Ændrede rejsevejledninger pr. 22. maj 2021
21.5.2021 16:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Dagens opdatering betyder følgende ændringer i rejsevejledningerne:
|
Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 22. maj kl. 16: |
|
|
Lande der ændres fra orange til gul |
Rumænien |
|
Lande der ændres fra gul til orange |
Ingen |
|
Lande der ændres til rød |
Ingen |
|
Regioner der ændres fra orange til gul i orange lande (lavrisikoregioner) |
Østrig: Burgenland Tyskland: Slesvig-Holsten Italien: Friuli-Venezia Giulia, Molise, Sardegna (Sardinien) Polen: Podkarpackie, |
|
Regioner der ændres fra gul til orange i gule lande (højrisikoregioner) |
Ingen |
Se et samlet kort over hhv. åbne og lukkede lande og regioner i EU og Schengenlandene. Der gælder særlige regler for bl.a. færdigvaccinerede og tidligere smittede, som kan rejse til orange lande og regioner. Perioden for, hvornår man kan anses som færdigvaccineret henholdsvis tidligere smittet udvides fra hidtil seks måneder til otte måneder efter ny vurdering fra sundhedsmyndighederne. Læs mere her om gode råd og regler ved rejser til udlandet.
Grænselandet Slesvig-Holsten i Tyskland bliver i dag gult pga. lave smittetal. Da Tyskland tillader ophold/grænsetrafik af mindre end 24 timers varighed uden særlige restriktioner, så bliver grænsehandel igen muligt. Ved længere ophold skal rejsende være opmærksomme på tyske indrejsekrav. For det øvrige Tyskland frarådes fortsat alle ikke-nødvendige rejser på grund af høj smitte. Læs mere på den danske ambassade i Tysklands hjemmeside. Der vil ikke længere være krav om isolation efter indrejse tilbage i Danmark fra Slesvig-Holsten.
Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande med betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark selvom landene opfylder kriterierne for lave smittetal. Inden for EU/Schengenområdet gælder dette for Finland, Island og Norge. Der er pt. ingen lande uden for EU/Schengenområdet, der har gule rejsevejledninger. Selvom de to franske oversøiske territorier Mayotte og Martinique har lave smittetal, så er de orange på grund af indrejserestriktioner.
Den 14. maj trådte fase 3 af den gradvise genåbning for rejseaktiviteter i kraft, hvilket blandt andet har medført flere gule rejsemål, at der ikke længere er krav om en negativ test forud for ombordstigning på fly fra gule lande og regioner og at flere rejsende kan blive undtaget fra isolation efter indrejse i Danmark. Her kan du læse mere om de nye rejseregler i fase 3.
Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Du kan læse mere om kravene til test og isolation ved indrejse til Danmark her.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
Læs her for et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner i dette faktaark
Har du yderligere spørgsmål?
-
Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller (+45) 33 92 11 12.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline: +45 7020 6044. Du kan finde hotlines åbningstider på coronasmitte.dk
- Myndighedernes fælles coronahotline svarer på spørgsmål om coronavirus generelt, herunder spørgsmål om anvendelsen af coronapas. Ring på telefon (+45) 7020 0233. Du kan finde hotlines åbningstider på coronasmitte.dk
- Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
