Ældre dame vandt 9 millioner i Eurojackpot: ”Banken og bilforhandleren gjorde det svært at bruge pengene!”
Selv om hun havde pengepungen i orden løb en ældre kvinde ind i uventede ’luksusproblemer’, da hun ville bruge løs af de millioner, hun havde vundet i Eurojackpot.

Et rigtigt luksusproblem: Da en ældre kvinde fra Vestsjælland for nyligt skulle ud at shoppe for første gang, efter at hun havde vundet stort i Eurojackpot, kunne hun næsten ikke få lov at svinge dankortet.
Først ville hun købe lidt luksus-indretning til huset, men banken sagde nej, da den ikke var vant til, at det var den slags summer, der blev trukket på kortet.
Så ringede kvinden til banken og forklarede sagen. Hun mente jo nok, at hun havde råd, da der helt præcist var gået en gevinst på 8.965.130 kroner ind på kontoen fra Danske Spil.
”Det var nu bare skægt. Da jeg så havde fat i banken, for at få dem til at åbne kortet, sagde jeg: ’Nu håber jeg dæleme ikke, at I lukker kortet igen, når jeg skal ud at købe en bil!’,” fortæller hun med et grin.
Det gjorde banken ikke - men til gengæld var det faktisk endnu mere besværligt at købe en stor bil. Det var dog ikke bankens skyld.
Da hun kom ned til den lokale bilforhandler, gik hun rundt og kiggede på alle de flotte biler i udstillingslokalet, og hun endte også med at sætte sig ind i en af dem for lige at ’prøve den på’, så at sige.
”Der var sådan et par smarte unge bilsælgere, men de stod bare og kiggede på mig, og så grinede de til hinanden og snakkede videre. Det var jo lige før jeg måtte stå og fægte med armene for at gøre dem opmærksom på, at her var en kunde. Jeg kan godt sige dig, at man føler sig så dum, når man står der og bliver afvist på den måde. Jeg synes, at det er frækt. Du behøver da ikke have diamantringe på, for at vise, at du har pengene. Her står jeg og kigger på en bil til flere hundrede tusind, og så står de bare der og griner og snakker,” fortæller hun.
Og så griner hun selv af episoden. Dels fordi man har lidt mere overskud, når man har næsten ni millioner kroner på kontoen, og dels fordi det var de unge sælgere, der endte med at være de dumme.
”Ja, så måtte jeg jo bare finde bilen et andet sted. Så jeg gik over til konkurrenten i stedet. Der var de flinke nok, så jeg endte med at købe bilen på stedet. Kontant,” fortæller hun med et stort grin.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 17 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil sender over 10 millioner ud til heldige danskere15.12.2025 09:49:15 CET | Pressemeddelelse
Millionerne rullede lystigt af sted i Danske Spils lotterier i sidste uge. Både Lotto og Eurojackpot gjorde danskere til millionærer. Se her, hvor gevinsterne landede.
Svært at finde grimasse, der kan passe: - vinder million i Lotto på vej til skæld ud-møde13.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
’Tab og vind med samme sind,’ siger man: Men det kan godt være svært at være sur, når man lige har vundet en million i Lotto…
Det ser sort ud med hvid jul - men 94% af danskerne tror på at sneen vil falde11.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
På Oddset kan danskerne som sædvanligt gætte med på, om vi får hvid jul i år – der er nærmest intet, der tyder på det, men Danske Spils kunder er traditionen tro meget optimistiske.
Joan fra Helsinge vandt pludselig 200.000 kroner: "Jeg overvejer at købe den Copenhell billet allerede nu"10.12.2025 08:42:53 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra Helsinge var en af de meget heldige medlemmer af Danske Spils Klub Lotto, som vandt månedspræmien på 200.000 kroner. Det kom meget bag på hende, men nu er hun klar til at bruge nogle af pengene.
Sådan føles det at vinde i Lotto…9.12.2025 07:31:00 CET | Pressemeddelelse
Nordjysk kvinde vinder million i Lotto og bruger pengene på luksus i hverdagen – og på at glæde andre med små gode gerninger hist og pist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum