ADP A/S

Ændringer i bestyrelsen i Associated Danish Ports A/S og datterselskabet Taulov Dry Port A/S

Del
I forbindelse med den ordinære generalforsamling i Associated Danish Ports A/S, som afholdes den 28. marts 2023, indstilles følgende ændringer i bestyrelserne for Associated Danish Ports A/S og Taulov Dry Port A/S.

Den nuværende bestyrelse består af Adm. direktør Erik Østergaard, Bestyrelsesformand, Borgmester Steen Wrist, Fredericia, Næstformand, Adm. direktør Jens Ellegaard Andersen, Advokat, Brigadegeneral Christian Herskind, Byrådsmedlem Tommy Rachlitz Nielsen, Fredericia, Byrådsmedlem Peter Wagner Mollerup, Nyborg og tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer: Christian Hauge, Leif Salling og Jan Nielsen.

Bestyrelsesformand Erik Østergaard og Jens Ellegaard Andersen udtræder af bestyrelsen. I stedet indtræder som nye bestyrelsesmedlemmer Birgit Nørgaard og Gert Fisker Tomczyk. Nuværende bestyrelsesformand for Taulov Dry Port A/S Christian Herskind indstilles som ny formand for Associated Danish Ports A/S.

For Associated Danish Ports A/S:


Afgående bestyrelsesmedlemmer:
Erik Østergaard
Jens Ellegaard Andersen


Nye bestyrelsesmedlemmer:
Birgit Nørgaard
Gert Fisker Tomczyk


Ny Formand for Associated Danish Ports A/S:
Christian Herskind

Næstformand for bestyrelsen i ADP, Borgmester i Fredericia Kommune, Steen Wrist udtaler:

”Jeg respekterer naturligvis Erik Østergaard og Jens Ellegaard Andersens ønsker om at træde ud af bestyrelsen og give stafetten videre til nye kræfter, men det bliver en stor arv at løfte. De har begge ydet en meget værdsat og professionel indsats, som jeg gerne vil sige dem tak for – særligt har Erik som formand de seneste 7 år bidraget til at løfte ADP til det niveau, som selskabet er på i dag”, siger Steen Wrist, og fortsætter:

”Jeg glæder mig samtidig over, at Christian Herskind har sagt ja til at stille op som ny formand. Christian har været medlem af bestyrelsen i ADP siden 2016, og Christian er et helt særligt aktiv for Fredericia med både et indgående kendskab til området og til ADP. Nu skal generalforsamlingen lige gennemføres, men jeg ser frem til at få Birgit Nørgaard og Gert Fisker Tomczyk med ombord, og at vi sammen kan fortsætte den positive udvikling af ADP”

Ny kommende formand for Associated Danish Ports A/S bestyrelse, Christian Herskind, udtaler:

Jeg er er både glad og stolt over at være indstillet som formand for Associated Danish Ports A/S. Det er ingen hemmelighed at Fredericia betyder noget særligt for mig, og jeg glæder mig til fortsat at bidrage til udviklingen af selskabet, der betyder meget for ejerkommunerne i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Som formand for bestyrelsen i Taulov Dry Port A/S har jeg de senere år fulgt den strategiske udvikling af selskabet, hvor især Taulov Dry Port har spillet en stor rolle i de senere års vækst i selskabet”, siger Christian Herskind.

Afgående formand for Associated Danish Ports A/S bestyrelse, Erik Østergaard udtaler:

De seneste 11 år har været en fantastisk rejse, hvor vi med en langsigtet strategi har banet vejen for selskabets historiske vækst og styrkede konkurrenceevne. Associated Danish Ports har aldrig stået stærkere end i dag som et moderne havne- og infrastrukturselskab. Planlagte investeringer i den kommende havneudvidelse i Fredericia og skalering af dry port konceptet giver et potentiale for yderligere vækst i de kommende år. Selskabets erhvervshavne ligger i vækstområder og har stor betydning som knudepunkter for import og eksport, som katalysator for den grønne omstilling og som infrastruktur for Danmarks forsyningssikkerhed. Målet er, at de igangsatte vækstinitiativer skal binde by og havn sammen til gavn for vores ejerkommuner, og det er godt på vej. Nu er det tid til friske kræfter, og jeg glæder mig til at følge udviklingen i selskabet på sidelinjen de kommende år”, siger Erik Østergaard. 

På vegne af Nyborg Kommune udtaler byrådsmedlem Peter Wagner Mollerup:

”Som bestyrelsesmedlem i Associated Danish Ports A/S har det været spændende at følge udviklingen igennem det seneste år, hvor selskabet er vokset, og hvor de næste store vækstinitiativer er søsat. Som repræsentant for Nyborg Kommune har jeg især glædet mig over at have været en del af processen omkring sammensætningen af den fremtidige bestyrelse for selskabet. Jeg ser meget frem til det fortsatte samarbejde med bestyrelsen”.

De senere års professionalisering og effekten af den igangsatte transformation af havneselskabet har de seneste tre år vist sig med historiske vækstrater i omsætning og indtjening. Den videre udvikling af selskabet kræver fortsat stærke profiler til bestyrelsen, og det får selskabet med de to nye indstillede bestyrelsesmedlemmer Birgit Nørgaard og Gert Fisker Tomczyk.

For Taulov Dry Port A/S indstilles følgende ændringer til bestyrelsens sammensætning:

Afgående bestyrelsesmedlem:
Erik Østergaard

Nye bestyrelsesmedlemmer:
Michael Overgaard Andersen
Kasper Blinge Hansen

Den nuværende formand Christian Herskind fortsætter.

Bestyrelsen i ADP-datterselskabet Taulov Dry Port A/S består således fremover af: Christian Herskind, Formand, Rune D. Rasmussen, CEO i Associated Danish Ports A/S, Michael Overgaard Andersen, CFO i Associated Danish Ports A/S, Kasper Blinge Hansen, Senior Portfolio Manager - Global Real Estate, PFA Pension og Mikael Arne Fogemann, Executive Director, Nordic Real Estate, PFA Pension.

 

Yderligere oplysninger:

Erik Østergaard
Bestyrelsesformand i Associated Danish Ports A/S
eoe@dtl.eu

Christian Herskind
Bestyrelsesformand i Taulov Dry Port A/S
Christian@herskind.nu

Steen Wrist
Borgmester i Fredericia
Næstformand i Associated Danish Ports A/S
steen.wrist@fredericia.dk

Kontakter

Information om ADP A/S

ADP A/S
ADP A/S
Vendersgade 74
7000 Fredericia

79 21 50 00https://www.adp-as.dk/

ADP A/S ejer og driver Fredericia Havn og Nyborg Havn samt varetager driften af Middelfart Trafikhavn. Havnene har en unik central beliggenhed og er med deres internationale standarder vigtige knudepunkter for samhandel og opretholdelse af forsyningskæderne i produktions Danmark. Fredericia Havn står over for en stor havneudvidelse, der omfatter en moderne og fossilfri container- og RO/RO-terminal, som vil understøtte ADP’s fokus på udvikling til væksten i klimavenlige transportformer.

ADP og pensionsselskabet PFA udvikler i joint-venture Taulov Dry Port som et multimodalt transport- og logistikcenter i Taulov med en central beliggenhed tæt på havn, motorvej og jernbane. Taulov Dry Port er blevet et foregangsprojekt, hvor ADP har vist omverdenen mulighederne i at tænke alternativt inden for transportsektoren med kobling af havn, jernbane og vej som et bidrag til at få flyttet den tunge godstransport over på mere miljørigtige transportformer.

I videreudviklingen af et grønt transportknudepunkt vil Fredericia Havn i fremtiden blive en vigtig havn for Danmarks grønne omstilling. Beliggenheden centralt i Danmarks største transport- og logistikknudepunkt betyder, at der inden længe vil være et stort potentiale af aftagere af grønne brændstoffer til den tunge transport.

ADP har derfor etableret datterselskabet ADP Energy Infrastructure A/S for at styrke sine markedsorienterede indsatser i udvikling af central infrastruktur til fremtidens storskala CCS og PtX-brændstoffer.

Følg pressemeddelelser fra ADP A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ADP A/S

Verdens første metanol-drevne containerskib – Laura Mærsk –sættes ind med fast anløb til Fredericia Havn15.9.2023 07:00:12 CEST | Pressemeddelelse

Når verdens første metanoldrevne containerskib fra A.P. Møller – Mærsk sættes ind i Østersøen bliver det med fast anløb til Fredericia Havn. I de senere år har Fredericia Havn fået en større og større betydning på det europæiske containermarked, og den grønne transportkorridor med Fredericia Havn og Taulov Dry Port bliver nu en central del af fortællingen, når A.P. Møller – Mærsk skriver historie med verdens første metanoldrevne containerskib.

Fredericia Shipping A/S og ADP A/S etablerer fælles selskab til drift og udvikling af Danmarks 2. største containerterminal på Fredericia Havn.6.6.2023 09:00:18 CEST | Pressemeddelelse

Fredericia Container Terminal bliver den første containerterminal i Danmark med direkte kobling mellem havn og baglandsterminal. Med Fredericia Container Terminal A/S vil Fredericia Havn udbygge sin position som containerhavn med regional betydning til at blive ét af Danmarks nationale containerhubs med international tilgængelighed via alle de store containerrederier.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye