Ældgammel fisk kan måske hjælpe til at lave kunstige organer i fremtiden
13.12.2022 07:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Et bankende hjerte. Et kompliceret organ, der pumper blod rundt i kroppen på dyr og mennesker. Ikke lige noget man forbinder med en petriskål i et laboratorie.
Men i fremtiden kan det måske blive en realitet, og det kan blive en redning for mennesker, hvis egne organer svigter. Og det er forskningen nu et skridt tættere på.
Professor Joshua Marc Brickman er nemlig blevet klogere på, hvordan netværket omkring stamceller ser ud. Den viden kan blandt andet hjælpe os med at lave stamceller, som vi kan lave kunstige organer ud af.
Pluripotente stamceller er stamceller, der kan udvikle sig til alle andre celler. For eksempel hjerteceller. Hvis man kan forstå, hvordan de pluripotente stamceller udvikler sig til et hjerte, så vil man potentielt også selv kunne skabe denne proces i et laboratorie.
Selvom forskerne er blevet klogere på netværket omkring stamceller, er det ikke til at sige, om og i så fald hvornår det kan resultere i, at man for eksempel vil kunne designe kunstige organer. Men hvis det er tilfældet, så er det langt ude i fremtiden.
Et ’levende fossil’ er nøglen til at forstå stamcellerne
Den pluripotente egenskab i stamceller – altså at cellerne kan udvikle sig til hvilken som helst anden celle - er noget, man traditionelt har forbundet med pattedyr.
Men nu har Joshua Marc Brickman og hans kollegaer fundet ud af, at det gen, der kontrollerer stamceller og gør, at de er pluripotente, også eksisterer i en fisk ved navn coelacanth.
”At det meste af stamcelle-netværket findes i coelacanth viser, at netværket allerede eksisterede tidligt i evolution. Og ved at studere netværket i andre arter som for eksempel denne fisk, så kan vi destillere, hvad de grundlæggende koncepter, der støtter en stamceller, er,” siger Joshua Marc Brickman.
Ud over at fisken er en anden art end pattedyr, så er den meget gammel. Den bliver kaldet et ’levende fossil’, da den for cirka 400 millioner år siden udviklede sig til den form, den har i dag. Den har finner, der er formet som lemmer, og man mener derfor, at den ligner det første dyr, der gik fra vand til land.
Forskerne så på stamcelle-netværket i 40 dyr. For eksempel hajer, mus og kænguruer, men coalecanth-fisken er den ældste.
"Ved at studere cellerne kan du så at sige gå tilbage i evolutionen," forklarer adjunkt Molly Lowndes.
Adjunkt Woranop Sukparangsi tilføjer:
"Den centrale faktor, der styrer gennetværket i stamceller, findes i coelacanth. Det viser, at netværket allerede eksisterede tidligt i evolutionen, potentielt så langt tilbage som for 400 millioner år siden."
Og ved at studere netværket i andre arter, såsom denne fisk, kan forskerne destillere, hvad der er grundlæggende for en stamcelle.
"Det smukke ved at bevæge sig tilbage i evolutionen er, at organismerne bliver mere simple. For eksempel har de kun én kopi af nogle essentielle gener i stedet for mange versioner. På den måde kan man begynde at adskille, hvad der virkelig er vigtigt for stamceller og bruge det at forbedre, hvordan man dyrker stamceller i en skål,« siger ph.d.-studerende Elena Morganti.
3d-modeller af specielt protein
Ud over at forskerne fandt ud af, at netværket omkring stamceller er langt ældre, end man hidtil har troet, og at de findes i en fisk, så blev de også klogere på, hvordan evolution helt præcist har påvirket netværket omkring pluripotente stamceller.
Forskerne brugte kunstig intelligens til at bygge tredimensionelle modeller af de forskellige OCT4-proteiner, altså det protein der er essentielt for pluripotente stamceller.

3D-model af OCT4-proteinet. Illustration: Woranop Sukparangsi.
Forskerne kunne se, at proteinets generelle struktur var den samme på tværs af evolutionen. I stedet var det placeringen af de forskellige elementer, der var ændret.
"Dette er et meget spændende fund om evolution, som ikke ville have været muligt før fremkomsten af nye teknologier. Man kan se det som en evolution, der tænker, vi roder ikke med ’motoren i bilen’, men vi kan flytte rundt på motoren og for at se, om det får bilen til at køre hurtigere,« siger Joshua Mark Brickman.
Du kan læse hele studiet “Evolutionary origin of vertebrate OCT4/POU5 functions in supporting pluripotency” i Nature Communications.
Studiet er blevet til i samarbejde med samarbejdspartnere i Australien, Japan og Europa, blandt andet Sylvie Mazans forskergruppe på the Oceanological Observatory of Banyuls-sur-Mer i Frankrig og Guillermo Montoya på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research her på Københavns Universitet.
Kontakt
Professor Joshua Mark Brickman
joshua.brickman@sund.ku.dk
Journalist og pressekonsulent Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
+45 23 68 03 89
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
