i psykiatrien6.7.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden undersøgte i 2021 brugen af tvang og ulovbestemte indgreb i forbindelse med tilsynsbesøg på 10 psykiatriske afdelinger. Undersøgelsen viste, at der er behov for et fortsat fokus på at forebygge og nedbringe brugen af tvang og på at sikre, at de retlige rammer for brugen af tvang og ulovbestemte indgreb overholdes. ”At blive udsat for tvang kan være meget indgribende. Tvang må kun anvendes, når det er absolut nødvendigt. Alle involverede bør have fokus på at sikre patientens rettigheder,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, og understreger: ”Derfor er det også vigtigt at kende reglerne og sørge for at dokumentere, at de faktisk er overholdt”. Under besøgene undersøgte ombudsmandens besøgshold eksempler på indgreb, som ikke har hjemmel i psykiatriloven, og som derfor kun kan iværksætte med patientens samtykke. På baggrund af denne del af undersøgelsen anbefaler ombudsmanden, at der ikke foretages ulovbestemte indgreb uden et samtykke, som er indhentet og dokumentere

Temarapport om børn og unge i sikrede døgninstitutioner4.7.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I 2021 aflagde Ombudsmandens Børnekontor tilsynsbesøg på landets otte sikrede døgninstitutioner. Tilsynene havde særligt fokus på brugen af fysisk magt, isolation, undersøgelser af personer og opholdsrum samt rusmiddeltest. Besøgene viste, at institutionerne generelt var reflekterende i forhold til brugen af fysisk magt og andre indgreb over for de anbragte børn og unge, og at der var fokus på at håndtere konflikter pædagogisk og dialogbaseret. Besøgene viste samtidig, at de sikrede institutioner fortsat ikke er gode nok til at overholde fristerne for at registrere og indberette magtanvendelser, samt at der stadig er behov for et større fokus på, at indberetningerne er fyldestgørende. ”Sikrede døgninstitutioner har mulighed for at bruge indgribende foranstaltninger over for børnene og de unge. Samtidig er der indført regler om indberetning og dokumentation af magtanvendelser af hensyn til børnenes og de unges retssikkerhed. Det er på den baggrund centralt, at institutionerne har fokus

Ombudsmanden orienterer Folketinget om bekymrende sagsbehandlingstider i aktindsigtssager hos sundhedsmyndighederne23.6.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har fulgt udviklingen i sagsbehandlingstiderne på aktindsigtsområdet i Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed under COVID-19 epidemien. Den seneste status fra Sundhedsministeriet for 2. halvår 2021 viser, at myndighederne – og især ministeriet og Statens Serum Institut – fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. ”Sundhedsmyndighedernes lange sagsbehandlingstider i aktindsigtssager betyder i praksis, at nogle sager bliver behandlet så sent, at bl.a. mediernes mulighed for at overvåge og formidle aktuelle problemstillinger er reelt udfordret. Derfor finder jeg situationen så bekymrende, at jeg har valgt at orientere Folketinget om situationen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Af den seneste status fra myndighederne fremgår det, at Sundhedsministeriet ved årsskiftet havde 125 verserende aktindsigtssager med en gennemsnitlig foreløbig

Begrænsninger i en myndigheds it-system retfærdiggør ikke, at breve til forældre sendes til mindreårige børn22.6.2022 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Region Sjælland skriver til forældre med information om behandling af mindreårige børn, sker det ofte i breve, som adresseres til barnet og ikke til forældrene. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget. ”Det er efter min opfattelse ikke en lovlig fremgangsmåde at sende breve, der er tiltænkt forældrene, til mindreårige – det gælder, uanset hvordan Sundhedsplatformen er indrettet. I øvrigt kan fremgangsmåden indebære, at barnet sættes i en sårbar position ved direkte at få tilsendt – måske alvorlig – information, som det kan være svært for barnet at forstå eller håndtere uden nødvendigvis at have umiddelbar adgang til støtte fra en voksen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Sundhedsplatformen kan ikke automatisk sende breve til forældrene Region Sjællands fremgangsmåde hænger sammen med, at Sundhedsplatformen ikke har en automatiseret teknisk løsning til at generere breve til forældrene. Derfor kræver det manuelle sagsgange, hvis regionen skal skrive til

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum