Åbner solcellelager til stigende efterspørgsel

De høje elpriser har gjort det økonomisk attraktivt for forbrugere og virksomheder at blive selvforsynende med strøm, og siden sensommeren sidste år har der været stigende interesse og efterspørgsel på solceller. Det mærker man hos Lemvigh-Müller:
”Selvfølgelig hænger efterspørgslen sammen med udviklingen i elprisen, men ikke kun. Vi mærker stor opbakning til bæredygtighedsagendaen på tværs af de mange brancher og virksomheder, vi handler med. Dét er også en driver for udrulningen af grønne energiløsninger. Med de vækstpotentialer, vi ser ind i, har vi valgt at etablere et lager kun til solceller og varmepumper”, siger Christian Herbert, CCO, Lemvigh-Müller.
Alle der arbejder på tagene
De ekstra 4.500 lagerkvadratmeter ligger tæt på stål- og teknikgrossistens centrallager i Kolding. Fire fastansatte og et par vikarer står for at få ekspederet ordrerne på solceller af sted til landets installatører – og andre fag- og kundegrupper:
”Traditionelt har vi primært solgt solceller til el-installatører. Nu er det et marked, som boomer i mange faggrupper, især håndværkere der udfører tagarbejde. Ud over el-installatører og specialiserede solcelleinstallatører, kommer en del af efterspørgslen også fra tømrere og vvs’ere, og det er nyt”, siger Mikkel Lohmann Davidsen, Senior Sales Director med ansvar for Lemvigh-Müllers installationsforretning.
Dyrere når vinterhjælp stopper
Lemvigh-Müller tilbyder en lang række såkaldte ”solcellepakker”, som indeholder alle de materialer, der skal bruges, og som gør det nemt for håndværkerne, uanset faglig baggrund, at specificere og dimensionere de rette løsninger.
Timingen er ifølge Mikkel Lohmann Davidsen lige nu helt rigtig til at rykke på solceller, for elafgiften er kunstig lav. Det skyldes, at regeringen i forbindelse med elprisernes himmelflugt sidste sommer indgik en aftale om vinterhjælp, så elafgiften fra 1. januar til 1. juli i år er midlertidigt sænket fra cirka 70 øre til 0,8 øre pr. Kilowatt, som er EU's minimumssats:
”Elprisen toppede sidste sommer, men er stadig historisk høj, og udgifterne får et nøk op, når afgiften kommer tilbage til normalt niveau i juli. Hvis man overvejer at få et solcelleanlæg, er det en god ide at rykke på det nu, så man får udbytte af ”solsæsonen”, og så man kommer med, inden vinterhjælpen udløber”, siger Mikkel Lohmann Davidsen.
Hjælper med arme, ben – og viden
Også blandt store industrivirksomheder, som har fokus på energioptimering, mærker man hos Lemvigh-Müller en øget interesse for at producere og lagre egen strøm via solcelleanlæg.
”De store solcelleanlæg kræver høj kapitalbinding, som ikke alle håndværksvirksomheder har økonomisk kapacitet til. Her kan industrivirksomhederne købe anlægget direkte hos os, og så kan vi også hjælpe med en installatør, som kan montere anlægget – eller populært sagt, arme og ben”, fortæller Mikkel Lohmann Davidsen.
Ud over arme og ben hjælper Lemvigh-Müller også med ”noget til hovedet”, nemlig viden, og tilbyder solcellekurser, blandt andet VE-uddannelsen ”Solcelleanlæg”, hvor man lærer at dimensionere og montere solcelleanlæg, samt et kursus som handler specifikt om dimensionering, produktvalg, installation og opsætning af Huawei-invertere.
Solcellebussen kører
Sammen med producenten Huawei står Lemvigh-Müller desuden for et roadshow, hvor en demo-solcellebus fra 22. marts til 17. april kommer rundt til 11 steder i landet og introducerer til Huawei-invertere og batteriløsninger. Sidst roadshowet løb af stablen var i august 2022, hvor alle pladser blev revet væk. Der er også godt booket op til årets solcelleroadshow og venteliste til to af solcellebussens stop.
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
3695 5488
Billeder


Information om Lemvigh-Müller A/S
Ny viden - om solceller
På www.lemu.dk/ny-viden kan man se et udvalg af Lemvigh-Müllers mest populære kurser lige nu, heriblandt to solcellekurser.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister22.4.2025 13:29:45 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen, som er en af Danmarks hurtigst voksende installatørvirksomheder, har indgået samhandelsaftale med stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller. Målet er fælles og bæredygtig vækst.
ESG skaber værdi i Lemvigh-Müller27.3.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har netop offentliggjort sin ESG-rapport for 2024. Den viser fremskridt og ambitioner for fremtiden i Danmarks største stål- og teknikgrossist.
Lemvigh-Müller lander historisk ordre12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største teknik- og stålgrossist har netop skrevet under på den største enkeltstående solcelleordre i grossistens knap 180-årige historie.
Lemvigh-Müller kårer årets butikker4.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lokal forankring og stærkt teamwork driver væksten i vinderbutikkerne
Nyt emballagedesign sparer 58 tons plast årligt10.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som de første i el-detailbranchen reducerer Elworks markant plastik til fordel for mindre miljøbelastende papir i nyt emballagedesign. Det sparer årligt 233 ton CO2e i plastik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum