AAU-professor vinder prestigefyldt pris for bidrag til vindenergi
28.5.2021 06:57:35 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet er udpeget som dette års vinder af den prestigefyldte EAWE Scientific Award. Prisen uddeles hvert år af European Academy of Wind Energy, en sammenslutning af de fremmeste europæiske forskningsinstitutioner og universiteter inden for vindenergi.
Frede Blaabjerg, som er professor ved Institut for Energiteknik, er glad for anerkendelsen. Han ser det også et skulderklap til sine samarbejdspartnere og Aalborg Universitet.
- Det er en stor anerkendelse af mig, mit arbejde og de folk, jeg arbejder sammen med. Det er også en anerkendelse af Aalborg Universitet og dansk ingeniørvidenskabelig forskning. Jeg håber, at den vil gøre os endnu mere synlige internationalt hos både vindemølleindustrien og andre videnskabelige miljøer, siger Frede Blaabjerg, som modtog prisen torsdag ved en virtuel konference.
Har gjort sol- og vindenergi realistisk
Han får den for sit mere end 30-årige virke som banebrydende forsker i effektelektronik. Det er systemer og komponenter, der kan behandle høje spændinger, store effekter og varierende frekvenser. Det er et afgørende forskningsfelt inden for vedvarende energi.
Med sin forskning har Frede Blaabjerg blandt andet skabt et grundlag for, at sol- og vindenergi i dag er et realistisk alternativ til kul og olie.
Også hos ledelsen på Aalborg Universitet vækker prisen begejstring.
- Det er endnu en fortjent anerkendelse af Frede Blaabjerg, som længe har befundet sig i den absolutte verdenselite inden for sit felt. Det er svært at overdrive betydningen af hans energiforskning, der har og vil sætte sig markante spor i den grønne omstilling af verdenssamfundet, siger rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.
OM EAWE SCIENTIFIC AWARD:
- Uddelt hvert år siden 2007 til forskere med stor betydning for vindenergisektoren
- Vinderen udpeges af European Academy of Wind Energy, en sammenslutning af universiteter og forskningsinstitutioner
- Overrækkes under en videnskabskonference, WESC, som i år er digital
- Tidligere vindere tæller forskere fra USA, Tyskland, England, Holland, Grækenland og Danmark
OM FREDE BLAABJERG:
- Professor i effektelektronik ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet
- Har tidligere modtaget flere internationale udmærkelser som blandt andet IEEE Edison Medal og Global Energy Prize
- Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)
- Tidligere præsident for IEEE Power Electronics Society (PELS) med over 10.000 medlemmer på verdensplan
- Udnævnt til Villum Investigator i 2017
FOTOKREDITERING: Lars Horn
Kontakter
Frede Blaabjerg, professor, AAU, tlf.: 45 2129 2454, e-mail: fbl@et.aau.dk
Mads Degn Gregersen, pressekontakt, AAU, tlf.: 2087 4508 , e-mail: mdg@adm.aau.dk
Jeannette Bylov, pressekontakt, AAU tlf.: 2423 0566
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.
Klimaforandringer truer vores satellitforbindelser27.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere regn og ekstremt vejr kan afbryde kommunikationen med vores satellitter, der i dag er vitale i alt fra forsvar til landbrug og klimaovervågning. Aalborg Universitet vil med nyt tværfagligt projekt klimasikre kommunikation med satellitter.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
Nyt studie peger på udmattelse som en overset del af skolebørns trivsel21.8.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danske skolebørn taler om trivsel, handler det ikke kun om venner, læring og psykisk velbefindende. Et nyt studie i Social Science & Medicine peger på, at træthed og mangel på energi fylder overraskende meget i børnenes egen forståelse af trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
