Åbne butikker har minimal betydning for trafikmængden
13.3.2021 08:38:30 CET | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Selvom det fra 1. marts har været muligt at bytte julegaver i langt det fleste af landets butikker, har det ikke haft den store betydning for mængden af personbiltrafik på vejene. Niveauet af personbiltrafik ligger fortsat under niveauet for samme periode sidste år. I uge ni var der ca. 22 procent færre personbiler på vejene i forhold til samme periode i 2020. Der kommer dog løbende lidt mere trafik, og der er således også en svag stigning fra uge otte til uge ni, og det gælder både på vejene generelt og biltrafikken over Storebælt.
- Vi skal have en gradvis og ansvarlig genåbning af landet og det er betryggende at se, at trafiktallene ikke er steget markant efter den seneste lempelse af restriktionerne. Det er et klart tegn på, at vi samlet set stadig holder afstand og bliver hjemme, når det er muligt. Det er med til at gøre lyset for enden af tunellen klarere, når vi samtidig med flere og flere vaccinerede også kan holde smittetrykket nede, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Aktiviteten med Rejsekort er også fortsat lav på omkring 54 procent under niveauet for samme periode sidste år. Rejsekortaktiviteten har dog være svagt stigende siden 1. januar 2021. Det samme gælder for passagertallet i s-tog, der i uge ni ligger ca. 53 procent under sidste års niveau. Til gengæld er antallet af togpassagerer over Storebælt nogenlunde stabilt på ca. 60 procent under passagertallet i samme periode sidste år.
- Vi skal til at vænne også til lidt flere mennesker i den kollektive trafik i takt med at for eksempel flere skolebørn skal afsted igen. Derfor er det også vigtigt, at alle husker mundbind, håndsprit og afstand i bus, tog og metro – og selvfølgelig også gerne tager cyklen, hvis det er muligt, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Nøgleord
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum