Aalborg Universitet

AAU-speciale skal nedbringe partikelforurening i Uganda

Del

Et pilotprojekt i Uganda skal sikre en billig og lokal produktion af bioethanol, som kan erstatte brugen af trækul og petroleum som varmekilde til fx madlavning. Det vil kunne nedbringe den partikelforurening, som særligt kvinder og børn er udsatte for. Pilotprojektet fungerer som inspiration for det speciale, som bioteknologistuderende Mads Skjærbæks i øjeblikket er i gang med, og som netop er blevet støttet af Siemensfonden med 27.500 kr.

Mads Skjærbæk arbejder i laboratoriet.
Mads Skjærbæk arbejder i laboratoriet.

I dag bliver bioethanol primært fremstillet i stor skala i lande som Brasilien og USA, og indtil nu har en produktion i mindre skala ikke været rentabel. Det forsøger man nu at udfordre med pilotprojektet ”Sustainable consumption and production of biofuel in Uganda”, og det er netop det projekt, som Mads Skjærbæk tager udgangspunkt i i sit speciale.

- I blandt andet Uganda oplever man et akut lokalt problem med partikelforurening, der blandt andet skyldes, at kvinderne står og laver mad ved ildsteder. Det er super usundt for dem. Med en lokal og billig produktion af bioethanol, vil man kunne komme dette problem til livs og samtidig udnytte resterne af de afgrøder, som lokalsamfundet dyrker på deres marker, fortæller Mads Skjærbæk.

Ved hjælp af nogle lave overdækkede bassiner, som samtidigt fungerer som solfangere, vil destillation af bioethanol kunne finde sted lokalt. I første omgang er tanken, at ethanolen skal bruges som energikilde direkte i kogeblussene, men på sigt kan man forstille sig, at bioethanolen kan bruges til at drive en mindre generator, så en lille landsby kan generere deres egen strøm.

Målet med Mads Skjærbæks speciale er at optimere det setup, man bruger i pilotprojektet i Uganda.

- Jeg skal sikre, at den reaktor, der bruges til fremstillingen af ethanol fungerer så optimalt som muligt i forhold til det klima, hvor den skal bruges. Jeg undersøger fx, hvad omrøring og flow betyder for mængden af ethanol, der bliver produceret. Og så skal jeg undersøge gæringsprocessen i forhold til døgnets temperaturer. Det viser sig for eksempel, at gæringsprocessen er mest optimal om natten, hvor der er lidt køligere end om dagen, fortæller Mads Skjærbæk.

Bevilling sikrer mere retvisende resultater

For nylig fik Mads Skjærbæk bevilliget en donation fra Siemensfonden på 27.500 kr., som skal bruges til at købe en BlueSens ethanol sensor. Den nye sensor er en væsentlig opgradering af det udstyr, som Mads Skjærbæk har til rådighed i dag.

- Det er rigtig fedt, at jeg har fået mulighed for at købe en ny sensor, og det betyder rigtig meget for mit projekt. Jeg har en sensor nu, men den kan ikke måle over 3 procents ethanol. Men når ethanol gærer, kommer det snildt op på 20-30 procents ethanol, så med den nye sensor får jeg mulighed for at måle på nogle lidt mere realistiske koncentrationer.

 

Fakta

  • Pilotprojektet I Uganda hedder “Sustainable consumption and production of biofuel in Uganda” og er finansieret af den Nordiske Udviklingsbank.
  • Mads Skjærbæks speciale har titlen: Optimering af OSE bioreaktorer.
  • Mads Skjærbæk er specialestuderende på uddannelsen Bioteknologi på AAU.
  • Mads Skjærbæk forventer at aflevere sit speciale til sommer.

Nøgleord

Kontakter

Specialestuderende Mads Skjærbæk, telefon 4244 9989
Specialevejleder, lektor Niels Thomas Eriksen, telefon 4059 2685
Pressekontakt Sanne Holm Nielsen, telefon 9940 3517

Billeder

Mads Skjærbæk arbejder i laboratoriet.
Mads Skjærbæk arbejder i laboratoriet.
Download
Mads Skjærbæk har fået en bevilling fra Siemensfonden.
Mads Skjærbæk har fået en bevilling fra Siemensfonden.
Download

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum