ÅBENT BREV TIL STATSMINISTEREN: Logikken er væk i Regeringens nye udligningsreform
18.2.2020 11:00:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Skrevet af: Varde Kommunes byråd
Hele det kommunale Danmark ønsker et udligningssystem, der er forståeligt, forudsigeligt og ikke mindst retfærdigt.
I Regeringens udspil til en ny udligningsreform halter det dog på alle tre fronter:
Det er svært at forstå, hvorfor der skal gives mere støtte til almene boliger i de store byer end til billige boliger på landet, og hvorfor der ikke tages højde for antallet af førtidspensionister, eller det faktum, at nogle kommuner lever godt, alene fordi de tilfældigvis har et enkelt stort firma liggende, der betaler store summer i selskabsskat.
Forudsigeligheden er også væk. Senest kan vi konstatere, at vi ikke kunne regne med de tal, der kom fra Regeringen på et pressemøde om reformen. Den ene dag er det minus 1 mio. kroner, og den næste er det minus 38.
Og retfærdigheden er heller ikke på nogen måde til stede, når en kommune som Varde, der i forvejen er trængt, nu skal af med yderligere 38 mio. kroner.
Kommunen længst mod vest bliver ramt
Det er vigtigt at huske på, at hele formålet med den kommunale udligning er, at den skal give kommunerne nogenlunde ens muligheder for at løse deres opgaver. Der bør være en klar sammenhæng mellem den skat man betaler, og den service man får. Men sådan er det ikke i dag.
En af Regeringens egne intentioner med udspillet var at flytte flere penge fra øst mod vest og give bedre muligheder for at drive kommune i landets tyndere befolkede egne. Vi undrer os over, at vi som Danmarks allervestligste kommune rammes hårdest.
Vi havde regnet med, at Regeringens forslag til udligningsreformen ville give os et bedre indtægtsgrundlag og var således noget skuffede, da det i første omgang viste sig, at vi ville få et underskud på 1 mio. kroner. Det har endnu ikke været muligt at få en detaljeret indsigt i Regeringens beregninger, men i sidste uge viste det sig, at Varde Kommune rent faktisk mister 38 mio. kroner – altså et langt større beløb end det, der for nogle få uger siden blev præsenteret af Regeringen. At tallet nu tilsyneladende hedder minus 38 mio. kroner er selvfølgelig helt uforståeligt set fra vores stol.
I Varde Kommune har vi i de senere år været nødsaget til at skære vores velfærd til. Så hvor de fleste andre danskere har fået mere service, har det modsatte været tilfældet hos os. Faldet i serviceniveauet hos os har været en følge af en stadigt dårligere udligning de senere år. Varde Kommune er ellers en kommune, der er præget af en stigende andel ældre, vigende befolkningstal og mange små byer, hvor der også er brug for service.
Tilbage til tegnebrættet
38 mio. kroner svarer til 0,5% i skattestigning eller betragtelige besparelser. Borgerne i Varde Kommune forventer bedre velfærd, for det blev de stillet i udsigt i sidste valgkamp til Folketinget. Men hvordan skal vi kunne levere det, hvis vi udsættes for tab i en skala som det, Regeringen nu har foreslået? Yderligere kan man frygte, at der ikke længere gives det særlige finansieringstilskud, og så får det endnu voldsommere konsekvenser for os i Varde Kommune.
Regeringen må derfor tilbage til tegnebrættet for at sikre, at udligningssystemet bliver forståeligt, forudsigeligt og retfærdigt.
For som det ser ud lige nu, så bliver veldrevne og sparsommelige kommuner stik imod meningen ramt af det nye udspil.
Logikken er med andre ord væk.
Kontakter
Erik Buhl (V)Borgmester i Varde Kommune
Tlf:40 17 44 54erbn@varde.dkInformation om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Borgmester rykker ud i lokalsamfundene23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Sarah Andersen flytter borgmesterkontoret ud i kommunens lokalsamfund. Første gang bliver tirsdag den 27. oktober i Helle Hallen.
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
Succesfuld forsvarslinje giver undervisningen et ekstra perspektiv15.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Varde Gymnasium og HF oplever eleverne på Forsvarslinjen, hvordan almindelige fag bruges i virkeligheden gennem et tæt samarbejde med Forsvaret. Efter det første år hvor 45 elever har gået på linjen, er erfaringerne positive.
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
