Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Afklaring og status for åben dør-projekter på plads

Del

Et bredt politisk flertal har fordoblet udlægget i havplanen til vedvarende energi og energiøer til ca. 30 pct. af havarealet. Det baner vejen for at nyttiggøre det danske havvindspotentiale til gavn for danskerne og Europa. I havplanen er der ikke udlagt nye arealer til kommercielle åben dør-ansøgninger. For tre af de berostillede åben dør-ansøgninger er arealet allerede udlagt til vedvarende energi i den gældende havplan. Regeringen arbejder på at justere åben dør-ordningen, så de tre projekter kan fortsætte inden for rammerne af EU-reglerne.

I forbindelse med vedtagelsen af den nye havplan, der udgør en samlet planlægning for alle arealinteresserne på havet og søger at balancere hensyn til natur, fiskeri, vedvarende energi mv., er det besluttet, at der ikke udlægges nye arealer til kommercielle projektansøgninger i åben dør-ordningen.

Derfor bliver sagsbehandlingen af ansøgningerne genoptaget – hvilket vil ende med, at de ansøgninger, der ikke er udlagt areal til, vil få afslag på forundersøgelsestilladelse.

Seks åben dør-projekter er vurderet godkendt til at få tildelt tilladelse under den eksisterende ordning. Derudover vil regeringen arbejde på at justere ordningen, så de tre projekter, der allerede er udlagt i havplanen, kan køre videre inden for rammerne af EU-reglerne. De tre projekter er Kadet Banke, Paludan Flak og Vikinge Banke. Til sammen kan de ni projekter give mulighed for 3,6 GW ny havvind.

Det betyder også, at de resterende ansøgninger i åben dør-ordningen vil ende med at få afslag. Det er vigtigt, at branchen nu får afklaring, og at vi sikrer, at havvind opføres på en måde, hvor der både tages hensyn til natur og andre arealinteresser på havet og sikres gevinst for samfundet, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Situationen i dag er en anden, end da ordningen med rette blev sat i bero. Vi har i sidste uge indgået danmarkshistoriens største aftale om havvindsudbud, og nu udlægger vi ca. 30 pct. af havarealet til vedvarende energi. Hvad angår åben dør, har vi allerede fået seks projekter godkendt til at køre videre – og vi vil arbejde på at justere ordningen, så den kan bruges til de tre åben dør-projekter, der er med i havplanen. Alt i alt er det op mod 18 GW ny havvind, og så arbejder vi fortsat videre med energiparker på land og udbygning af havvind i Nordsøen,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.  

Kort sagt ser vi ind i en fremtid, hvor vi får en massiv mængde grøn strøm fra havvind. Og vi stopper ikke her. Vi skal udbygge det på en måde, hvor vi har begge hænder på rattet og samtidig imødekommer de stærke politiske ønsker til vilkårene for havvindsopstilling i Danmark med hensyn til natur, bæredygtighed, social ansvarlighed og ikke mindst med fokus på, at danskerne skal have en del af den værdi, vores fælles havareal repræsenterer. Det lever åben dør ikke op til i sin nuværende form.”

Fakta om åben dør-ansøgningerne

  • Seks projekter har allerede fået genoptaget sagsbehandlingen og tilladelse til forundersøgelser.
  • Tre projekter kandiderer til en evt. justeret åben dør-ordning.
  • De resterende kommercielle projekter vil ende med at få afslag. 
  • Der udestår fortsat juridisk afklaring af projekter til test, repowering og levetidsforlængelse, som har havplansudlæg.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.

Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

NEKST: 10 anbefalinger skal sætte tempo på udfasningen af gas i danske hjem14.3.2024 07:59:13 CET | Pressemeddelelse

Den nationale energikrisestab, NEKST, præsenterer 10 håndgribelige anbefalinger til, hvordan der hurtigere kan blive sagt farvel til gas i danske hjem. Danskerne skal blandt andet have klar besked om mulige varmeløsninger, og der er hastighed at hente i at strømline praksis i kommunerne. Arbejdsgruppen har vendt hver en sten og peger på helt konkrete barrierer, der står i vejen for grønnere og stabile varmeløsninger til danskerne, siger Lars Aagaard.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye