Åbner solcellelager til stigende efterspørgsel
De høje elpriser har gjort det økonomisk attraktivt for forbrugere og virksomheder at blive selvforsynende med strøm, og siden sensommeren sidste år har der været stigende interesse og efterspørgsel på solceller. Det mærker man hos Lemvigh-Müller:
”Selvfølgelig hænger efterspørgslen sammen med udviklingen i elprisen, men ikke kun. Vi mærker stor opbakning til bæredygtighedsagendaen på tværs af de mange brancher og virksomheder, vi handler med. Dét er også en driver for udrulningen af grønne energiløsninger. Med de vækstpotentialer, vi ser ind i, har vi valgt at etablere et lager kun til solceller og varmepumper”, siger Christian Herbert, CCO, Lemvigh-Müller.
Alle der arbejder på tagene
De ekstra 4.500 lagerkvadratmeter ligger tæt på stål- og teknikgrossistens centrallager i Kolding. Fire fastansatte og et par vikarer står for at få ekspederet ordrerne på solceller af sted til landets installatører – og andre fag- og kundegrupper:
”Traditionelt har vi primært solgt solceller til el-installatører. Nu er det et marked, som boomer i mange faggrupper, især håndværkere der udfører tagarbejde. Ud over el-installatører og specialiserede solcelleinstallatører, kommer en del af efterspørgslen også fra tømrere og vvs’ere, og det er nyt”, siger Mikkel Lohmann Davidsen, Senior Sales Director med ansvar for Lemvigh-Müllers installationsforretning.
Dyrere når vinterhjælp stopper
Lemvigh-Müller tilbyder en lang række såkaldte ”solcellepakker”, som indeholder alle de materialer, der skal bruges, og som gør det nemt for håndværkerne, uanset faglig baggrund, at specificere og dimensionere de rette løsninger.
Timingen er ifølge Mikkel Lohmann Davidsen lige nu helt rigtig til at rykke på solceller, for elafgiften er kunstig lav. Det skyldes, at regeringen i forbindelse med elprisernes himmelflugt sidste sommer indgik en aftale om vinterhjælp, så elafgiften fra 1. januar til 1. juli i år er midlertidigt sænket fra cirka 70 øre til 0,8 øre pr. Kilowatt, som er EU's minimumssats:
”Elprisen toppede sidste sommer, men er stadig historisk høj, og udgifterne får et nøk op, når afgiften kommer tilbage til normalt niveau i juli. Hvis man overvejer at få et solcelleanlæg, er det en god ide at rykke på det nu, så man får udbytte af ”solsæsonen”, og så man kommer med, inden vinterhjælpen udløber”, siger Mikkel Lohmann Davidsen.
Hjælper med arme, ben – og viden
Også blandt store industrivirksomheder, som har fokus på energioptimering, mærker man hos Lemvigh-Müller en øget interesse for at producere og lagre egen strøm via solcelleanlæg.
”De store solcelleanlæg kræver høj kapitalbinding, som ikke alle håndværksvirksomheder har økonomisk kapacitet til. Her kan industrivirksomhederne købe anlægget direkte hos os, og så kan vi også hjælpe med en installatør, som kan montere anlægget – eller populært sagt, arme og ben”, fortæller Mikkel Lohmann Davidsen.
Ud over arme og ben hjælper Lemvigh-Müller også med ”noget til hovedet”, nemlig viden, og tilbyder solcellekurser, blandt andet VE-uddannelsen ”Solcelleanlæg”, hvor man lærer at dimensionere og montere solcelleanlæg, samt et kursus som handler specifikt om dimensionering, produktvalg, installation og opsætning af Huawei-invertere.
Solcellebussen kører
Sammen med producenten Huawei står Lemvigh-Müller desuden for et roadshow, hvor en demo-solcellebus fra 22. marts til 17. april kommer rundt til 11 steder i landet og introducerer til Huawei-invertere og batteriløsninger. Sidst roadshowet løb af stablen var i august 2022, hvor alle pladser blev revet væk. Der er også godt booket op til årets solcelleroadshow og venteliste til to af solcellebussens stop.
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
3695 5488
Billeder
Information om Lemvigh-Müller A/S
Ny viden - om solceller
På www.lemu.dk/ny-viden kan man se et udvalg af Lemvigh-Müllers mest populære kurser lige nu, heriblandt to solcellekurser.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Agil planlægning sparer næsten 500 tons CO2e4.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
63 danskeres CO2e-udledning pr. år. Så meget CO2e sparer Lemvigh-Müller miljøet for, når virksomheden kører 185.000 ton jord væk for at gøre plads til et topmoderne lager i Kolding.
Egil Moesgaard bliver interim CEO i Elworks3.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
CEO i G. Funder, Egil Moesgaard, overtager fra 1. november 2024 også rollen som interim CEO i søstervirksomheden Elworks. Med udnævnelsen aktiveres et længe ventet synergipotentiale.
Lemvigh-Müller styrker det gode købmandskab med samlet chef for Marked-Indkøb31.10.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny chef for Stål Marked-indkøb samler teknik- og stålgrossisten Lemvigh-Müller ledelsen for Marked-indkøb.
Lemvigh-Müller er nomineret til Arbejdsmiljøprisen i Ergonomi29.10.2024 12:36:05 CET | Pressemeddelelse
Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller er i år nomineret til Arbejdsmiljøprisen i Ergonomi. Bag succesen ligger tændte ambassadører, grundig strukturel forankring og udbredt opbakning.
Lemvigh-Müller bruger AI som fremtidens værktøj til en smartere arbejdsdag23.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har taget endnu et afgørende skridt i sin digitale transformation med lanceringen af en ny AI-portal. Dette initiativ er designet til at udnytte kunstig intelligens som et strategisk værktøj, der styrker medarbejderne og åbner nye muligheder for innovation og vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum