Ældre sikres mere aktivitet i hverdagen
Muligheden for aktiviteter for ældre borgere på plejecentrene og borgere tilknyttet hjemmeplejen bliver nu mere ens, så borgerne møder samme tilbud ligegyldigt hvor de er tilknyttet. Det er resultatet af Ældre- og Omsorgsudvalgets beslutning på dagens udvalgsmøde.
”Det er vigtigt for os, at vores ældre på plejecentrene og sårbare ældre i eget hjem bliver tilbudt de samme aktiviteter, så det ikke er afhængig af hvor du bor, men er et tilbud for alle i denne målgruppe” siger udvalgsformand for Ældre- og Omsorgsudvalget Bob Richard Nielsen
Gruppen af ældre bliver nu tilbudt forskellige typer aktiviteter som eksempelvis ”erindringsdans” og ”fortæl for livet”. Derudover vil der også være aktiviteter fra indsatsen ”Bevæg dig for livet”, hvor kommunens aktivitets- og plejecentre i løbet af 2022 bliver certificeret til senioridrætscentre og betyder at medarbejderne, der arbejder på aktivitetsområdet får nye redskaber til at skabe aktiviteter for de ældre.
”En styrket aktivitet i hverdagen har flere gode afsmittende effekter. Dels er det med til at fastholde mest mulig bevægelighed for den enkelte borger så længe som muligt. Samtidig vil denne type aktivitet, der foregår i grupper betyde, at de ældre også vil indgå i et fællesskab, som kan være med til at forebygge ensomhed og det har lige så stor betydning som det fysiske velvære” siger næstformand i Ældre- og Omsorgsudvalget Kathrine Brønnes.
For at styrke aktiviteterne vil medarbejdertimerne fra kommunens tre åbne aktivitetscentre overgå til aktiviteterne på plejecentrene. De åbne aktiviteter påtænkes at blive understøttet af frivillighedskoordinatorer, som vil gøre en særlig indsats for at få gang i frivilligheden og samværet igen, da mange er faldet fra under COVID-19 pandemien.
Kontakter
Bob Richard NielsenFormand for Ældre og Omsorgsudvalget
Tlf:42 25 20 61bybrn@guldborgsund.dkRikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Budskab fra nyt udvalg: ”Vi ønsker en meget tæt dialog med erhvervslivet”22.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet for det nyetablerede udvalg for Erhverv og Udvikling i Guldborgsund Kommune har taget arbejdshandskerne på, og inviterer til tæt dialog for at optimere forholdene for kommunens virksomheder. Første milepæl er DI´s undersøgelse af erhvervsklimaet, som lige nu er sendt til DI medlemmer.
Kom gratis på Interrail med DiscoverEU19.4.2024 12:05:38 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu kan alle 18-årige ansøge om at komme på gratis interrail gennem Europa med DiscoverEU.
Programleder stopper16.4.2024 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster har været i gang i en årrække, og det store forarbejde er ved at være klar til at blive realiseret. Dette skifte betyder, at programlederen for udviklingen af havnen har valgt at søge nye udfordringer.
Testgade skal give erfaring med bevaringsværdig- og bæredygtig gaderenovering10.4.2024 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nysted har Strandstræde gennem den seneste tid gennemgået en større renovering. En renovering, der skal give Guldborgsund Kommune erfaringer til lignende renoveringer i fremtiden. Arbejdet i strædet er nemlig foregået med stort hensyn til bæredygtighed og bevaringsværdighed. Strandstræde indvies onsdag den 17. april kl. 16.30-17.30, hvor alle er velkomne.
Nu kan interesserede søge om at overtage Guldborgsund Zoo & Botanisk have5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune skal ikke længere drive Guldborgsund Zoo & Botanisk have. Det var en del af byrådets budgetforlig 2024-2027. Området og anlægget skal stadig bruges til et rekreativt formål til gavn for borgere og turister, og derfor udbydes det nu til andre, der er interesserede i at drive en zoologisk have eller en anden form for rekreativ park.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum