Afskaffet refleksionsperiode gav færre skilsmisser men flere konflikter

Refleksionsperioden for forældrepar, som søger om direkte skilsmisse blev indført i sommeren 2019, for at beskytte børnene mod unødvendige skilsmisser. Men allerede efter et år er ordningen igen afskaffet. Optrapning af konflikter blev det nedslående resultat af de tre ekstra betænkningsmåneder, hvor familien fortsat var tvunget til at dele bolig.

Mødrehjælpen, en organisation der støtter børnefamilier til bedre vilkår, havde allerede forud for ordningen bange anelser. Anelser som blev bekræftet under forløbet, fortæller Trine Schaldemose, vicedirektør hos Mødrehjælpen.

– Efter indførslen af refleksionsperioden noterede vi markant flere henvendelser om særligt delt bopæl og refleksionsperioden. Den tvungne tid sammen øgede konflikterne i familierne. Forældrene kunne ikke give deres børn svar på spørgsmål om bolig- og skolesituationen, og mange par turde ikke tage initiativet til at flytte fra hinanden. Vi oplevede, at det skabte voldsomt øget mistrivsel for børnene – det direkte modsatte af, hvad tanken var med reformen.

Ordningen lykkedes ellers med sit overordnede mål om at nedbringe skilsmisser. Familieretshuset, som forestår skilsmisser, oplyser, at efter en refleksionsperiode fravalgte 122 forældrepar i andet halvår af 2019 at lade sig skille.

Udnyt viljen til samarbejde

Afskaffelsen efter allerede et år kommer heller ikke bag på Hans-Erik Andersen, der er advokat hos H-E Andersen & Co. Han har mere end 40 års advokaterfaring i familieret og hans erfaring er, at skilsmisser ikke er nogen let beslutning. Men er beslutningen taget, så er det sjældent gavnligt for familien at blive fastholdt i situationen.

– Når et par har afsøgt mulighederne for at blive sammen, men uden held, er det bedst at træffe det svære valg at lade sig skille. Er parret grundlæggende enige om vilkårene ved skilsmissen, er der ingen grund til at trække situationen i langdrag og tvinge familien til at blive under samme tag. I stedet skal man udnytte den eventuelle samarbejdsvilje mellem parterne og få styr på delingen, forklarer Hans-Erik Andersen.

– Jeg har rådgivet mange hundrede skilsmisseramte familier omkring de juridiske aspekter i at dele en familie i to. Det er ikke let for nogen at gå igennem den proces og samtidig bevare overblikket og øje for det vigtige. Mit råd er at få hjælp til de firkantede aftaleanliggender og så i stedet bruge energien på at passe på børnene under processen.

Advokaten råder familier, som gennemgår skilsmisse, til at tage imod al den hjælp, som de tilbydes. Både rådgivning fra Familieretshuset, psykologer og advokater. Særlig i komplicerede processer over længere tid kan samarbejdsforholdet ændre sig mellem parterne, og så giver det ro, at alle aftaler om bo og børn er juridiske i orden.

Bearbejd sorgen efter skilsmissen

Med afskaffelsen af den obligatorisk refleksionsperiode og dertilhørende digitale undervisningsforløb, har erfaringer og rådgivning dog ikke helt forladt de danske skilsmisseprocesser. Hos Familieretshuset er der mulighed for at deltage i et SES-forløb, Samarbejde Efter Skilsmisse. Forløbet giver skilsmisseramte mulighed for at bearbejde skilsmissen.

SES-forløbet er et online kursus, med rådgivning i typiske scenarier. SES har indtil nu været et velmodtaget tilbud, hvor Familieretshuset oplyser, at der alene i juli og august måned var tilknyttet 215 aktive brugere til forløbet.