Ældre og meget sårbare borgere bliver vaccineret derhjemme
2.3.2021 14:15:24 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Nogle af de mest sårbare og ældre borgere i Region Hovedstaden kan fra fredag den 5. marts 2021 blive vaccineret i eget hjem. Det drejer sig om borgere +65 år, der får praktisk hjælp og pleje samt borgere over 85 år. For begge grupper gælder, at de kun meget vanskeligt kan blive transporteret til et vaccinationssted, fordi de fx er sengeliggende. Det er første gang vaccinationsindsatsen kommer ud i borgernes hjem, og Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) siger:
- Med en håndholdt indsats sørger vi nu for, at nogle af de allermest sårbare borgere får mulighed for at blive vaccineret, så de også bliver beskyttet mod et alvorlig sygdomsforløb. Det er afgørende for den samlede vaccinationsindsats, at vi også får vaccineret sengeliggende borgere i eget hjem, fortæller hun.
Borgerne, der kan blive vaccineret i eget hjem, er blevet visiteret og kontaktet af kommunerne, og det er ikke muligt at bestille tid til denne vaccinationsindsats via telefon eller digitalt. Selve vaccinationen sker i tæt dialog mellem regionen, kommunerne og de praktiserende læger, der får vaccinen fra Region Hovedstadens Apotek.
Lokale vaccinationer i over 20 kommuner
Ud over den håndholdte indsats fortsætter den lokale og udekørende vaccination. Siden januar er over 6.000 ældre og sårbare borgere i målgruppe 2 og 3 blevet vaccineret i tæt samarbejde med praktiserende læger og kommuner i hovedstadsområdet.
Nu er turen kommet til de borgere, der på grund af et svageligt helbred kun kan vaccineres i eget hjem. Hjemmevaccinationen skal efter planen finde sted i alle fem regioner i Danmark.
For yderligere kontakt Region Hovedstadens pressevagt på presse@regionh.dk
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
