Guldborgsund Kommune

AFLYSNING: Dansk Bioøkonomi Konference 2020

Del
Onsdag og torsdag i denne uge skulle over 150 iværksættere, investorer, forskere, virksomhedsejere med flere for femte år i træk have været samlet på Engestofte Gods for at videndele og netværke omkring bioøkonomi. Men nye corona-retningslinjer hos mange af konferencens oplægsholdere betyder, at mange nu er forhindrede i at deltage, og derfor har Guldborgsund Kommune valgt at udskyde konferencen.
Kokkeelverne Asger Emil Munk og Karl Jensen er i gang med at rense tang, der skulle have været en del af smagsprøverne på konferencen. Foto: Diana Telvig
Kokkeelverne Asger Emil Munk og Karl Jensen er i gang med at rense tang, der skulle have været en del af smagsprøverne på konferencen. Foto: Diana Telvig

”På baggrund af statsministerens udmelding i fredags har flere af vores oplægsholdere fået nye interne retningslinjer omkring deltagelse i konferencer, som gør at de ikke kan deltage i konferencen. Vi har derfor set os nødsaget til at udskyde konferencen, hvor vi ellers godt kunne overholde alle retningslinjer i forhold til corona. Det er naturligvis med stor ærgrelse både fra oplægsholderne og fra os, men beslutningen har ikke været svær. Når oplægsholderne på baggrund af corona-situationen forhindres i at møde op, kan vi ikke garantere den høje kvalitet fra tidligere konferencer. Derfor må vi desværre trække i bremsen,” siger kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune, Søren Bonde og fortsætter:

”Formålet med konferencen er netop at mødes, videndele og udvikle på tværs af hele værdikæden, og den del kan ikke lade sig gøre virtuelt”.

Da konferencen skulle foregå onsdag og torsdag i denne uge, er mange forberedelser allerede i gang. På CELF i Nykøbing er kokkeelever i gang med at teste de smagsprøver, de skulle have serveret for deltagerne på konferencen. I smagsprøverne indgår mange af fremtidens fødevarer, og eleverne havde glædet sig til at servere retterne på konferencen.

”Eleverne har udviklet og testet alle retterne, som blandt andet indeholder roetoppe, quinoa, insektlarvemel og tang. Eleverne var helt klar, og jeg håber meget, vi får en anden anledning til at dele de nye smagsoplevelser,” siger programkoordinator Mette Jørgensen, som arbejder med planlægningen af bioøkonomikonferencen.

I løbet af den kommende uge drøftes det i planlægningsgruppen, hvordan og hvornår en ny konference kan afholdes. Planlægningsgruppen består af Inbiom, Food & Bio Cluster Denmark, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, World Perfect, Business Lolland-Falster og Guldborgsund Kommune.

Kontakter

Programkoordinator Mette Jørgensen tlf.: 2518 1833

Billeder

Kokkeelverne Asger Emil Munk og Karl Jensen er i gang med at rense tang, der skulle have været en del af smagsprøverne på konferencen. Foto: Diana Telvig
Kokkeelverne Asger Emil Munk og Karl Jensen er i gang med at rense tang, der skulle have været en del af smagsprøverne på konferencen. Foto: Diana Telvig
Download
Kokkeelevernes Quinoa ala mande med kirsebærsauce lavet på lokalt produceret quinoa. Foto: Diana Telvig
Kokkeelevernes Quinoa ala mande med kirsebærsauce lavet på lokalt produceret quinoa. Foto: Diana Telvig
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye