Guldborgsund Kommune

Ældre sikres mere aktivitet i hverdagen

Del
Ældre- og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune ønsker at styrke borgernes aktivitetstilbud til gavn for borgere på plejecentrene og sårbare borgere tilknyttet hjemmeplejen.
Ældre borgere på plejecentrene og borgere tilknyttet hjemmeplejen bliver nu tilbudt forskellige typer aktiviteter, som skal være med til at fastholde deres bevægelighed længst muligt og forebygge ensomhed.

Muligheden for aktiviteter for ældre borgere på plejecentrene og borgere tilknyttet hjemmeplejen bliver nu mere ens, så borgerne møder samme tilbud ligegyldigt hvor de er tilknyttet. Det er resultatet af Ældre- og Omsorgsudvalgets beslutning på dagens udvalgsmøde.

”Det er vigtigt for os, at vores ældre på plejecentrene og sårbare ældre i eget hjem bliver tilbudt de samme aktiviteter, så det ikke er afhængig af hvor du bor, men er et tilbud for alle i denne målgruppe” siger udvalgsformand for Ældre- og Omsorgsudvalget Bob Richard Nielsen

Gruppen af ældre bliver nu tilbudt forskellige typer aktiviteter som eksempelvis ”erindringsdans” og ”fortæl for livet”. Derudover vil der også være aktiviteter fra indsatsen ”Bevæg dig for livet”, hvor kommunens aktivitets- og plejecentre i løbet af 2022 bliver certificeret til senioridrætscentre og betyder at medarbejderne, der arbejder på aktivitetsområdet får nye redskaber til at skabe aktiviteter for de ældre.

”En styrket aktivitet i hverdagen har flere gode afsmittende effekter. Dels er det med til at fastholde mest mulig bevægelighed for den enkelte borger så længe som muligt. Samtidig vil denne type aktivitet, der foregår i grupper betyde, at de ældre også vil indgå i et fællesskab, som kan være med til at forebygge ensomhed og det har lige så stor betydning som det fysiske velvære” siger næstformand i Ældre- og Omsorgsudvalget Kathrine Brønnes.

For at styrke aktiviteterne vil medarbejdertimerne fra kommunens tre åbne aktivitetscentre overgå til aktiviteterne på plejecentrene. De åbne aktiviteter påtænkes at blive understøttet af frivillighedskoordinatorer, som vil gøre en særlig indsats for at få gang i frivilligheden og samværet igen, da mange er faldet fra under COVID-19 pandemien.

Kontakter

Billeder

Ældre borgere på plejecentrene og borgere tilknyttet hjemmeplejen bliver nu tilbudt forskellige typer aktiviteter, som skal være med til at fastholde deres bevægelighed længst muligt og forebygge ensomhed.
Ældre borgere på plejecentrene og borgere tilknyttet hjemmeplejen bliver nu tilbudt forskellige typer aktiviteter, som skal være med til at fastholde deres bevægelighed længst muligt og forebygge ensomhed.
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye