Steppie

Ægtepar vil have os op at stå: Eksportsucces skal bekæmpe kontorskader

Del
En god ide fik Gitte Toft og Henrik Andersen til at pantsætte huset og satse helhjertet på udviklingen af en balanceplade, der hjælper til et sundere kontorliv foran skærmen. Nu sælges Steppie i ti lande.
Henrik Andersen og Gitte Tofts indsats mod stillesiddende og stillestående arbejde styrker på lang sigt folkesundheden. Forskere vurderer, at den slags arbejde indebærer samme alvorlige sundhedsrisici som rygning. Foto: PR.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det rygning, der udgør den største negative betydning for den danske folkesundhed, men cigaretpakkernes barske advarsler kan dog meget muligt blive overført til kontorstole. Stillesiddende arbejde vurderes nemlig af forskere til at indebære samme alvorlige sundhedsrisici. Den viden besad den sundhedsfagligt uddannede Gitte Toft, da hun i 2013 var dansk ansvarlig for virksomheden bag en nyudviklet ergonomisk kontorstol.

– Jeg kom rundt i en masse kontorer og opdagede, at selv om alle havde hæve-sænke-borde, stod de næsten aldrig op. De sagde, at den statiske stilling gjorde, at de fik ondt i fødder, hang på den ene hofte og lænede sig ind over bordet og derfor måtte sætte sig ned hurtigt igen. Jeg fik i sensommeren 2013 ideen om at tage udgangspunkt i vippebrættet, som vi kender fra fysioterapeuten, og tæmme det, så man opnår bevægelsen uden konstant at skulle koncentrere sig om at holde balancen, siger Gitte Toft.

To måneder senere, i november 2013, var virksomheden Steppie etableret. Sammen med ægtemanden, Henrik Andersen, en designer med en 3D-printer, en industrisnedker og ikke mindst plaststøbefabrikken AVK Plast, tegnede og formgav Gitte Toft forskellige prototyper. I februar 2014 var Steppie produktionsklar, og efter et halvt år på markedet var succesen så tydelig, at Henrik Andersen også sagde sit job op og helligede al sin tid til Steppie.

Uendeligt stort marked

Strategien var fra begyndelsen, at Steppie skulle ud over landegrænserne, og parret satsede på kontorforsyningsvirksomheder både herhjemme og i udlandet. Henrik Andersen har erfaring i at opsøge internationale markeder og fik hurtigt lokaliseret ni relevante lande. I dag udgør eksport 50 procent af afsætningen.

– Markederne er udelukkende valgt ud fra, hvor hæve-sænke-borde er udbredt. I Spanien, Italien og Frankrig er de et stort set ukendt fænomen. Skandinavien, Tyskland, Holland, England, Australien, og ikke mindst USA er til gengæld langt fremme i forhold til arbejdsmiljø, og der sælger vi rigtig godt. Via ambassaden i Tokyo har vi netop afsendt først ordre til Japan, som ser ud til at blive et vækstmarked for kontorergonomi., forklarer Henrik Andersen.

For at være på forkant af det lovende asiatiske marked, har Steppie etableret licensproduktion i Sydkorea og med en partner dér oprettet firmaet Steppie Asia Inc. I alt solgte Steppie 5000 balanceplader i det første år, hvilket steg med næsten 100 procent året efter, og på tredje år vokser omsætningen stadig kraftigt. Henrik Andersen er tryg ved Steppies fremtidige markedsposition – særligt i kraft af et nyudviklet produkt, som kommer på markedet til april.

– Steppie er et danskproduceret kvalitetsprodukt, der har et enormt potentiale, fordi markedet er uendeligt stort og kun bliver større i fremtiden. Der er få konkurrenter, og de er ikke seriøse udfordrere – enkelte er endda decideret sundhedsskadelige, siger Henrik Andersen.

Produktionen foregår på fabrikken AVK Plast i Ribe og Gitte Toft og Henrik Andersen har udliciteret lager- og ordrehåndtering, så de kan fokusere på det, de er gode til – nemlig salg.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Henrik Andersen og Gitte Tofts indsats mod stillesiddende og stillestående arbejde styrker på lang sigt folkesundheden. Forskere vurderer, at den slags arbejde indebærer samme alvorlige sundhedsrisici som rygning. Foto: PR.
Henrik Andersen og Gitte Tofts indsats mod stillesiddende og stillestående arbejde styrker på lang sigt folkesundheden. Forskere vurderer, at den slags arbejde indebærer samme alvorlige sundhedsrisici som rygning. Foto: PR.
Download
Den konstante bevægelse forbedrer kredsløbet, øger fedtforbrændingen og styrker kernemusklerne, der giver en sundere kropsholdning. Foto: PR.
Den konstante bevægelse forbedrer kredsløbet, øger fedtforbrændingen og styrker kernemusklerne, der giver en sundere kropsholdning. Foto: PR.
Download
Steppie bliver produceret af AVK Plast i Ribe, der også har hjulpet med i designudviklingen. Foto: PR.
Steppie bliver produceret af AVK Plast i Ribe, der også har hjulpet med i designudviklingen. Foto: PR.
Download
Med Steppie kan kontoransatte stå ved deres hæve-sænke-bord i længere tid, da det er mindre anstrengende at lave små bevægelser end at være komplet statisk. Foto: PR.
Med Steppie kan kontoransatte stå ved deres hæve-sænke-bord i længere tid, da det er mindre anstrengende at lave små bevægelser end at være komplet statisk. Foto: PR.
Download

Information om Steppie

Steppie
Steppie
Landemærket 5
8920 Randers NV

+4522248510https://steppie.dk/da/

Steppie er en ung virksomhed, der står bag udviklingen, produktionen og salget af balancepladen med samme navn. Balancepladen markedsføres som et missing link i kontorergonomien og et sundt valg til den moderne arbejdsplads Steppie gør, at kontoransatte får gavn af deres hæve-sænke-bord og dermed kan reducere stillesiddende arbejde samt skader og smerter forårsaget heraf. Steppie forhandles i Skandinavien, Benelux, England, Tyskland, USA, Australien og udvalgte asiatiske markeder.  www.steppie.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye