Ændring af epidemiloven har kostet virksomhederne milliarder

11. marts 2020 ændrede folketinget epidemilovens §27, der i over hundrede år har givet virksomheder ret til erstatning, når de bliver økonomisk ramt af politiske tiltag, der skal forhindre smitte. På baggrund af beregninger fra Finansministeriet, anslår SMVdanmark, at den konkrete lovændring har kostet erhvervslivet mindst 17,8 mia. kr.

”Rigtigt mange små virksomheder føler sig snydt. Der har udbredt sig en fortælling om, at virksomhederne skal være taknemmelige for de hjælpepakker, de har fået. Men faktum er, at erhvervslivet i over 100 år har haft ret til erstatning, når man politisk vælger at lukke dem helt eller delvist. Den rettighed fjernede politikerne to dage før de lukkede grænsen,” siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt og fortsætter:

”Det svarer til, at forsikringsselskabet ringer og opsiger en brandforsikring på et hus i flammer. Virksomhederne har haft en lovsikret coronaforsikring, som blev fjernet i 11. time, fordi regningen ville blive stor for statskassen. I stedet står den lokale frisør, restaurant eller butik tilbage med regningen. Det er hverken fair eller samfundsgavnligt.”

SMVdanmarks analyse anslår, at de hårdest ramte brancher har tabt 27,5 mia. kr. som direkte følge af regeringens corona-tiltag. Disse brancher står til at få maksimalt 9,2 mia. kr. i div. hjælpepakker. Erhvervslivet har som direkte konsekvens af ændringen af epidemiloven altså tabt mindst 17,8 mia. kr.

”Hjælpepakkerne er fine, men svarer til et plaster på et åbent benbrud. Det er et politisk valg, hvad der skulle gøres for at bekæmpe corona. Så må det også være folketinget, og ikke de lokale virksomheder, der dækker regningen for de valg, de tager,” udtaler Jakob Brandt.

SMVdanmark forventer, at mange virksomheder vil lægge sag an mod staten vedr. manglende udbetaling af hjælpepakker og uberettiget lukning. Jakob Brandt foreslår at grundlovens mulighed for at oprette en forvaltningsdomstol tages i brug for at behandle virksomhedernes søgsmål:

”Der skal være en hurtig og forsvarlig måde for virksomhederne at få afprøvet deres sag på. Små virksomheder har ikke råd til at køre retssag mod staten i flere år. Det mener vi en særlig coronadomstol skal have til opgave. Den skal også undersøge om der ved lukningen af virksomheder er tale om ekspropriation og derfor ret til erstatning via grundloven. Derfor undersøger vi også muligheden for at samle vores medlemmer i et søgsmål mod staten for tabt erstatning,” siger han.

Om epidemiloven:

D. 12. marts 2020 vedtog et enigt folketing en ændring af ’lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme’. I denne blev indholdet af den hidtidige §27, der gav virksomhederne ret til erstatning som følge af politiske tiltag, skrevet ud:

”§ 27. Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.

Stk. 2. Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene.”