Affald i 10 kategorier: Sådan ser din nye beholder ud og så ofte bliver den tømt
9.5.2022 12:59:34 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Fra 1. marts 2023 skal alle borgere i Billund Kommune sortere affald i 10 kategorier. For at få plads til det får borgere i huse både en ekstra genbrugsbeholder og en miljøkasse til farligt affald.
Det betyder blandt andet, at man fremover får bedre plads til pap og papir. Man beholder den genbrugsbeholder, man allerede har i dag, men fremover skal der kun skal være pap og papir i. Den genbrugsbeholder kommer til at blive tømt hver sjette uge.
Den nye genbrugsbeholder har samme størrelse og samme farve som den beholder, man allerede har i dag. Beholderen er opdelt, og i det ene rum skal man aflevere mad- og drikkekartoner og plast, mens man i det andet rum skal aflevere metal og glas. Genbrugsbeholderen kommer til at blive tømt hver tredje uge.
”Vi har valgt den her løsning, fordi den giver den bedste balance mellem pris og plads. Man får plads til sit affald uden at have store beholdere stående,” siger formand for Teknik, Plan og Kulturudvalget i Billund Kommune, Simon Nicolajsen Jørgensen.
Man får også en rød miljøkasse. I den skal man aflevere farligt affald som for eksempel batterier, elpærer og varer mærket med farligt affald. Man skal bestille det, når man vil have den tømt. Når man ikke skal have den tømt, kan den stå indenfor. Man kan stadig aflevere farligt affald og elektronik på genbrugspladsen, hvis man har meget.
Man skal fortsat aflevere mad- og restaffald i de skraldespande, man gør i dag.
Nemmere at genanvende mere
Billund Kommune har kørt en række forsøg med borgere for at se, hvor meget affald borgerne har af de forskellige kategorier. Det har haft betydning for, hvor store beholderne bliver, og hvor ofte de bliver tømt.
Siden april i år har man som borger i Billund Kommune kunne få hentet tekstilaffald ved hjemmet. Det betyder, at borgerne kun mangler kategorierne farligt affald og mad- og drikkekartoner for at være oppe på de 10 kategorier. Kommunen regner med, at borgerne får den nye genbrugsbeholder og miljøkasse i starten af 2023, så de står klar inden 1. marts 2023. Billund Kommune melder løbende ud om den nye ordning.
”Formålet med at sortere affald i flere kategorier er, at vi skal genanvende endnu flere af vores ressourcer til gavn for klima og miljø. Konkret betyder det, at vi skal smide mindre til restaffald og rest efter sortering, og i stedet sortere mere, så vi for eksempel kan genanvende mælkekartoner, tekstilaffald, pap og lignende,” siger Simon Nicolajsen Jørgensen.
Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal sortere, kan man få digital hjælp på billund.nemsortering.dk. Som noget nyt kan man også se, hvordan man skal sortere på genbrugspladsen.
Fakta
- Den nye genbrugsbeholder til mad- og drikkekartoner, plast, metal og glas er 107 cm høj, 58 cm bred og 73 cm dyb ligesom den genbrugsbeholder, du har i dag.
- Den røde miljøkasse til farligt affald er 29 cm høj, 37 cm bred og 28 cm dyb.
- I dag har huse som udgangspunkt en genbrugsbeholder, hvor halvdelen er til blød plast, pap og papir, mens den anden halvdel er til glas, metal og hård plast. Den bliver tømt hver fjerde uge. Man kan få en kalender over, hvornår skraldemanden tømmer på billund.dk/skraldemanden-kommer.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


