Ændrede rejsevejledninger pr. 4. september 2021
3.9.2021 16:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
|
Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 4. september kl. 16: |
|
|
Lande og regioner i EU/Schengen |
|
|
Følgende lande og regioner ændres til gul: |
Lande: Kroatien (undtagen den grønne region nedenfor)
Regioner: Østrig: Niederösterreich Italien: Bolzano Norge: Innlandet, Agder og Trøndelag Sverige: Sydsverige (bl.a. Malmö, Helsingborg og Lund) og Vestsverige (bl.a. Göteborg) |
|
Følgende regioner ændres til grøn: Følgende region forbliver grøn: |
Spanien: Asturien
Kroatien: Sjeverna Hrvatska |
|
Lande og regioner uden for EU/Schengen |
|
|
Følgende lande ændres til orange: |
Israel, Kosovo, Libanon, Montenegro, Nordmakedonien og USA |
Se et samlet kort over rejsevejledningerne for lande og regioner i EU og Schengenområdet. Der gælder særlige regler for bl.a. erhvervsrejsende, færdigvaccinerede og deres medrejsende børn samt tidligere smittede, som ikke frarådes at rejse til orange lande og regioner. Læs mere her om gode råd og regler ved rejser til udlandet.
Kroatien og en række regioner bliver gule, bl.a. det svenske grænseland
På grund af stigende smitte bliver Kroatien og en række regioner i Europa, heriblandt Sydsverige og Vestsverige gule. Det betyder, at der for rejsende, som ikke er færdigvaccinerede eller tidligere smittede, er krav om at få foretaget en test efter indrejse. Rejsende opfordres til at tage en PCR-test frem for en kviktest efter hjemkomst til Danmark. Læs mere om kravene til test og isolation ved indrejse til Danmark her.
Flere tredjelande ændres til orange som følge af højere smitte
Udenrigsministeriets rejsevejledninger for tredjelande opdateres på baggrund af EU’s positivliste over lande uden for EU- og Schengenområdet, som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19-kriterier for indrejse til EU. Listen er blevet opdateret, og der er fjernet seks lande, fordi smittetallene i disse lande overstiger de fastsatte COVID-19-kriterier. Det medfører, at de pågældende lande ændrer farve i de danske rejsevejledninger, og at ikke-nødvendige rejser til disse lande frarådes grundet høj risiko for smitte. Det bemærkes, at anbefalingen som udgangspunkt ikke vedrører færdigvaccinerede og tidligere smittede. Forud for din afrejse bør du undersøge, hvilke indrejserestriktioner, der er på dit rejsemål
Israel og USA ændres fra skraveret orange til orange. Kosovo, Libanon, Montenegro og Nordmakedonien ændres fra gul til orange.
Krav om anerkendelsesværdigt formål og krav om test forud for indrejse for udlændinge med fast bopæl i et orange tredjeland
Udlændinge med fast bopæl i et orange tredjeland skal have et anerkendelsesværdigt formål for at kunne rejse ind i Danmark og skal som udgangspunkt også kunne fremvise dokumentation for en negativ COVID-19-test ved indrejsen til Danmark. En PCR-test må være foretaget højst 72 timer inden indrejsetidspunktet, og en antigentest må være foretaget højst 48 timer inden indrejsetidspunktet. Du kan læse om indrejserestriktioner for udlændinge, herunder anerkendelsesværdige formål for udlændinge med fast bopæl i et orange tredjeland her.
Særlige regler for udlændinge med fast bopæl i OECD-lande, bl.a. Israel og USA
Der gælder andre regler ved indrejse for udlændinge med fast bopæl i et orange OECD-land[1]. Det gælder bl.a. Israel og USA. Udlændinge, som har fast bopæl i orange OECD-lande, og som opfylder betingelserne for at være færdigvaccineret, må rejse ind i Danmark uden en negativ COVID-19-test foretaget forud for indrejse og uanset formålet med indrejsen. Det betyder fx, at færdigvaccinerede amerikanske turister godt fortsat kan rejse til Danmark uden krav om test og isolation.
Krav om test og isolation efter indrejse fra orange lande
Personer, der indrejser til Danmark fra et orange tredjeland, skal som udgangspunkt testes efter indrejse og gå i isolation i 10 dage, som kan afbrydes ved en negativ PCR-test taget tidligst på fjerdedagen efter indrejse. Færdigvaccinerede danske statsborgere og personer vaccineret i et EU-, Schengen-, OECD- eller et gult tredjeland er undtaget fra kravet om test og isolation efter indrejse til Danmark. Tidligere smittede, der kan fremvise en positiv PCR-test, som er mindst 14 dage og højst tolv måneder gammel, er ligeledes undtaget kravet om test og isolation ved indrejse til Danmark. Børn under 16 år er undtaget kravet om test og isolation. Børn fra 16 til og med 17 år er undtaget kravet om test og isolation, hvis de rejser med en færdigvaccineret eller tidligere smittet forælder.
Læs mere om kravene til test og isolation ved indrejse til Danmark her.
For danske statsborgere med fast bopæl i udlandet
Danske statsborgere bosiddende i udlandet, herunder orange tredjelande som Israel eller USA, kan altid indrejse til Danmark uanset formålet og skal ikke fremvise en negativ test forud for indrejse. Dog kan danske statsborgere bosiddende i udlandet fortsat være underlagt krav om test og isolation efter indrejsen i Danmark. Du kan læse mere herom umiddelbart nedenfor.
Andre nyttige links
Du kan læse mere om det europæiske coronapas her.
Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
Få et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner i dette faktaark
Har du yderligere spørgsmål?
- For pressehenvendelser kontakt venligst Pressevagten på pressevagt@um.dk.
- Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller +45 33921112.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline på +45 70206044 (åbningstider på coronasmitte.dk)
- Spørgsmål om coronavirus, vaccination, test, isolation, og anvendelse af coronapas rettes til myndighedernes fælles coronahotline på +45 70200233 (alle dage kl. 6-24)
- Spørgsmål om coronapas app’en herunder teknisk support rettes til sundhed.dk på +45 32420303 (alle dage kl. 7-22).
- Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
[1] Du kan finde en oversigt over samtlige OECD-lande her.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn15.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 15. april kl. 14.00.
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn27.2.2026 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 27. februar kl. 13.00.
Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions
Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
