Frontpage PR & Communications ApSFrontpage PR & Communications ApS

aescuvest og EIT Health lancerer den første paneuropæiske crowdfunding-platform til sundhedssektoren

Del
Et banebrydende projekt vil gøre det muligt for nystartede, danske virksomheder at komme hurtigere ind på markedet for innovative sundhedsrelaterede produkter og tjenester.

Frankfurt/München, 18. september 2018 - aescuvest og EIT Health annoncerer lanceringen af den første paneuropæiske equity crowdfunding-platform til europæiske sundhedsfirmaer i dag; aescuvest.eu.

aescuvest.eu bliver den første platform dedikeret til at fremme og finansiere innovationer fra europæiske startups og små og mellemstore virksomheder i en digital end-to-end proces som muliggør at virksomheder kan føre kampagner og EU-borgere kan investere på tværs af landegrænser. Platformen vil give både private og institutionelle investorer adgang til førsteklasses virksomheder i sundhedssektorer; bioteknologi, medicinsk teknologi og digital sundhed. Eftersom det er prospektbaserede investeringer i værdipapirer har de været igennem en grundig godkendelsesproces. Den første runde forventes at begynde i fjerde kvartal 2018.

"Vi er meget stolte over at være blevet valgt af EIT Health som partner for dette banebrydende projekt, der i sig selv er en innovation inden for finansiering og crowdfunding-sektoren", udtaler Dr. Patrick Pfeffer, administrerende direktør og grundlægger af aescuvest. "EIT Health-aktiviteterne er drevet af et behov og inddrager fremtidige brugere og patienter i udvikling, test og skalering af løsninger i co-creation-miljøer. Målet for aescuvest.eu er at bygge bro mellem europæiske borgere, sundhedspersonale og innovatører inden for sundhedsvæsenet."

Jan-Philipp Beck, administrerende direktør for EIT Health, tilføjer: "I disse dage stopper crowdfunding ved landegrænserne. Samarbejdet med aescuvest.eu gør det muligt for EIT Health at levere en unik service, der vil tiltrække mange nystartede virksomheder og tydeligt differentiere os fra enhver anden accelerator. aescuvest.eu giver stærk synlighed, hjælper med at skabe en større kundebase, højere finansieringsvolumen og øger dermed chancen for at lykkes og skabe gennemslagskraft. aescuvests specialisering, erfarne due diligence og fremragende digitale kontakt med fagfolk inden for sektoren, kombineret med EIT Healths uforlignelige adgang til hundredvis af innovative virksomheder, giver investorer en spændende investeringsmulighed."

Et unikt værktøj inden for finansiering, markedsføring og salg

EIT Health er et netværk af førsteklasses sundhedsinnovatorer, der er støttet af EU. Ved at samarbejde på tværs af landegrænser leverer EIT Health løsninger, der gør det muligt for europæiske borgere at leve et længere og sundere liv. For at nå disse mål, forbinder EIT Health alle relevante sundhedsaktører på tværs af europæiske grænser og sikrer, at alle sider af "videnstrekanten" inkluderes, så innovation kan ske ved skæringspunktet mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv. EIT Health kobler sundhedspersonale, iværksættere og borgere sammen og giver dem nye muligheder og ressourcer. Crowdfunding-platformen aescuvest.eu giver udbuddet yderligere bredde med et unikt værktøj, der inkluderer finansiering, markedsføring og salg for at hjælpe de mest lovende, nystartede virksomheder til at opskalere deres forretninger i hele Europa.

Dr. Pfeffer tilføjer: "Crowdfunding giver iværksættere mulighed for at tiltrække opmærksomhed fra investorer og kunder og drage fordel af deres villighed til at levere midler, viden og kontakter. På aescuvest.eu tilbydes alt dette som ejerandele i en fast defineret tegningsperiode. Virksomheder vil kunne rejse 1-10 millioner euro med et standardiseret prospekt, der giver mulighed for finansiering på tværs af landegrænser under de europæiske passporting-regler. Det er muligt at rejse mellem 500.000 euro og 1 million euro uden at udstede et prospekt".

aescuvest.eu vil gøre det muligt for investorer at deltage i udvalgte projekter, der er blevet evalueret af et uafhængigt investeringsudvalg. Det giver mulighed for at drage fordel af investeringer i tidlige faser i Europas største økonomiske sektor, der giver stabil og vedvarende vækst, ikke mindst på grund af et aldrende samfund. Medejer-modellen er struktureret til at muliggøre private investeringer sammen med business angels og venturekapital-investeringer. Dette er en mulighed for virksomheder fra alle EU-lande, men indledningsvist vil fokus være på Belgien, Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien.

----

aescuvest er Europas første crowdfunding-platform, der udelukkende er dedikeret til sundhedssektoren, et stort, dynamisk marked, der viser vedvarende vækstrater og er drevet af innovation. Platformen tilbyder detailinvestorer, business angels og venturekapitaler muligheder for at foretage iværksætterinvesteringer i et lovende marked med et afkast over gennemsnittet. For nystartede virksomheder tjener den som et selvstændigt springbræt til finansiering og markedsføring af smarte ideer der potentielt kan målrettes op mod 550.000 personer inden for sundhedssektoren såvel som den almindelige offentlighed over hele Europa. Placeret i Frankfurts finansielle knudepunkt, blev www.aescuvest.de startet som en platform for crowdfunding-kampagner i Tyskland i 2015, der tilvejebragte innovationer inden for medtech, biotek, sundhedsvæsenet, digital sundhed og udlejning af sundhedsudstyr. www.aescuvest.eu blev i 2018 den første platform der tilbyder tværnational crowdfunding til virksomheder i sundhedssektoren og investorer over hele Europa: www.aescuvest.eu

EIT Health er et af ​​de største sundhedsinitiativer verden over. Dets mål er at skabe bæredygtig fremdrift inden for sundhedsvæsenets og dermed fremme passende fremtidige betingelser for sund levevis, aktiv alderdom og forbedret trivsel for mennesker i hele Europa. EIT Health benytter sig af ekspertise fra omkring 150 medlemsorganisationer fra farma-, diagnostik- og medicinteknologi, samt brugere, forsikringsselskaber, forskningsinstitutioner og universiteter. Som et af ETI’s Knowledge and Innovation Communities (KIC) nyder initiativet godt af nogle af verdens bedste akademiske og forskningsorganisationer og tilbyder både videregående uddannelse og erhvervskompetencer. Ved at investere i Europas bedste iværksættertalenter og ideer, fremmer EIT Health udviklingen og kommercialiseringen af ​​intelligente produkt- og serviceløsninger inden for sundhedssektoren, der adresserer udfordringerne ved demografiske forandringer og et aldrende samfund. EIT Health har hovedsæde i München (Tyskland) og har seks samlokaliserings-centre i London (Storbritannien/Irland), Stockholm (Skandinavien), Barcelona (Spanien), Paris (Frankrig), Mannheim og Heidelberg (Tyskland/Schweiz) og Rotterdam (Belgien/Holland) samt regionale EIT Health InnoStars-klynger, der består af industri-partnere, akademikere og sundhedsudbydere, der er knyttet til syv regioner i seks lande - Kroatien, Ungarn, Polen, Portugal, Italien og Wales. www.eithealth.eu

Nøgleord

Kontakter

Frank Schwarz
Telefon +49 611 580 29290
E-mail: f.schwarz@aescuvest.de


Sabine Schumann
+49 151 1636 9607
sabine.schumann@eithealth.eu


Thomas Endelt Andersen
+45 50 70 53 34
thomas.endelt@frontpage.dk

Billeder

Links

Information om Frontpage PR & Communications ApS

Frontpage PR & Communications ApS



Følg pressemeddelelser fra Frontpage PR & Communications ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frontpage PR & Communications ApS

Dødsfald – direktør Poul Hinrichsen14.1.2022 11:36:23 CET | Pressemeddelelse

Poul Hinrichsen, død 78 år, Hjallerup Født 1943 i Aarhus Død 2022 i Ørum ved Hjallerup Erhvervslederen Poul Hinrichsen har diskret været med til at sætte et meget stort aftryk på både innovation og bæredygtighed i Danmark. Gennem en række topleder-ansættelser inden for industri og affaldsbranchen, har han været den centrale drivkraft i en for datiden usædvanlig innovationsproces, der både er blevet internationalt præmieret og som stadig præger den måde, vi tænker og håndterer affald på i dag. Før det blev moderne at have ansvar over for planeten, havde Poul Hinrichsen en klar opfattelse af, at vi alle har et ansvar, og at vi skal opføre os ordentligt som mennesker. Vi skal lytte, forstå – og med det i baghovedet gøre vores til at “spille hinanden bedre”. Poul Hinrichsens forståelse for forretningsmodellerne og strukturerne bag affald og genanvendelse har betydet, at han i 1990’erne stod fadder til nogle af Danmarks første og mest radikale former for affaldsindsamling, hvor man løste et

Hunden Sisu er sjællandsk dyrehelt - hjalp Jórunn hvor læger og medicin ikke kunne13.10.2018 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I gymnasiet havde Jórunn fra Næstved så høje krav til sig selv, at hun gik ned med en voldsom depression. Under sit lange sygdomsforløb kæmpede hun med viljen til at leve. Mens lægerne prøvede alt for at hjælpe, var det hunden Sisu, der blev Jórunns redningsmand. Nu er han sjællandsk regionsvinder i Agria Dyreforsikrings konkurrence “Danmarks Dyrehelt 2018”

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye