Åben grejbank gør skoleudflugten nemmere

Hvordan kan man skabe nogle grønne læringsrum, som både er motiverende og praksisnære? Det var et af de overordnede spørgsmål, som flere lærere, pædagoger og lokale aktører i Vallensbæk Kommune blev stillet i efteråret af projektsamarbejdet Den Grønne Rygrad.
Pædagog Diana Sandberg Larsen fra institutionen Sommerfuglen havde faktisk en idé til, hvordan flere kunne bruge den naturlegeplads, som hun og hendes kollegaer er så glade for. Naturlegepladsen ligger lige ved siden af deres institution. Og selvom der kommer mange børn fra andre institutioner og skoler, er gæsternes måde at bruge stedet på anderledes, havde Diana bemærket.
”Jeg ser dem slæbe både det ene og det andet med, og så leger børnene på legepladsen, og de spiser madpakker her. Men de bruger ikke naturen som sådan. Så jeg foreslog, om der ikke kunne være en kasse med noget forskelligt udstyr her på legepladsen, som kan åbne for nogle andre oplevelser herude,” siger Diana Sandberg Larsen.
En idé bliver til
Flere andre pædagoger og lærere bakkede op om idéen fra den lokale institution i Den Grønne Rygrads interviewundersøgelse.
Samarbejdet mellem Vallensbæk Kommune og Den Grønne Rygrad handler om at styrke det naturfaglige område i grundskolen og elevernes grønne dannelse. Idéen om at skabe en grejbank, der kan bruges af alle, var både simpel og nem at handle på for naturfaglig konsulent Louise Hoffbeck i Vallensbæk Kommune.
For nylig blev den første af to nye grejbanke derfor sat op. I kasserne ligger der forskellige redskaber og forslag til lærende aktiviteter i de grønne områder. Det er aktiviteter, som spænder fra naturbingo og kogle-kryds og bolle for børn i børnehavealderen og over til science-projekter målrettet skolebørn som eksempelvis konstruér din egen fuglerede eller byg et edderkoppespind.
”Målet er, at det skal være nemt at bruge naturområdet til at lære science og matematik, lave noget krea med de materialer, der er i naturen, eller slet og ret undersøge dyrelivet. Det taler også ind i, at vi bliver nysgerrige sammen og skaber noget sammen,” siger naturfaglig konsulent i Vallensbæk Kommune, Louise Hoffbeck.
Gå selv i grejbanken
Hun opfordrer alle lærere og pædagoger til at tage grejbanken i brug. Det kræver faktisk kun en kode, så kan man selv lukke op for grejbanken og dykke ned i en eller flere inspirerende aktiviteter. Også forældre er velkomne til at bruge grejbanken. Koden får du ved Vallensbæk Kommunes Center for Børn og Unge på 47974967 eller cbu@vallensbaek.dk.
Nøgleord
Billeder





Information om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk samarbejder med Den Grønne Rygrad
Den Grønne Rygrad er et projektsamarbejde mellem CONCITO’s Klimaambassade og skolehaveforeningen Haver til Maver støttet af Novo Nordisk Fonden.
Du kan læse mere om samarbejde med Den Grønne Rygrad på CONCITO’s hjemmeside.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Vallensbæk markerer World No Tobacco Day27.5.2023 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang arrangerer Vallensbæk Kommune drop in til en snak om at blive fri for røg, snus og damp i to af Vallensbæks store boligkvarterer og på Stationstorvet. Det sker som et led i Word No Tobacco Day.
Elever laver prototype på fremtidens klasselokale25.5.2023 09:04:31 CEST | Nyhed
Vallensbæk Skole indretter sammen med eleverne et helt nyt klasselokale, hvor fokus bliver på varieret og individuel undervisning af eleverne.
Borgernes sikkerhed i ældreplejen er højnet markant i Vallensbæk Kommune24.5.2023 12:50:26 CEST | Pressemeddelelse
Vallensbæk Kommune har deltaget i et 2-årigt forbedringsprogram, der har højnet borgernes sikkerhed og kvaliteten af plejen og samtidig skabt større faglig stolthed og arbejdsglæde hos medarbejderne.
Vallensbæks skoleelever producerer podcast til undervisningen22.5.2023 12:51:25 CEST | Pressemeddelelse
Vallensbæks skoler har taget et spændende skridt mod at forny undervisningsmetoderne ved at indføre podcast som en del af deres undervisningsmateriale. Podcast skal være et friskt pust til elevernes traditionelle undervisning og skabe en større grad af medbestemmelse i undervisningen.
“The Guardian Foundation” og Vallensbæk kommune slår sig sammen for at lære børn om Fake News14.4.2023 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Britiske eksperter fra The Guardian Foundation er gået sammen med Vallensbæk kommune om at styrke børn og unges viden om Fake News gennem fællesudvikling af undervisningsmateriale. Et team af ledere, lærere og medarbejdere fra forvaltningen i Vallensbæk kommune bidrager med nordisk pædagogik og feedback fra eleverne fra de tre folkeskoler. Tanken er, at materialet skal danne grundlag for læringsforløb i Danmark og resten af Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum