DEASDEAS

Aberdeen Standard Investments vælger DEAS Gruppen til at overtage selskabets asset management-forretning i Norden

Del
Henrik Dahl Jeppesen, CEO, DEAS Gruppen
Henrik Dahl Jeppesen, CEO, DEAS Gruppen

Aberdeen Standard Investments (ASI) har valgt DEAS Gruppen som den foretrukne partner til at overtage selskabets nordiske asset management-forretning inden for fast ejendom i Sverige, Norge, Finland og Danmark.

Samtidig har Aberdeen Standard Investments til hensigt at vælge DEAS Asset Management til at udføre asset management i Norden på vegne af deres europæiske og globale fonde.

Neil Slater, Global Head of Real Estate, Aberdeen Standard Investments, udtaler:

”Vi er begejstrede over, at vi i partnerskab med DEAS har skabt en langsigtet løsning for vores nordiske asset management-forretninger inden for fast ejendom.”

”Vores primære fokus har været at finde en højt kvalificeret asset manager, som kan sikre fortsat høj service til kunder, der investerer i ejendomme i Norden. Derudover vil vi som en del af den tilsigtede handel indgå en aftale med DEAS om asset management af vores investeringer i Norden. Dette understøtter vores strategi om også i fremtiden at erhverve nordiske ejendomme via vores internationale ejendomsinvesteringer.”

”Efter en grundig manager selection proces med omfattende due diligence er DEAS Gruppen det oplagte valg set fra både et kunde-, kulturelt samt ejendomsperspektiv.”

Den forventede handel, forudsat godkendelse, vil resultere i, at DEAS Gruppen overtager forvaltningen af en portefølje på 132 ejendomme inden for kontor, lager/logistik, retail og boliger med en samlet AuM på EUR 2,3 mia*.

DEAS Asset Management skal forvalte de samlede aktiviteter på i alt EUR 4,0 mia. AuM

Aberdeen Standard Investments forsætter sit engagement i Norden og vil, i forlængelse af den forventede godkendelse af handlen, fortsat investere i regionen gennem sine pan-europæiske og segment-specifikke ejendomsfonde. Aberdeen Standard Investments har derfor til hensigt at vælge DEAS Asset Management til at forvalte en samlet portefølje på EUR 1,7 mia. i Norden på vegne af deres europæiske og globale fonde.

De samlede aktiviteter for den forventede aftale med Aberdeen Standard Investment udgør således i alt EUR 4,0 mia. AuM*.

DEAS Asset Management, der er en del af DEAS Gruppen, skal forvalte de nye aktiviteter og vil dermed varetage en portefølje på i alt EUR 8,2 mia. AuM af diskretionære og nondiskretionære mandater.

De ASI-porteføljer, som er en del af den forventede transaktion, forvaltes i dag med veldefinerede investeringsstrategier og med veludviklede og gennemprøvede processer for både asset management og investering, hvor risikostyring og ESG-hensyn er fuldt integreret.

DEAS Gruppen vil træde ind på det nordiske marked og styrke sit samlede servicetilbud

Med overtagelsen af Aberdeen Standard Investments’ nordiske asset management-aktiviteter vil DEAS Gruppen for alvor træde ind på det nordiske marked. Selskabet vil således styrke det samlede full-service værditilbud på tværs af værdikæden inden for fast ejendom i Sverige, Norge, Finland og Danmark.

Henrik Dahl Jeppesen, CEO i DEAS Gruppen, udtaler:

”DEAS Gruppens forventede overtagelse af Aberdeen Standard Investments’ asset management-aktiviteter i Norden og det fremtidige samarbejde er en konsekvens af en nordisk strategi med fokus på at forfølge vækstmuligheder på alle fire markeder.”

”Frem for alt er vores primære fokus at skabe stærke resultater for vores investorer. Vores intention er fremover at give vores investorer adgang til et stærkt pan-nordisk set-up og netværk og dermed mulighed for også at betragte Norden som ét samlet investeringsmarked i stedet for at skulle tilgå de enkelte lande separat. Og vi vil bygge på lokal ekspertise og best practice i hele Norden.”

Med den forventede overtagelse vil DEAS Gruppen byde velkommen til nye investeringsspecialister med fokus på fast ejendom og med et stort lokalt markedskendskab og solid track record på de respektive markeder.

Dermed forventer DEAS Asset Management samlet set at bestå af omkring 90 investeringsprofiler, der vil servicere lokale og internationale investorer fra otte kontorer i Sverige, Norge, Finland og Danmark.

”Jeg tror på, at de bedste resultater skabes af fagligt dygtige mennesker. Vi ser frem til en spændende rejse sammen med vores nye kolleger, som er kompetente og dedikerede specialister inden for ejendomsinvestering. Sammen vil vi skabe stærke resultater for vores investorer i Sverige, Norge, Finland og Danmark,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

Færdiggørelsen af den tiltænkte transaktion er afhængig af, at ASI gennemfører konsultationer med de relevante svenske fagforeninger (Unionen, Ledarna og Sveriges Ingenjörer, Akademikerförbundet SSR, Akavia og Sveriges Arkitetker), og af at der indhentes godkendelser fra de relevante interne bestyrelser. Efter eksekvering heraf vil handlen fortsat være afhængig af standardmæssige gennemførselsbetingelser såsom indhentelse af myndigheders og andres godkendelser. Parterne forventer at kunne gennemføre transaktionen i slutningen af Q1 eller i begyndelsen af Q2 2021.

Læs mere i den vedhæftede præsentation

*Data fra 30.9.2020.

For mere information

Andrea Ward, Head of Media Relations UK & EMEA, Aberdeen Standard Investments, mobil (+44) 7876 178696

Ann Dorthe Koch, kommunikations- og marketingdirektør, DEAS, mobil (+45) 27 90 12 20

Om Aberdeen Standard Investments

Aberdeen Standard Investments er en global kapitalforvalter dedikeret til at skabe langsigtet værdi for vores kunder.
Med over 1.000 investeringsspecialister administrerer vi £455,6 mia.* aktiver i hele verden. Vi har kunder i ca. 80 lande understøttet af over 40 kontorer globalt. Dette sikrer, at vi er tæt på vores kunder og de markeder, vi investerer i. (* pr. 30. juni 2020).
Vi er dedikerede, langsigtede investorer, der tror på, at teamwork og samarbejde er nøglen til at levere gentagende, stærke investeringsresultater.
Du kan tilgå Aberdeen Standard Investments mediecenter her: https://www.aberdeenstandard.com/en/media-centre

Om DEAS Gruppen

DEAS Gruppen (DEAS Holding A/S) er den ledende asset manager og ejendomsforvalter i Danmark. DEAS Asset Management A/S og DEAS A/S er selskaber i DEAS Gruppen. Vores mere end 900 ejendomsspecialister leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i asset management og ejendomsadministration. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Den samlede portefølje under forvaltning udgør EUR +30 mia. AuM med ca. 2.400 ejendomme fordelt på mere end 10 mio. m2. Ca. 70.000 virksomheder og boliglejere serviceres dagligt fra kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS Gruppen ejes af Montagu Private Equity.
Se mere på www.deas.dk / www.deasgroup.com

Om DEAS Asset Management A/S

DEAS Asset Management tilbyder asset management-services inklusiv investment management, development, porteføljerådgivning, risikoanalyse mv. til danske og internationale institutionelle investorer og fonde. Den samlede portefølje under forvaltning er EUR 4,2 mia. Et dedikeret team af 24 investeringsprofessionelle forvalter mere end 350 ejendomme med fokus på såvel porteføljer som enkelte ejendomme/projekter inden for erhverv, logisk/lager og bolig. DEAS Asset Management A/S er godkendt af Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) og er en del af DEAS-koncernen.
Se mere på www.deas.dkwww.deasgroup.com

Billeder

Henrik Dahl Jeppesen, CEO, DEAS Gruppen
Henrik Dahl Jeppesen, CEO, DEAS Gruppen
Download
Neil Slater, Global Head of Real Estate, Aberdeen Standard Investments
Neil Slater, Global Head of Real Estate, Aberdeen Standard Investments
Download
Henrik Dahl Jeppesen, CEO, DEAS Gruppen
Henrik Dahl Jeppesen, CEO, DEAS Gruppen
Download

Vedhæftede filer

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye