Erhvervsministeriet

Afskaffelse af afgift får flere Mærsk-skibe under dannebrog

Del
Vækstplanen for Det Blå Danmark, som regeringen præsenterer senere i dag, har allerede effekt. Med fjernelse af tinglysningsafgiften på handelsskibe har Mærsk besluttet at endnu flere af rederiets skibe fremover skal være registreret i Danmark og dermed sejle under dansk flag.

Afskaffelsen af tinglysningsafgiften skal være med til at gøre Danmark til et attraktivt land, når rederier skal registrere handelsskibe.

”Med afskaffelse af tinglysningsafgiften har vi fjernet en væsentlig sten på vejen, når rederierne skal vælge kvalitetsflag. Afskaffelsen vil styrke Dansk Internationalt Skibsregisters (DIS) attraktivitet og betyde flere skibe under dansk flag på verdenshavene. Jeg ser Mærsks udmelding om indflagning af flere nye skibe under dansk flag, som det første konkrete bevis herpå. Så jeg er en rigtig glad minister i dag”, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Regeringen aftalte afskaffelsen af tingslysningsafgiften på registrering af handelsskibe sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i forbindelse med Erhvervs- og iværksætterpakken i november 2017, og det er ét af i alt 36 initiativer i regeringen vækstplan, der skal udvikle og styrke hele den maritime sektor. En af søjlerne i vækstplanen er at sikre branchen gode, konkurrencedygtige vilkår.

”Regeringen har fremlagt en god plan for vækst i den maritime sektor. Danmark har fornuftige maritime rammevilkår, men det er ikke desto mindre nødvendigt med løbende tilpasninger for at bevare konkurrencedygtighed. Derfor er det godt, at regeringen har udarbejdet en vækstplan, og at der skrues på flere knapper. Gode rammevilkår gør det muligt for os at sikre, at en stor andel af vore aktiviteter sker i Danmark, og vi vil i den kommende tid overføre flere store skibe til dansk flag.”, siger Anders Würtzen, der er chef for public affairs i A. P. Møller-Mærsk.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen præsenterer regeringens vækstplan for Det Blå Danmark i dag kl. 1030.

Kontakt: Jesper Christiansen, presserådgiver i Erhvervsministeriet, tlf. 9133 7017, jec@em.dk.

Nøgleord

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Nyt organ skal sikre hurtigere adgang til fremtidens behandling for danske patienter6.4.2024 10:34:17 CEST | Pressemeddelelse

Virksomheden TÜV SÜD Denmark MHS skal være såkaldt bemyndiget organ for certificering af medicinsk udstyr i Danmark. Det har Lægemiddelstyrelsen og EU-Kommissionen netop besluttet efter et udbud fra Erhvervsministeriet. Organet kan nu begynde arbejdet, så innovativt medicinsk udstyr hurtigst muligt kan komme på markedet til gavn for patienter, sundhedsvæsenet og life science-industrien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye