Ændrede rejsevejledninger pr. 10. september 2020
10.9.2020 16:10:35 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
I denne uge tilføjes Tjekkiet til listen over lande, hvortil alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af et for højt antal smittede. Tallene fra SSI viser, at smittetallet for Tjekkiet er på 30,6. Dermed ligger landet over kriteriet om et nationalt smittetal på under 30.
Inden for EU/Schengenlandene og UK fraråder Udenrigsministeriet således alle ikke-nødvendige rejser (orange) til Luxembourg, Rumænien, Spanien, Andorra, Malta, Belgien, Monaco, Kroatien, Frankrig, San Marino og Tjekkiet på grund af smittetallene.
I forhold til andre landes indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, så frarådes alle ikke-nødvendige rejser pt. til Irland, Estland, Litauen, Island, Finland, Slovenien, Letland og Ungarn.
Den ændrede rejsevejledning for Tjekkiet fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside i dag.
For så vidt angår indrejse i Danmark vil det fra lørdag den 12. september 2020 kl. 00.00 kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark for personer med bopæl i Tjekkiet, ligesom det er tilfældet for Andorra, Belgien, Frankrig, Kroatien, Luxembourg, Malta, Monaco, Rumænien, Spanien og San Marino. Det betyder i forhold til indrejsereglerne, at Tjekkiet fra dette tidspunkt anses for karantæneland. Læs mere om indrejsereglerne hos Rigspolitiet.
Norge tilføjer fra lørdag d. 12 september kl. 00:00 Region Syddanmark til listen over regioner, hvor der er krav om 10 dages indrejsekarantæne for alle indrejsende. Karantænereglerne omfatter fortsat Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Færøerne.
Danske rejsende til regionerne: Wien i Østrig og Ida-Viru Maakond i Estland opfordres til at lade sig teste ved hjemkomst på grund af høje smittetal i de to regioner. Ifølge modellen for rejsevejledninger for EU- og Schengenlande opfordres man således til at lade sig teste efter hjemkomst, hvis man er på rejse i en region, hvor smittetallet stiger til 50 eller flere nye smittede per 100.000 indbyggere per uge.
Udenrigsministeriet har desuden ændret rejsevejledningen for Tunesien, hvor sikkerhedsniveauet er ændret fra orange (vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser) til gul (vær ekstra forsigtig), fordi nye regler fra de tunesiske myndigheder betyder, at man kan rejse til Tunesien fra Danmark uden krav om test/karantæne, hvis man rejser som turist på pakkerejse. Flere oplysninger om rejserestriktioner kan findes på hjemmesiden for den danske ambassade i Algier, der dækker Tunesien.
Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan findes her.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
