ADHD: Aggressiv adfærd ligger i generne

For første gang har forskere fundet steder i arvemassen, der øger risikoen for at få ADHD med adfærdsforstyrrelser, en børnepsykiatrisk lidelse, der blandt andet er karakteriseret ved antisocial og aggressiv adfærd. Det er det danske psykiatriprojekt iPSYCH og det internationale konsortium Psychiatric Genomics Consortium, som står bag fundene.

Resultaterne kan bruges til at få en forståelse af den biologi, der giver ADHD med adfærdsforstyrrelser, som 20-30 procent af børn med ADHD har.

Forskerne analyserede arvemassen fra 3.802 børn med ADHD og adfærdsforstyrrelser og 31.305 uden og identificerede tre specifikke steder i arvemassen, der øger risikoen for at have ADHD med adfærdsforstyrrelser. Især én genetisk variant på kromosom 11 øger specielt risikoen for den aggressive adfærd.

Det nye studier viser også, at aggressiv adfærd hos børn med ADHD og adfærdsforstyrrelser til dels ligger i generne.

”Vi har også sammenlignet vores resultater med resultater fra et andet stort genetisk studie af aggression hos børn, der ikke har en børnepsykiatrisk lidelse. Vi fandt ud af, at ADHD plus adfærdsforstyrrelser og aggression deler den underliggende genetik,” fortæller Ditte Demontis, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Hun er lektor på Aarhus Universitet og en del af forskningsprojektet iPSYCH, hvor data til undersøgelsen stammer fra.

”Det vil sige, at den genetik, der påvirker aggression hos børn med ADHD med adfærdsforstyrrelser, langt hen af vejen er den samme som den genetik, der ligger til grund for aggression generelt. Børn med ADHD med adfærdsforstyrrelser har været uheldige og fået rigtig mange af de genetiske varianter, der øger risikoen for aggressiv adfærd,” siger Ditte Demontis.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

”Vi bruger undersøgelsen til at kortlægge, hvilke biologiske systemer i kroppen, der øger risikoen for at få ADHD med adfærdsforstyrrelser,” siger Ditte Demontis.

ADHD og adfærdsforstyrrelser er komplekse sygdomme, hvor både miljø og genetik påvirker risikoen.

”Den genetiske risiko udgøres af rigtig mange genetiske varianter, som hver især øger risikoen en lille smule. Vi har derfor kun identificeret toppen af isbjerget,” siger Ditte Demontis og understreger, at dette kun er første skridt på vejen mod at få en fuld forståelse af de biologiske mekanismer, der ligger til grund for ADHD med adfærdsforstyrrelser.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er et ”genome-wide association study”. Dvs. et studie hvor hele arvemassen (mere end 8 milliioner genetiske varianter hos hver person) analyseres for at identificere varianter der er overrepræsenteret hos personer med ADHD med adfærdsforstyrrelser sammenlignet med personer, der ikke har sygdommene.
• Samarbejdspartnere: Det internationale konsortium ”Psychiatric Genomics Consortium”.
• Finansieret af Lundbeckfonden.
• Den videnskabelige artikel kan læses i Nature Communications

Kontakt

Lektor Ditte Demontis 
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: ditte@biomed.au.dk 
Mobil: 28 53 97 46