Ændrede rejsevejledninger pr. 26. november 2020
26.11.2020 16:00:12 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
I dag tilføjes Finland (36,6) til listen over lande, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes som følge af et for højt antal smittede på baggrund af tallene fra SSI. Vatikanstaten opfylder fortsat kriteriet for lavt smittetal.
Den nordiske mekanisme, hvor regioner med smittetal under 30 fortsat holdes åbne (gul) aktiveres nu for Finland. Hele Finland er dog i forvejen orange på grund af indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark. Samtidig frarådes alle ikke-nødvendige rejser nu til de tre regioner, Helsinki-Uusimaa, Etela-Savo og Paijat-Hame pga. høje smittetal.
Erhvervsrejser kan gennemføres til lande, hvortil Udenrigsministeriet ellers fraråder ikke-nødvendige rejser (orange). Vi opfordrer til, at virksomhederne og deres medarbejdere følger Udenrigsministeriets særlige rejseråd til erhvervsrejser. Her findes også overblik over indrejsemulighederne for erhvervsrejsende for de vigtigste eksportmarkeder, herunder henvisninger til opdaterede, lokale rejserestriktioner på relevante ambassaders hjemmeside.
For så vidt angår indrejse i Danmark vil det fra lørdag den 28. november 2020 kl. 00.00 kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark for personer med bopæl i alle lande i EU, Schengen og Storbritannien med undtagelse af Vatikanstaten og dele af Finland, idet der dog gælder særlige regler for grænselandet. Finland anses fra dette tidspunkt ikke længere som helhed som et ”åbent land”, men overgår til en regional ordning, hvor regioner med et smittetal under 30 holdes åbne.
Personer med bopæl i grænselandet (dvs. Blekinge, Halland og Skåne i Sverige, Slesvig-Holsten i Tyskland og Norge) vil kunne indrejse i Danmark enten med et anerkendelsesværdigt formål eller ved at fremvise en negativ COVID-19-test ved indrejse. Desuden er regionerne Møre og Romsdal samt Trøndelag i Norge samt alle finske regioner med undtagelse af Etela-Saavo, Helsinki-Uusimaa og Paijat-Hame fortsat åbne, idet nordiske regioner med smittetal under 30 holdes åbne. Personer med bopæl i højrisikolande, der rejser ind i Danmark med et anerkendelsesværdigt formål, skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test foretaget maksimalt 72 timer før indrejsetidspunktet. Dette krav gælder dog bl.a. ikke grænselandet. Læs mere om indrejserestriktionerne, herunder om undtagelserne til testkravet, og om nuværende lande, der anses for højrisikolande, hos Rigspolitiet.
Udenrigsministeriet fraråder således fortsat alle ikke-nødvendige rejser til praktisk talt alle lande inden for EU/Schengen og Storbritannien såvel som for resten af verden.
Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan findes på um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn27.2.2026 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 27. februar kl. 13.00.
Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions
Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
