Ældre oplever skiftende personale i hjemmeplejen
28.12.2022 08:57:01 CET | FOA | Pressemeddelelse

Tryghed og kontinuitet er centrale elementer i et godt ældre liv. Alligevel er det helt almindeligt, at borgerne bliver mødt af skiftende personale fra dag til dag. Det viser en ny undersøgelse blandt FOA-medlemmer ansat i ældreplejen. En ansat i hjemmeplejen skal på en aftenvagt i gennemsnit nå at hjælpe næsten 20 borgere. Hver anden ansatte siger, at det tal er for højt.
”Det er triste tal, selv om de desværre ikke er overraskende”, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
I undersøgelsen svarer hver anden ansatte i hjemmeplejen, at det kun er nogle gange, sjældent eller aldrig, at borgerne på deres arbejdsplads bliver mødt af det samme personale fra dag til dag: 37 procent har svaret ”Nogle gange”, 11 procent ”Sjældent” og 2 procent ”Aldrig/Næsten aldrig”.
”Det er afgørende for den ældres velbefindende, at de føler sig trygge i hjemmet, og kender de personer der kommer i det. Det opnår man ved at opbygge relationer mellem den ældre og de omsorgspersoner, der kommer der. Det kan man ikke, hvis hjemmet ligner en banegård, hvor der hele tiden kommer nye ansigter.”
Deltagerne i undersøgelsen fortæller, at de på en normal aftenvagt i gennemsnit når at hjælpe 19,3 borgere.
Hun fortæller, at det også går ud over kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats overfor den ældre.
”Det betyder utroligt meget, at man kender den ældre og kan observere personen over længere tid. Når for eksempel en social- og sundhedsassistent eller -hjælper kender den ældre, så er det, at man oplever de forandringer i helbredsituationen, som gør, at man måske skal sætte ind med en ekstra indsats,” siger Tanja Nielsen.
”Vi har brug for en anden organisering af ældreplejen. Vi har brug for mindre og mere selvstyrende teams, hvor de ansatte får mulighed for at bruge deres faglighed, og hvor den enkelte ældre kender de mennesker, der kommer i deres hjem. Vi skal have en hjemmepleje, hvor den ældre og medarbejderen kan sige “vi ses i morgen” til hinanden.”
I foråret 2022 nedsatte regeringen et rådgivende panel og tre ekspertgrupper, der havde til formål at rådgive regeringen i arbejdet med en ny ældrelov.
”Vi har faktisk en plan for, hvordan vi gør det bedre. Vi har gjort forarbejdet. Nu gælder det om at komme i gang.”
Nøgleord
Kontakter
Sektorformand Tanja Nielsen, tlf.: 22590735
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA skaffer over 650 millioner til medlemmerne5.2.2026 10:58:06 CET | Pressemeddelelse
Udbetalingerne til arbejdsskaderamte medlemmer sætter trist rekord. I 2025 har FOA hjulpet medlemmerne med at skaffe 659 millioner efter arbejdsskader.
FOA indgår overenskomst med BPA Pro Team28.1.2026 11:51:32 CET | Pressemeddelelse
Efter FOA varslede strejke og blokade mod BPA Pro Team, har virksomheden nu valgt indgå overenskomst. Fornuften sejrede, lyder det fra FOA.
FOA: Tiltrængt aftale mod snyd og svigt på botilbud, men tag nu et opgør med profit9.1.2026 11:36:23 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale, som skal forhindre kriminelle i at udnytte botilbud, rummer mange gode tiltag, lyder det fra fagforbundet FOA. Men der mangler stadig et stop for at der kan trækkes profit ud, hvis vi for alvor skal problemet til livs.
Slut med klip og bøder efter uheld med udrykning lover minister - på høje tid siger FOA8.1.2026 12:30:12 CET | Pressemeddelelse
Nu skal det være slut med, at ambulancepersonale risikerer klip i kørekortet og bøder for at passe deres arbejde. Minister lover lovændring efter pres fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

