Udenrigsministeriet

Ændrede rejsevejledninger pr. 29. oktober 2020

Del
Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for lande inden for EU/Schengen og Storbritannien på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

I denne uge tilføjes Grækenland (41,2) til listen over lande, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes som følge af et for højt antal smittede på baggrund af tallene fra SSI.

Inden for EU/Schengenlandene og Storbritannien fraråder Udenrigsministeriet nu alle ikke-nødvendige rejser til Andorra, Belgien, Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovenien, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanet og Østrig på grund af smittetallene.

Den nordiske mekanisme er aktiveret for Sverige, hvor regioner i landet med smittetal under 30 fortsat holdes åbne (gul). I denne uge frarådes rejser til tre nye regioner: Gävleborg, Kalmar og Värmland på grund af smittetallene. Dermed er kun to regioner i Sverige fortsat åbne: Västerbotten og Västernorrland. En samlet oversigt over åbne og lukkede regioner i Sverige kan ses i rejsevejledningen for Sverige.

I Tyskland er grænseregionen Slesvig-Holsten nu også over tærsklen for incidens med et smittetal på 31,1. Der gælder dog særlige regler for Sverige og for Slesvig-Holsten i Tyskland, idet regioner med smittetal under 30 holdes åbne. Det gælder både for rejse til og fra regionerne. Selvom regionerne Blekinge, Halland, Skåne og Slesvig-Holsten har smittetal over 30, vil personer med bopæl i disse regioner fortsat kunne indrejse i Danmark enten med et anerkendelsesværdigt formål eller ved at fremvise en negativ COVID-19-test ved indrejse, da der gøresundtagelse for grænseregioner i Sverige og Tyskland. Læs om indrejsereglerne hos Rigspolitiet

Norge forventes fra lørdag at indføre nye, mere restriktive indrejseregler for indrejsende fra Danmark, hvor erhvervsrejsende fra Region Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland ikke længere kan undtages for karantæne. På den baggrund ændres rejsevejledningen for Norge til orange og vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser dertil.

Med tilføjelsen af Grækenland og Norge, som de to resterende åbne lande i Europa, er hele verden igen orange, hvortil vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser, bortset fra to regioner i Sverige som fortsat er åbne.

Som følge af andre landes indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, frarådes alle ikke-nødvendige rejser til Estland, Finland og Norge. Derudover frarådes alle ikke-nødvendige rejser til Irland, Island, Letland, Litauen, Nederlandene, Schweiz, Storbritannien og Ungarn på grund af både et for højt smittetal og indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark.

For så vidt angår indrejse i Danmark vil det fra lørdag den 31. oktober 2020 kl. 00.00 kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark for personer med bopæl ialle lande i EU, Schengen og Storbritannien med undtagelse af Estland, Finland og Norge samt visse regioner i Sverige. Det betyder i forhold til indrejsereglerne, at disse lande og regioner fra dette tidspunkt anses for ”åbne”. Det bemærkes, at personer med bopæl i ’højrisikolande’, der rejser ind i Danmark med et anerkendelsesværdigt formål, skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test foretaget senest 72 timer før indrejsetidspunktet. Læs mere om testkravet, herunder om undtagelserne hertil, og nuværende lande omfattet af ’højrisikolande’ hos Rigspolitiet

Udenrigsministeriets rejsevejledninger er primært rettet mod danske turistrejsende. Erhvervsrejser er ofte nødvendige rejser, og erhvervsrejsende frarådes i så fald ikke at rejse til et land, som er orange. Det er op til den enkelte virksomhed og medarbejder at vurdere, om en erhvervsrejse er en nødvendig rejse. Vi opfordrer til, at virksomhederne og deres medarbejdere følger Udenrigsministeriets særlige rejseråd til erhvervsrejser og holder sig opdaterede om lokale rejserestriktioner på den relevante ambassades hjemmeside.

I modellen for rejsevejledninger for EU- og Schengenlande opfordres rejsende til at lade sig teste efter hjemkomst fra rejser til en region, hvor smittetallet stiger til 50 eller flere nye smittede per 100.000 indbyggere per uge. Det omfatter i denne uge regionerne Oslo i Norge, Jõgeva Maakond i Estland og Pohjanmaa i Finland.

Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan findes på um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye