Billund Kommune

Affalds-app skal hjælpe borgere i Billund Kommune til at sortere endnu bedre

Del
Billund Kommune er blevet tilknyttet en app, der samler alle informationer om affald. Som borger kan man blandt andet søge på, hvordan man skal sortere, og hvor rent affaldet skal være.

Søg på, hvordan du skal sortere det affald, du står med i hånden. Se, hvor rent det skal være, og hvad det bliver til. Tjek, hvornår du får tømt dit affald, og meld ind, hvis skraldemanden har glemt dig.

Det og meget mere kan borgere i Billund Kommune nu finde på appen Affaldsportal. Man finder den på App Store og Google Play.

”Appen er et vigtigt og rigtig godt redskab, fordi man har den lige ved hånden i det øjeblik, man er i tvivl om noget. Og på den måde kan borgerne få sorteret rigtigt. Særligt nu, hvor vi skal sortere på en lidt anden måde fra marts næste år,” siger formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget, Simon Nicolajsen Jørgensen. 

Hvis man henter appen, kan man se, hvordan man skal sortere i dag. Informationerne i appen bliver opdateret, når man fra marts næste år skal sortere blandt andet mad- og drikkekartoner ved hjemmet.

 

Derfor skal man hente denne app

Andre kommuner og forsyningsselskaber har lignende apps, hvor man kan søge på, hvordan man skal sortere sit affald. Men det er vigtigt, at borgere i Billund Kommune henter denne app.

”Der er forskel på, hvordan man skal sortere affaldet i forskellige kommuner. Årsagen er, at det er forskelligt, hvilke sorteringsanlæg affaldet bliver sendt videre til. Derfor er det vigtigt, at man bruger en app, som passer til den måde, man sorterer i ens egen kommune,” siger leder af Erhverv og Affald i Billund Kommune, Karl Grundahl.

Flere andre kommuner som for eksempel Esbjerg Kommune er allerede tilknyttet appen. Derfor skal man vælge sin adresse, og så vil oplysningerne fra ens egen kommune dukke op.

Billund Kommune har hidtil haft to andre apps til affald. Indholdet fra dem er nu samlet i den nye app, og de gamle apps bliver derfor ikke længere opdateret.

Kontakter

Andreas BjerrePresse- og brandingchef

Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79

abj@billund.dk

Billeder

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Børnenes Hovedstad, en del af Trekantområdet, en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Elever fra 8. klasse afprøver SOSU-faget på plejehjem19.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Billund Kommunes 8. klasses elever får under et brobygningsforløb mulighed for at afprøve en ungdomsuddannelse, som de gerne vil vide lidt mere om. I alt 46 elever valgte i år at stifte bekendtskab med Social- og Sundhedsuddannelsen, hvor de foruden et besøg på skolen også var i praktik på en af kommunens institutioner. Og ifølge lederen af Fynsgade Plejehjem var det en fornøjelse, da de fik besøg af to nysgerrige elever.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye