Udenrigsministeriet

Ændrede rejsevejledninger pr. 3. december 2020

Del
Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for lande inden for EU/Schengen og Storbritannien på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

Ingen nye lande tilføjes i dag til listen over lande, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes som følge af et for højt antal smittede på baggrund af tallene fra SSI. Vatikanstaten opfylder fortsat kriteriet for lavt smittetal.

Den nordiske mekanisme, hvor regioner med smittetal under 30 fortsat holdes åbne (gul) er aktiveret for Sverige, Norge og Finland. I Sverige er alle regioner fortsat orange på grund af høje smittetal. Både Norge og Finland er orange på grund af indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, hvorfor alle ikke-nødvendige rejser frarådes. På rejsevejledningerne for Finland og Norge kan du læse mere om, hvilke regioner, der er åbne eller lukkede.

Erhvervsrejser kan gennemføres til lande, hvortil Udenrigsministeriet ellers fraråder ikke-nødvendige rejser (orange). Vi opfordrer til, at virksomhederne og deres medarbejdere følger Udenrigsministeriets særlige rejseråd til erhvervsrejser. Her findes også overblik over indrejsemulighederne for erhvervsrejsende for de vigtigste eksportmarkeder, herunder henvisninger til opdaterede, lokale rejserestriktioner på relevante ambassaders hjemmeside.

For så vidt angår indrejse i Danmark vil det fra lørdag den 5. december 2020 kl. 00.00 kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark for personer med bopæl i alle lande i EU, Schengen og Storbritannien med undtagelse af Vatikanstaten og dele af Finland, ligesom der gælder særlige regler for grænselandet.

Personer med bopæl i grænselandet (dvs. Blekinge, Halland og Skåne i Sverige, Slesvig-Holsten i Tyskland og Norge) vil kunne indrejse i Danmark enten med et anerkendelsesværdigt formål eller ved at fremvise en negativ COVID-19-test ved indrejse. Desuden er regionerne Møre og Romsdal, Nordland, Rogaland, Troms og Finnmark samt Trøndelag i Norge samt regionerne Aland, Etela-Karjala, Etela Savo, Kainuu, Kanta-Hame, Keski-Pohjanmaa, Lappi, Pohjanmaa, Pohjois-Savo og Satakunta i Finland fortsat åbne, idet nordiske regioner med smittetal under 30 holdes åbne.

Personer med bopæl i højrisikolande, der rejser ind i Danmark med et anerkendelsesværdigt formål, skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test foretaget maksimalt 72 timer før indrejsetidspunktet. Dette krav gælder dog bl.a. ikke grænselandet. Læs mere om indrejserestriktionerne, herunder om undtagelserne til testkravet, og om nuværende lande, der anses for højrisikolande, hos Rigspolitiet.  

Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan findes på um.dk. For oplysninger om regler for indrejse, karantænekrav, lokale restriktioner, etc., se den relevante ambassades hjemmeside.

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye